Speaker of the US House of Representatives Nancy Pelosi rips a copy of US President Donald Trumps speech after he delivered the State of the Union address at the US Capitol in Washington, DC, on February 4, 2020. (Photo by Olivier DOULIERY / AFP)
Sikke et døgn i amerikansk politik. Selv hvis man egentlig er ligeglad med, hvad der sker på den anden side af Atlanterhavet, har det været svært ikke at lade sig rive med.
Det endelig resultat i delstaten Iowa lader – i skrivende stund – fortsat vente på sig, hvilket må siges at være lidt af en fadæse. Den app, der skulle have givet en nem og hurtig adgang til stemmeopgørelserne fra demokraternes primærvalg er endt med at gøre det omvendte. Appen fejlede og har sidenhen fået skylden for forsinkelserne. Vi har ærligt talt lidt svært ved at forstå det. Hvad var der nu galt med et demokrati, der bygger på papir og blyant? Apples gamle slogan om, at ”der er en app til det” har på frustrerende vis fået sit helt eget 2020-tvist – i hvert fald hvis den app, man gik og savnede, var sådan én, der kunne erodere troen på det amerikanske valgsystem yderligere. Eller var det egentlig Facebook, som skulle gøre det?
Nej, undskyld, det kaninhul skal vi ikke videre ned i i dag. Vi kan indtil videre blot konstatere, at vinderen, med 71 pct. af stemmerne optalt, ser ud til at blive Pete Buttigieg, omend den 38-årige borgmester har Bernie Sanders lige i hælene. Og lad os så ellers stryge videre til Kongressen, hvor der også har været gang i den.
På aftenen, hvor Trump forventes at blive frifundet i den igangværende rigsretssag, skulle præsidenten således her afholde sin traditionsrige ”State of the Union”-tale. Indholdet i talen var som sådan forudsigeligt. Trump bankede sig selv på brystet og brugte anledningen til at føre valgkamp ved at fortælle, at det hele bare går strålende. Men det, som skete før og efter Trumps tomme snak, var i sandhed bemærkelsesværdigt. Da præsidenten skulle overrække et udprint af sin tale til formanden for Repræsentanternes Hus, demokraten Nancy Pelosi, undlod han at trykke hendes hånd. Og da Trump trådte ned fra podiet, rev Pelosi så for rullende kameraer talen over.
Hændelsen minder på sin vis om en nylig udmelding fra den russisk-ortodokse kirke. En kommission nedsat af kirken har nemlig anbefalet, at de russiske præster skal stoppe med at velsigne landets atomvåben. Egentlig kan det godt undre, at sådanne velsignelser har været den hidtidige praksis, men som sagt: det stopper så også nu. Kommissionen har nemlig givet udtryk for, at velsignelserne ”ikke følger traditionen hos den ortodokse kirke”, og at atomvåben er problematiske, da de ”kan forårsage et ubestemmeligt antal menneskers død”. For en gangs skyld ser de ortodokse præster rent faktisk ud til at have ramt hovedet på sømmet.
Nu er det godt nok ikke fordi, vi direkte vil sammenligne Trump med atomvåben (udover at han som bekendt har adgang til USA’s arsenal af selvsamme). Men er der egentlig ikke noget vidunderligt over, at Pelosi følger i de russiske præsters fodspor og tilsvarende sætter foden ned? Hendes velsignelse, den får Trump ikke.
Præsidenten har igen og igen udvist en altødelæggende foragt for demokratiet, og selvfølgelig skal det straffes. Pelosis manøvre er måske lidt til den barnlige side, men det var jo også Trump, som begyndte. Og okay, måske er det at ødelægge en tale heller ikke det mest demokratiske træk; men hvad er der efterhånden tilbage at gøre, når nu den amerikanske præsident fortsætter med at rive det amerikanske samfund midt over? /David Dragsted