Coronavirus får racismen til at blusse op

Syge fordomme. Coronavirussen er ikke det eneste, der bliver ved med at sprede sig. I kølvandet på den frygtede lungeinfektion, som coronavirussen forårsager, er fulgt en opblomstring i racisme rettet mod kinesere, og sådan set også mod andre asiater, der forveksles med kinesere. I Frankrig er hashtagget #JeNeSuisPasUnVirus (jeg er ikke en virus) i den forgange uge gået viralt som en reaktion på, at franskmænd med kinesisk baggrund oplever en øget stigmatisering fra deres omgivelser. I Australien advarer læger mod racisme, og i Toronto i Canada har byrådsmedlemmer måttet anmode indbyggerne om ikke at anklage canadiere af asiatisk afstamning for at stå bag spredning af coronavirussen. Rundt om i verden, særligt i USA og Europa, rapporteres om lignende tilfælde. Og på internettet har misinformation og racistiske jokes særligt kronede dage.

Beskidte kneb. På de sociale medier skoses kineserne for at have forårsaget det nye virusudbrud gennem deres ”ulækre” spisevaner, eksempelvis tilberedningen af flagermus og slanger. Som enhver god misinformationskampagne leger beskyldningerne med en forskruet udgave af sandheden, eftersom eksperter rent faktisk har koblet udbruddet af SARS-virussen tilbage i 2003 til de kinesiske markeder, hvor en bred vifte af levende dyr opbevares side om side. Men der er altså endnu ingen definitive beviser på, at den nye coronavirus er opstået på tilsvarende vis. Gamle fordomme bliver vakt til live, og meme for meme forvandles den almindelige kineser til et sygdomsbefængt monster, der selv er skyld i epidemien. Som om det ikke var tragisk nok i sig selv, risikerer den galopperende racisme tilmed at forværre den verserende epidemi. Som Monica Schoch-Spana, der er medicinsk antropolog ved Johns Hopkins Center for Health Security, påpeger, kan ”folk i grupper, der er blevet gjort til syndebukke, historisk set være mere tøvende med at opsøge medicinsk hjælp, når de udviser symptomer”.

Navneleg. Noget må og skal gøres for at inddæmme coronafrygten, og det er den internationale komité for virussers taksonomi (ICTV) da også pinligt bevidste om. Ifølge BBC har komitéen arbejdet indædt på at finde et passende navn til den nye virus, som de forventer at kunne præsentere en af de kommende dage. Selve navnet er nemlig et vigtigt omdrejningspunkt for, at alarmismen ikke tager overhånd. Da H1N1-virussen blev døbt ”svineinfluenza” tilbage i 2009, havde det eksempelvis den uheldige bivirkning, at Egypten beordrede alle landets 300.000 svin slagtet, selvom det ret beset var unødvendigt. Coronavirussen skal derfor have et navn, der hverken henviser til geografiske steder, mennesker, dyr, mad eller en specifik kultur – men som alligevel er fængende nok til, at folk ikke anvender deres egne uofficielle betegnelser. Måske er det løb allerede kørt. Men alle tiltag, der kan forhindre racismen i at sprede sig yderligere, vil blive modtaget med kyshånd. /David Dragsted