Storbritanniens politikere har glemt deres BBC

A Farewell to Armslængde. Det er ikke kun i Danmark, at gamle public service-idealer og armslængdeprincipper står for skud. I Storbritannien raser debatten lige nu om det hæderkronede BBC, der siden dets stiftelse i 1922 har været et forbillede for public service-stationer verden over. I sidste uge lancerede den britiske regering en undersøgelse af, hvorvidt det skal afkriminaliseres ikke at betale licens, hvilket potentielt kan betyde flere hundrede mio. færre britiske pund i BBC’s budget. Det sker forud for de næste forhandlinger om, hvad licensafgifterne skal ligge på fra 2022 til 2027. Og så har Nicky Morgan, den britiske kulturminister (eller Secretary of State for Digital, Culture, Media and Sport, som det så fint hedder på den anden side af Kanalen), tilmed luftet ideen om helt at afskaffe den britiske tv-licens fra 2027. En idé, der nok bedst kan ses som en kniv i hjertet på den britiske selvforståelse.

Skiftetid. Sammen med det britiske sundhedsvæsen, NHS, står BBC i hvert fald som en af de mest urokkelige offentlige institutioner i Storbritannien. For mange briter er en verden uden BBC så godt som utænkelig, og public service-stationen har af samme årsag længe været sparet for større politiske nedsablinger. Men i det britiske post-brexit-landskab synes intet længere helligt. Premierminister (og tidligere journalist) Boris Johnson har støt optrappet sin kritik af de britiske medier, og særligt BBC har her fået på puklen. Da Johnson skulle levere en såkaldt ”fire side chat” i forbindelse med effektueringen af brexit, valgte han eksempelvis at anvende sit eget tv-hold frem for BBC’s ditto – hvilket så omvendt fik BBC til helt at undlade at sende Johnsons filmede bemærkninger. Samtidig er public service-apparatet gentagne gange af Johnsons partifæller blevet beskyldt for at have været for kritisk i dækningen af brexit og for at have favoriseret de mange remainers. Det er sket, alt imens støtter af Labour-lederen Jeremy Corbyn har ment, at BBC har haft en udpræget BoJo-bias.

Den britisk-danske model. I sin stærkt kritiske og veldokumenterede bog The BBC: Myth of a Public Service fremlægger medieforskeren Tom Mills det argument, at BBC først og fremmest tjener den herskende elite, og at den gamle medieinstitution derudover synes afgørende præget af en mere neoliberal agenda. Men hvis dette rent faktisk er tilfældet, hvad vil der da ske med en sådan elite-tjenende institution, hvis eliten ikke længere føler, at den bliver ordentligt betjent? Uanset om man giver Mills ret eller ej, kan det i hvert fald ikke benægtes, at et afgørende opgør med public service-tanken lader til at være under opsejling, og at den politiske berøringsangst virker mindre end nogensinde. Da toryen Julian Knight for nylig tiltrådte stillingen som formand for den parlamentsgruppe, der har til opgave at overvåge BBC, advokerede han således både for, at medieinstitutionens finansieringsmodel skal gentænkes, og at BBC tilmed skal gøres mere kommerciel. Imens står BBC over for massive nedskæringer på blandt andet nyhedsområdet, ligesom det populære BBC 2-program ”Victoria Derbyshire” har fået kniven. Hvad bliver det næste? At politikerne herhjemme lader sig inspirere, og eksempelvis finder på at amputere DR og lukke Radio24sy… argh, fordømt! /David Dragsted