Krydstogtskibets klagesang

Et effektivt gyserfilmtrick er at skabe en fornemmelse af isolation. Lad en gruppe mennesker være fanget på et afgrænset område og introducér så en ukendt trussel, der langsomt, men sikkert kommer snigende. Det er blandt andet det greb, der selv i dag gør klassikere som Ridley Scotts Alien og John Carpenters The Thing så forbandet effektive.

Normalt ville vi klart anbefale, at man smider de to film på, hvis man har nogle timer, der skal slås ihjel. Men det kan egentlig godt være, at passagererne på krydstogtsskibet Diamond Princess pt. skal se sig om efter noget underholdning med lidt mindre ubehagelige konnotationer.

Hele setuppet er i hvert fald på plads på Diamond Princess til den perfekte gyserfortælling: 3.700 passagerer og besætningsmedlemmer er i øjeblikket fanget om bord på skibet i en flere uger lang isolation, og de har coronavirussen med som ubuden gæst. Indtil videre er 174 blevet smittet med den frygtede virus – der nu er blevet givet det officielle navn COVID-19 – og ifølge eksperter kan det tal meget vel stige yderligere. Passagererne har fået ordre om at blive på deres værelser og har kun lov til at komme op på dækket og vandre rundt nogle få minutter om dagen. Endnu værre står det til for skibets personale, der er tvunget til at arbejde op og ned ad hinanden og dermed er udsat for en endnu større smittefare. Gys.

Udsigterne til isolationens ophør er endnu usikre. Officielt skal Diamond Princess, der pt. ligger i havn i Yokohama i Japan, forblive lukket ned indtil d. 19. februar – med mindre der altså i mellemtiden opstår endnu flere virusudbrud. Den japanske regering tager ingen chancer, da man frygter, at coronavirussen kan sætte en kæp i hjulet på landets OL-værtsskab til sommer. Og samtidig er Diamond Princess langt fra det eneste krydstogtskib, der pt. må længes efter land. Luksuslineren MS Westerdam fik onsdag sit femte afslag på indsejling, da det forsøgte at lægge til i Thailand. Ingen af de 2.257 personer om bord har endnu udvist tegn på at være smittet med COVID-19, men MS Westerdam er alligevel blevet skib non grata, eftersom det besøgte Hongkong for mindre end to uger siden. Nu frygter skibets besætning for, om der egentlig er mad nok om bord. Ja, coronavirussens lange inkubationstid får simpelthen det hele til at sejle. Men bare rolig, hjælpen er på vej! Ifølge WHO er der nemlig en vaccine klar … om halvandet års tid.

Ulidelig ventetid

I det mindste må vi håbe, at de mange krydstogtspassagerer kommer til at vente i kortere tid på deres befrielse, end homoseksuelle par har måttet vente på at blive viet i Nordirland. Tirsdag var i hvert fald en historisk dag i det nordirske, da 26-årige Robyn Peoples blev gift med sin 27-årige partner Sharni Edwards. Det er det første ægteskab, der er blevet indgået mellem personer af samme køn i det traditionelt ret konservative land. Ægteskabet er blevet muliggjort af en nylig lovændring vedtaget i det britiske parlament.

Det ser måske ikke altid sådan ud, men mange ting i verden går altså stille og roligt i den rigtige retning. Den tanke kan de strandede passagerer på Diamond Princess jo så varme sig ved, alt imens de forsøger at holde sygdommen fra døren. Og nu hvor gyserfilm ser ud til at være udelukket som tidsfordriv, kunne de jo tilmed overveje at lufte stemmebåndene og holde gejsten oppe med lidt korsang.

Det tiltag ville de nok glæde sig over rundt omkring i de danske folkekirker, hvor præster og biskopper nu har slået alarm. For de kirkebesøgende synger simpelthen ikke længere med på de danske sangskatte.

”Det har været en lang, glidende bevægelse, hvor folk for et par årtier siden sang med, så sang færre med, flere begyndte at mumle, så at læse, og nu åbner mange ikke engang salmebogen. De er gået fra at være deltagere i gudstjenesten til at blive tilskuere”, fortæller sognepræst i Hjortshøj Kirke bekymret til Kristeligt Dagblad.

Sikke noget. Vi har tidligere skrevet i Føljetons spalter, at tempoet i salmesangene er skudt i vejret, så mon ikke det kunne have en del af skylden? Måske kan folk simpelthen ikke længere følge med i de hæsblæsende strofeskift. De bekymrede præster er dog selv ude med et forslag om, at man måske kunne sætte tonen en anelse ned. Og det kunne da bestemt også være en løsning. Vi ser ingen grund til, at alting skal gå og være så skingert. Forhåbentligt er de enige, de kære krydstogtspassagerer. Ellers kan de jo prøve at finde en passende melodi til Bibelens gode gamle Klagesangene kapitel 1, vers 12:

”Rører det jer ikke, alle I, der går forbi? / Se jer omkring / om der findes en smerte / som den, der ramte mig”

/David Dragsted