Nyhedsanalyse

Mike Bloomberg vil købe sig til sejren

NASHVILLE, TN - FEBRUARY 12: Democratic presidential candidate former New York City Mayor Mike Bloomberg delivers remarks during a campaign rally on February 12, 2020 in Nashville, Tennessee. Bloomberg is holding the rally to mark the beginning of early voting in Tennessee ahead of the Super Tuesday primary on March 3rd. Brett Carlsen/Getty Images/AFP == FOR NEWSPAPERS, INTERNET, TELCOS & TELEVISION USE ONLY ==

Pengemaskine. Kan man købe sig til sejren ved et demokratisk valg? Det er det spørgsmål, som mangemilliardær og forhenværende New York-borgmester Michael Bloomberg i øjeblikket prøver at besvare. Indtil videre har den demokratiske præsidentkandidat brugt mere end 300 mio. dollars på reklamekampagner, hvilket er mere, end de øvrige prominente kandidater fra det demokratiske parti har brugt tilsammen. Og han har ikke tænkt sig at stoppe med at spendere lige foreløbig. Det kan måske lyde lidt mærkeligt. For hvis Bloomberg har brugt alle de penge, hvor har han så været henne i valgkampen indtil videre? Sagen er, at Bloomberg har valgt helt at skippe primærvalgets første fire delstater for i stedet at gå all-in på Super Tuesday d. 3. marts, hvor tæt på 40 pct. af primærvalgets samlede antal delegerede skal uddeles. Håbet er, at en succesfuld Super Tuesday kan give Bloomberg så meget vind i sejlene, at vejen pludselig er banet til Det Hvide Hus.

Influencers. Til det formål har Bloomberg opbygget et frygtindgydende kampagnenetværk i det hjemlige New York. Den tidligere borgmester er god for ca. 60 mia. dollars og har valgt at åbne sluserne for sin personlige formue i stedet for at bruge politiske donationer. I praksis betyder det, at Bloomberg – i modsætning til sine modkandidater – har så godt som ubegrænsede ressourcer til rådighed. De sidste to uger har hans kampagne dagligt brugt mere end en mio. dollars alene på Facebook-reklamer, ligesom man har valgt at hyre både mikroinfluencers og populære meme-magere til at få Bloomberg til at se ”sej ud” på Instagram. Samtidig har mangemilliardæren valgt at omfavne den ellers så forhadte Silicon Valley-industri. Blandt de nuværende medlemmer af Bloombergs kampagnestab findes blandt andre Gary Briggs, der er forhenværende CMO for Facebook, og Jeff Glueck, der tidligere har været adm. direktør hos Foursquare. Og så har Bloomberg tilmed bedt sine mange tech-venner om at sende alle de talentfulde Silicon Valley-kollegaer, de kender, til ham. Resultatet af de voldsomme investeringer begynder så småt at kunne ses. I RealClearPolitics’ samlede gennemsnit af meningsmålinger ligger Bloomberg, set på landsdækkende plan, lige nu nummer tre, foran både Elizabeth Warren og Pete Buttigieg. Men kan han stå distancen?

Nemesis. Donald Trump har tidligere bevist værdien i aggressiv Facebook-markedsføring, og Mike Bloomberg bruger lige nu flere penge på Facebook-kampagner, end den amerikanske præsident nogensinde har gjort. Den voldsomme reklameinvestering kan meget vel have skabt en ubekendt faktor, som først viser sig ved Super Tuesday til marts. Én ting, man ikke kan købe sig til, er dog en reel græsrodsbevægelse, der rent faktisk brænder for sagen – og her slår Bernie Sanders mangemilliardæren med flere længder. Samtidig kan Bloomberg blive blameret af sin fortid som New Yorks borgmester, da han her var medansvarlig for den kontroversielle ”stop-and-frisk”-praksis, hvor politiet systematisk stoppede og kropsvisiterede unge minoriteter. Ret beset var det faktisk Rudy Giuliani – der nu er Donald Trumps personlige advokat – som indførte stop-and-frisk i sin tid, men Bloomberg gjorde ikke noget for at stoppe praksissen og har ad flere omgange nægtet at tage afstand fra det. Selv hvis en sådan møgsag skulle ende med at fælde den tidligere borgmester, kan han dog alligevel vise sig at blive Trumps værst tænkelige nemesis. Bloomberg har nemlig tidligere lovet, at han, selv hvis han taber nomineringen ved primærvalget, vil fortsætte med at bruge sit enorme kampagneapparat til at få vippet Trump af pinden. Allerede nu tegner et pikant og über-amerikansk billede sig således: Den socialistiske Bernie Sanders, der bliver valgt til amerikansk præsident ved hjælp af pengemaskineriet fra den dybt kapitalistiske milliardær Mike Bloomberg. /David Dragsted

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12