Den der SAS-reklame, alle taler om, ikke? Vi havde egentlig tænkt os helt at blande os udenom, men det er, som om der ikke er nogen, der vil sige det direkte, og da vi jo opfatter os selv som mediefamiliens samvittighedsfulde sandsigerske, så gør vi det altså: DET ER EN REKLAME!
Det er ikke et publicistisk produkt, det er ikke provokunst, det er ikke engang politisk kommunikation med en dagsorden. Det er en reklamefilm, og reklamefilm tjener ét formål, nemlig at sælge noget. I det her tilfælde flybilletter. Man kan intet meningsfuldt eller kontroversielt sige om indholdet af den, og det er der ikke noget underligt i, for det er slet ikke reklamers ærinde – og slet ikke et trio-nationalt milliardselskab som SAS’. Den slags kan lige fungere for Cult Shaker og Benetton, men ikke for pæne SAS.
Det eneste, man kan læse en mening ud af i den reklamefilm, er de reaktioner den har afstedkommet, og på den måde kan den måske svinge sig op til uagtet at være blevet en slags troldspejl for debatdanmark. Det kan man så igen – i dette tilfælde – udlede tre (måske fire) meningsfulde ting af, nu hvor jetmotorrøgen har lagt sig:
1) Det viser sig desværre nok en gang, at danskerne er sygeligt optaget af indvandrere og indvandrerdebatten. Sygeligt. Det er jo til at blive (f*cking) vanvittig af. Vi tager stort set ikke imod folk udefra længere, så hvorfor bliver vi ved med diskutere det – hvad mere vil I have, højreorienterede anonyme profiler på Twitter og 60 pct. af folketinget? Nej, vent – vi har faktisk ikke lyst til at høre svaret.
2) Søren Espersen har igen-igen brudt den nedre grænse for, hvad han som politiker synes, det er relevant at rydde kalenderen for, så han igen-igen kan spille klovn i Go’ Aften Danmark og Aftenshowet sammen med en popmusiker og en teaterdirektør, der åbenbart heller ikke har haft andet at lave end at sidde på de sociale medier og kæfte op. Klovn! Det er en slatten form for populisme, hvis du spørger os. Det må selv Espersens kernevælgere da synes.
3) En håndfuld højreorienterede idioter, der bliver enige om at svare på det samme Facebook-oplag, kan åbenbart kaldes et cyberangreb. Af SAS i hvert fald.
4) … og så til sidst skal man måske nævne denne analyse af Jonatan Leer, som er docent og ph.d. ved Center for Ledelse og Oplevelsesdesign (sic!). Han har fået en mindre epifani, som vi måske også godt kunne have været hoppet på, hvis det ikke havde været så gråt og mørkt omkring os og i vores sind. Leer så nemlig pludselig, hvor genial SAS-kampagnen var, fordi den fik den talende, kreative, selvfede klasse (guilty) til ikke at tale om den ækle flyskam og klimakatastrofen. Os, der har indstillet flyvningen. Os, SAS skulle nå igen:
”Dem, der nu roste SAS, var dem, der plejede at være de mest aktive i klimadebatten på Facebook. Os, der havde været på interrail i sommers (eller i hvert fald overvejede det), og som kun fløj, når det var absolut nødvendigt. Os, der gerne vil mindske vores CO2-aftryk, men som også gerne vil rejse og møde andre kulturer. Os, der er kritisk over for green-washing og de store klimasyndende multinationale firmaer … såsom SAS. Men nu omfavnede vi SAS, fordi de deler vores værdier på alle andre områder.”
SAS fik os til at tale om noget andet. Det minder jo næsten om den fiktive reklamemand Don Drapers faktiske og geniale slogan til cigaretmærket Lucky Strike, der var kommet i modvind, efter cigaretter viste sig at være sundhedsskadelige: ”It’s Toasted.” Det er sandt, og så behøver vi ikke at adressere det, der er problemet.
Nå, men i dag er det Valentinsdag, og Irma har en ”Valentins Starter Pack” på tilbud. Den består af en stor pose fyrfadslys, sur hvidvin fra Alsace, Irmas egne lakridskugler med mælkechokoladeovertræk og en dunk parfumefri bodylotion, der er godkendt af Astma-Allergi Danmark. Brug det, som du lyster. Af sted med dig. /Lasse Lavrsen