Anders Morgenthaler - til BT.
Rettelse: Tidligere fremgik det af denne artikel, at Anders Morgenthaler stod bag klimajanteloven. Det er ikke korrekt. Den er skabt af Marie Chimwemwe Degnbol og efterfølgende illustreret af Anders Morgenthaler.
Marie Chimwemwe Degnbol har lavet en fin opdatering af Aksel Sandemoses gamle Jantelov for nylig. Den er blevet illustreret af klimaaktivisten, forfatteren, tegneren og spasmageren Anders Morgenthaler. Klimajanteloven hedder den, og ligesom den oprindelige Jantelov indeholder den reelt set kun ét budskab, selv om den er bygget op omkring ti. Det er det første bud: ”Du skal ikke tro, du er noget” – eller som i Klimajantelovens udgave ”Du skal ikke tro, du kan gøre en forskel.”
Det skal Marie Chimwemwe Degnbol og Anders Morgenthaler naturligvis heller ikke, men det gør de gudskelov alligevel, og Klimajanteloven har en næsten lige så stor berettigelse, som Sandemoses havde det for snart 100 år siden, for der er ikke noget så åndssvagt som at bruge vores sparsomme timer tilbage på jorden på at diskutere hykleri og dobbeltmoral i stedet for at gøre noget ved problemerne. Og det er særligt den nidkære kritik af hykleri og dobbeltmoral, loven vil gøre op med gennem de resterende ni bud:
Du skal ikke påstå, du kan reducere dit klimaaftryk, hvis ikke du lever på en sten.
Du skal ikke gå all in på at nedbringe dit klimaaftryk.
Du skal ikke tale højt om, at du prøver at mindske dit klimaaftryk.
Du skal ikke sige, at vi alle skal tage ansvar for klimakrisen.
Du skal ikke tro, at du ved noget om klimaforandringerne.
Du skal ikke tro, at du bekymrer dig om klimaforandringerne.
Du skal ikke påstå, at en klimatosse kan være glad.
Du skal ikke støtte Greta Thunbergs globale fællesskab.
Spis alle de selleri-deller du orker, så dobler vi op på røde bøffer og flyture til Thailand.
Alle punkterne har en kommentar tilknyttet fra en ”hykleri-kritiker”, som ifølge tegningen er taget fra forfatterens egen Facebook-væg. Og det tror vi på – man kender godt typen.
Men ud over den grundlæggende (ironiske naturligvis) præmis i loven om, at vi ikke skal tro, at vi er noget, så rører loven også ved en anden og mere … skal vi kalde det legitim … følelse, der kommer over de fleste af os, når vi taler om vores personlige klimaaftryk. Det er følelsen af, at man næsten ikke kan gøre noget rigtigt. At der synes at være en fyr i enhver forsamling, der kan fortælle dig, hvor åndssvagt det er, at du spiser vegansk, fordi det er meget mere klimavenligt at spise lokalt kød, eller hvor stort et klimaaftryk, dit nye køleskab efterlader i produktionen, og at det havde været bedre at beholde dit 20 år gamle freon-drøn. Det er følelsen af, at det ikke nytter, og følelsen af, at der altid er nogle, der er bedre end dig, så du kan lige så godt lade være at prøve. Derfor kunne vi godt tænke os at ophæve ironien fra bud nummer fire: ”Du skal ikke tale højt om, at du prøver at mindske dit klimaaftryk.” Ikke ud af nidkærhed eller for at råbe hykler, men fordi det virkelig er kontraproduktivt for den gode udvikling. Det er menneskeligt og sundt at lede efter fejl hos dem, der prædiker. Det er et udtryk for dømmekraft, omsorg for de svage og demokratisk sundhed at være agtpågivende over for den slags. Ja, og så er de som regel også super irriterende, så man ender med at mene det modsatte af dem, selv om man i udgangspunktet er enig. For måske ville ydmyghed klæde de mest klimafantastiske af os. Ikke bare for den gode stemnings skyld, men måske i særlig grad for resultatets skyld.
Vi kan allesammen lære noget af Marie Chimwemwe Degnbol, og vi kan alle sammen bruge klimajanteloven aktivt i vores liv. Særligt til ikke at dømme andre mennesker, hver eneste gang de foretager et klimavalg med den ene hånd og køber flybilletter til Thailand med den anden. Ved at tilgive dem og deres hykleri og ved at tilgive os selv og vores eget. Det hele starter med tilgivelse, og lad os så komme videre. /Lasse Lavrsen
