Susanne Zimmer (Å) taler med pressen efter Alternativets gruppemøde, på Christiansborg tirsdag den 25. februar 2020. I baggrunden: Rasmus Nordqvist (Å) og Uffe Elbæk (Å).. (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix)
Coronavirussen er kommet til Danmark via en TV 2-medarbejder, som har været på skiferie i Norditalien. Katastrofeberedskabsmæssigt vil det således ikke være helt forkert at sige, at der er en ny situation i Danmark. Men med mindre man er voldsomt hypokondrisk anlagt og dermed ude af pædagogisk rækkevidde, er der ingen grund til panik. På DR’s hjemmeside kan man læse fem gode råd om, hvordan man skal tale med sine børn om virussen.
Det første er, at man skal lytte til barnet og høre, hvad barnet har at sige. Det andet råd er, at man skal holde sig til fakta. ”Hvis barnet stiller et spørgsmål om, hvor mange der er døde i Danmark, så svarer man ingen,” udtaler Anne Mette Friis, der er børne- og ungechef i den danske afdeling af UNICEF.
Råd nummer 3 er, at man i stedet for at male fanden på væggen taler om løsninger. Det er en god idé at holde sig fra ”meget snottede mennesker”, som Friis formulerer det – og i øvrigt selv holde sig afstand til andre, hvis man er syg. Råd nummer 4 og 5 skriver vi sammen af pladshensyn: Vær opmærksom, informeret og opdateret.
Det lyder fornuftigt. Og sjældent har ”ingen” været et et bedre svar.
Der er noget universelt ved UNICEF’s fem råd til børn. Hvis alle samtaler i verden havde den karakter, ville den (verden) måske ligefrem være et bedre sted at være. Og når vi nu taler om en bedre verden, så kunne de fem råd muligvis også have hjulpet Alternativet med at komme ud af den temmelig crazy tilstand, partiet har bragt sig i på det seneste.
Internt i partiet fyger det med beskyldninger mod den nyvalgte formand Josephine Fock, og de færreste vil stå ved dem med navns nævnelse. For lige at opsummere sagen lynhurtigt så bragte dagbladet Information i weekenden en artikel, der tegnede et portræt af Fock som ”overfusende og intimiderende” og i visse situationer tilsyneladende som værende ude af stand til at styre sit raseri over for andre mennesker.
En af de episoder, som lyder mest åndet, er engang hvor Fock råbte og skreg ad en medarbejder, der havde lavet en plan over fordelingen af kontorer til folketingsgruppen (formentlig efter valget i 2015). Hun var angiveligt gået amok over, at planen lagde op til, at hun, forkvinden for folketingsgruppen, skulle have et mindre kontor end daværende partiformand Uffe Elbæk.
Hvem er det så, der kritiserer Fock i artiklen? Svaret er det samme som længere oppe i denne tekst: ”ingen” – i hvert fald ikke nogen, der står frem med navn og stilling. Men avisen skriver, at den har været i kontakt med 23 kilder, som har arbejdet sammen med Fock, mens hun var folketingsmedlem i årene 2015-18. Det er journalistisk forsvarligt, det har vi ikke noget problem med.
Nu er der dog endelig nogle, som stiller sig frem. Onsdag kl. 20.10 skrev partiets tidligere pressechef Magnus Haslebo på Twitter, at han bakker op om artiklens troværdighed. Det var 19 minutter efter, at Uffe Elbæk samme sted meddelte, at han har ”taget imod Hovedbestyrelsens åbne invitation til medlemmer for at fortælle dem om bl.a. de episoder, som Information har beskrevet og som jeg har bevidnet eller været orienteret om”.
Med UNICEF’s 5 råd om samtale med børn om coronavirus in mente virker Uffe Elbæks udmelding problemløsningsorienteret. Men det kommer lidt an på, hvad problemet i partiet er. Hvis problemet er Josephine Fock, så lyder det vel meget fornuftigt at gå ind og sladre til de voksne i Hovedbestyrelsen. Men hvad nu hvis problemet i virkeligheden er en ufattelig dårlig og forløjet omgangsform i Alternativet? Så er Josephine Fock blot et symptom og bekæmpelsen af hende ren symptombehandling. Det er sikkert for at signalere transparens, men set udefra er der noget underligt gøgl i, at Uffe Elbæk ikke bare fortæller folk med myndighed i partiet, hvad han mener, der er op og ned, uden partout at informere omverdenen om det via Twitter. Det er nærmest barnligt.
Det bedste råd, vi kan komme i tanker om, er karantæne. Folk i Alternativets højere luftlag bør tage en pause fra hinanden; opsøg almindelige mennesker; snak med børn; læs nogle bøger, se et par udstillinger og lad være med at stikke hinanden i ryggen. /Oliver Stilling