(ARKIV) (FILES) This file handout illustration image obtained February 3, 2020, courtesy of the Centers for Disease Control and Prevention, and created at the Centers for Disease Control and Prevention (CDC), reveals ultrastructural morphology exhibited by the novel coronavirus, COVID-19. Den første dansker er bekræftet smittet med coronavirus. Myndighederne forventer flere tilfælde den næste tid. Det skriver Ritzau, torsdag den 27. februar 2020.. (Foto: LIZABETH MENZIES/Ritzau Scanpix)
Tag det roligt. Hvis du er en lige så stor hypokonder som journalisterne på det medie, du lige nu læser, så er du sandsynligvis allerede gået i panik og begyndt at overveje, om en bunker på Arktis kunne være det rette huskøb for dig. Coronavirussen COVID-19 er kommet til Danmark, og man kan ikke åbne en avis uden at læse om, hvor hurtigt den spreder sig, og hvor galt det hele skal gå. Lad os, for dine nervers skyld, advare dig med det samme. Dette er endnu en dommedagsartikel. Men lad os også lige lægge ud med noget beroligende fakta: Du skal med helt overvejende sandsynlighed ikke dø af COVID-19. Mandag blev det hidtil mest omfattende studie af sygdommen offentliggjort i den amerikanske lægeforenings tidsskrift JAMA, og her er konklusionen, at sygdommen har haft en dødelighedsrate på 2,3 pct. baseret på 44.672 fuldt bekræftede smittede i Kina. Hvis du er relativt ung, sund og rask, er dine odds endnu bedre.
Sygdom på aktiemarkedet. Men selvom dine luftveje ikke viser tegn på corona-symptomer, så er der altså ingen grund til at ånde lettet op. For den helt store katastrofe kan ende med at blive sygdommens indvirkning på verdensøkonomien. COVID-19 har allerede sendt aktiemarkedet i bund. Torsdag var det sjette dag i træk, hvor det globale aktiemarked viste røde tal, mens også oliepriserne er i frit fald. Det anslås, at de seks dage har kostet verdensmarkedet næsten 25 billioner danske kroner. I Danmark oplevede C20-indekset mandag det største fald siden 2016, og hele årets afkast er nu gået tabt på grund af corona-usikkerheden.
Kurs mod recession. På verdens børser er man begyndt at frygte, at sygdommen kan ende med at sende verden ud i en økonomisk krise. Det er især problemerne i Kina, verdens anden største økonomi, der som ringe i vandet har spredt sig til andre økonomier. Kinesernes forsøg på at inddæmme sygdommen har fået fabrikker til at lukke midlertidigt, og de mange medarbejdere i karantæne har således lukket ned for en del af Kinas produktion. Det skaber bølgeskvulp i ikke-kinesiske virksomheder, fordi mange får produceret komponenter i Kina. I takt med, at det også sker i andre lande, er der fare for, at den internationale forsyningskæde for alvor hopper af, hvilket ville være et hårdt økonomisk slag. Cheføkonom for det økonomiske analyseinstitut Moody’s har også advaret om, at coronavirussen det kan sende verden ud i en global recession, hvis COVID-19 udvikler sig til en regulær pandemi. Der er altså problemer med at producere varer, men det kan også snart blive et problem at sælge dem. For i usikre tider har mennesker det med at holde på pengene, og det kan få væksten til at gå i stå. I Hongkong har den lokale regering foreslået at uddele penge til beboere i Hongkong, hvis økonomi var blevet ramt pga. sygdommen. Pengene skal fungere som et sikkerhedsnet, men er også en måde at kickstarte økonomien igen på. /Andreas T. Kønig