Frigørelsen ved 'fuck you money'

Når de rigtig rige skal forklare, hvorfor samfundets fattiglus, mellemindkomstsamøber og middelklassekommunister gerne vil hæve skatten, så plejer de at sige, at det er på grund af misundelse. Hvis en almindelig frikadelledansker endda drister sig til at sige, at nogle af landets direktørlønninger er lige til den høje side, så er det nok, fordi vedkommende tilhører den jaloux pøbel, hvis største økonomiske bedrift her i livet er at kviklånsfinansiere et storforbrug af River Cola.

Det er i hvert fald den energi, vi får fra Lars Rebien Sørensen. Han har tidligere været topchef for Novo Nordisk, han er i dag bestyrelsesformand i Novo Nordisk Fonden, og så ser han ikke noget problem i, at nogle tjener en million gode danske kroner hver eneste uge. Først på måneden var han ude og sige, at forargelsen over de høje lønninger skyldtes misundelse.

Det er den slags, man kan slippe afsted med at sige, når man igennem sit arbejdsliv har hævet 190 mio. lønkroner, ligesom han i sin tid fik et gyldent håndtryk på 66 mio. kr. Hvis man ikke selv kan se det absurde i, at man bliver betalt 66 mio. kr. for at sige op, så er det altså en selv, der har et problem, og ikke dem, der siger, man tjener for meget.

Men lad nu det ligge, for vi vil faktisk gerne gå Lars Rebien lidt i møde. Vi er nemlig her til morgen blevet rigtig misundelige, og dem vi er misundelige på, det er Norge. Deres oliefond kunne nemlig i går fortælle, at den har haft sit bedste år nogensinde, og fondens værdi ligger nu på 10.088 milliarder norske kroner, hvilket svarer til næsten 1,9 mio. kr. per indbygger.

At misunde Norge er lidt som at være misundelig på den lille svækling, som man i tredje klasse tæskede i skolegården, men som nu er blevet rig, flot og succesfuld – og som i øvrigt er et langt bedre menneske end du selv, blandt andet fordi han ikke var sådan en, der tæskede svæklinge i skolegården.

Måske kan vi bare ikke bære tanken om, at vi indtil for forholdsvis nylig (altså set i det store historiske perspektiv) regerede over Norge, og det er endnu kortere tid siden, at Norge forhandlede med Danmark om Nordsøen – det endte som bekendt med, at Norge blev rigt, og Danmark blev bittert (dog er der en myte om, at udenrigsminister Per Hækkerup (S) gav olien væk i en kæmpe brandert. Den historie havde næsten ellers været nemmere at sluge, end at vi dummede os i planlagte forhandlinger). Måske er vi så misundelige, fordi vi virkelig har brug for pengene, så vores brandmænd ikke skal lave øvelser med legetøjsbrandbiler på et bord.

Vi kan selvfølgelig glæde os over, at vi ikke bliver ustyrligt rige på olie, der jo er lidt af en klimasynder, men moralsk overhånd er altså en ringe trøst, når man kunne have haft ‘fuck you money‘. ‘Fuck you money’ betegner den himmelske tilstand, hvor man er så rig, at man i alle situationer kan bede folk skrubbe ad helvede til, fordi man er så rig, at eventuelle konsekvenser er fuldstændig ligegyldige. Vi forestiller os fx, at man med ‘fuck you money’ kunne betale Lars Rebien 66 mio. for ikke at sige sådan noget bras. /Andreas T. Kønig