Ansigtsgenkendelsessoftware er mere udbredt end hidtil troet

Overvågning er 2020. En global overvågningsskandale er under opsejling. Onsdag kunne flere internationale medier fortælle, at den kontroversielle techvirksomhed Clearview AI havde fået stjålet sin hemmelige kundeliste. Datatyveri er slet ikke uhørt inden for branchen, men at det nu gik ud over Clearview var alligevel sensationelt. Virksomheden profilerer sig nemlig på at levere avanceret ansigtsgenkendelsessoftware til både amerikanske og canadiske politimyndigheder og må derfor forventes at have sikkerheden i orden. Men det skulle blive vildere endnu. Torsdag viste informationerne fra den stjålne liste sig at have fundet vej til nyhedsmediet Buzzfeeds journalister. De kunne nu berette, at Clearview i forskelligt omfang har leveret ydelser til blandt andet private virksomheder, banker, universiteter, FBI, Interpol og en bred vifte af udenlandske politimyndigheder – herunder også den danske.

Hvad er Clearview AI? Clearview AI, der blev stiftet af iværksætteren Hoan Ton-That og politikeren Richard Schwartz tilbage i 2016, har udviklet en mildest talt dyster ansigtsgenkendelsesteknologi, der blandt andet bygger på mere end tre milliarder billeder indsamlet fra sociale medier såsom Facebook, Instagram og Twitter. Det enorme billedmateriale gør det muligt for Clearviews algoritme at identificere en person ud fra et givent billede på få sekunder og udskrive alt det data, Clearview har liggende om vedkommende ved et simpelt klik. Hvor præcis Clearviews software i realiteten er vides ikke, men den skulle efter sigende være skræmmende effektiv og blandt andet kunne genkende personer på selv slørede eller halvt tildækkede billeder. Praktisk talt alle de store sociale medier, herunder Facebook og Twitter, har anmodet Clearview AI om at indstille deres omfattende datahøst (åh, skæbnens ironi), men skaden er allerede sket. Som det står lige nu, har Clearview fået adgang til langt flere billeder, end selv flere politimyndigheder normalt har adgang til i deres egne databaser. Og selv hvis alle dine egne internetprofiler er fuldkommen private, har Clearview formodentlig kunne indsamle billeder af dig fra en af dine venners mere åbne profiler. Lad os bare sige det, som det er: Clearview muliggør et regulært orwelliansk overvågningsmareridt, og virksomheden har brudt tabuet for, hvad internettets milliardvis af billeder må bruges til.

Den danske model. Ifølge Rigspolitiets pressechef Thomas Kristensen figurerer det danske politi formodentlig kun på Clearviews lækkede kundeliste i kraft af, at to ansatte i Rigspolitiet tidligere har skrevet sig op med deres mailadresser til at modtage information fra Clearviews hjemmeside i forbindelse med en konference i USA. Derudover afviser Kristensen over for Version2, at politiet skulle benytte sig af ansigtsgenkendelsessoftware eller være kunder hos Clearview. Virakken omkring Clearview er dog med til at demonstrere, at raffineret ansigtsgenkendelsesteknologi bliver stadig mere udbredt, og at virksomheders og myndigheders brug heraf formodentlig vil blive mere og mere normaliseret. Dette skaber en række juridiske og etiske udfordringer for, hvor meget overvågning vi som samfund kan og vil acceptere. I regeringens såkaldte trygheds- og sikkerhedspakke indgår blandt andet et lovforslag fra justitsminister Nick Hækkerup, der vil gøre det muligt (betalingsmur) for politiet at bruge alle nuværende og kommende overvågningskameraer, der holder øje med det offentlige rum, i forbindelse efterforskninger. Hvis lovforslaget går igennem, vil politiet få adgang til hidtil uhørte overvågningsmuligheder. Nu vil vi selvfølgelig ikke male fanden på væggen, men vi håber inderligt, at de muligheder aldrig vil blive kombineret med Clearviews teknologi. For i så fald vil der nærmest ikke være grænser for, hvor dystopisk overvågningen kan blive. /David Dragsted