120 ml hånddesinfektion koster 99, - hos apotek i København, mandag den 9. marts 2020. I alt blev der købt ti gange 120 ml til samlet 999 kroner. Hånddesinfektion 85% gel er leveret af Plum A/S i Assens.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
Vi kan lige så godt indse det. Coronavirussen er her, der og alle vegne, og den raserende epidemi har endda overhalet vejret som alles nye foretrukne smalltalk-emne. Men frygt ej: Føljeton giver dig her den ultimative guide til at hæve samtaleniveauet og give dine pointer et lidt større filosofisk vid og bid.
Seneca: Stoicismen er som skabt til at tackle den galopperende coronafrygt. Som Seneca (4 f.Kr.-65 e.Kr.) ville sige, er der ikke andet for end at tage tingene, som de kommer, og erkende, at ulykker – herunder sygdom – også kan ramme dig. Du skal ikke bekymre dig om det, der kan ske, men snarere bekymre dig om at få det bedste ud af det, som allerede er sket.
Nøglesætning til middagsbordet: ”Ensomhed kan få os til at savne mennesker, selskabelighed kan få os til at savne os selv”. Kan med fordel ytres, når snakken falder på 14-dages karantæneperioder.
Henri Lefebvre: Hvis coronaepidemien skal stoppes, kan det sætte helt nye krav til, hvordan vi færdes i det offentlige rum – se bare på Italien, der de facto har lukket landets nordlige egne ned. Og ingen snak om offentlige rum bliver altså rigtig god uden inddragelse af Henri Lefebvre (1901-1991). Franskmanden satte spatialiseringen på det filosofiske verdenskort og har inspireret alt fra situationismen til den såkaldte humangeografi. Ifølge Lefebvre er det offentlige rum ikke bare noget, der sker, men noget der skabes. Og spørgsmålet er jo så, hvordan vi bedst skaber et rum, der giver lige adgang til alle – også de coronaramte.
Nøglesætning til middagsbordet: ”Hvis vi skal til at snakke byrum, må vi altså først tage højde for Lefebvres skelnen mellem le perçu, le conçu og le vécu.”
Hannah Arendt: Der findes ingen frihed i isolation – og vi har Hannah Arendts (1906-1975) ord for det. Ifølge Arendt ligger det nemlig i selve frihedens natur, at den altid vil være intersubjektiv – altså noget der findes mellem mennesker. Se dét er coronakarantænens sande tragedie.
Nøglesætning til middagsbordet: ”Det kan godt være, at mulighederne for at inddæmme coronavirussen lige nu er begrænset. Men vi må jo huske på, at Hannah Arendt også talte om handlingsfrihed: Vores evne til at skabe muligheder, der ikke fandtes forinden”.
Michel Foucault. Foucault (1926-1984) er ikke til at komme udenom i denne sygdomssammenhæng. Ud over at den franske idéhistoriker har skrevet en hel bog om skabelsen af den moderne lægevidenskab (Klinikkens fødsel), så er han også ophavsmand til begreberne biopolitik og biomagt. Biopolitik beskriver måderne, hvorpå den moderne stat forsøger at kontrollere borgernes kroppe ved blandt andet at fremme fødselsraterne og bekæmpe sygdom. Verdens forsøg på at inddæmme coronavirussen er om noget et udtryk for biopolitik og kan altså med fordel bruges i de fleste samtaler. Der vil ikke være et øje tørt.
Nøglesætning til middagsbordet: ”[Biomagt er] alle de mekanismer, gennem hvilke det, der udgør menneskeartens grundlæggende biologiske træk, kan komme til at indgå i en politik, i en politisk strategi eller i en almen magtstrategi.”
Schopenhauer: Hvis du er i det ultra-sortseende hjørne, står Arthur Schopenhauer (1788-1860) klar til at give dig ret. Ifølge Schopenhauer er menneskets store forbrydelse, at det har en ubøjelig vilje til at leve. Denne vilje hænger nemlig vildt dårligt sammen med, at livet er fundamentalt lidelsesfuldt. Schopenhauer betegner også forholdet mellem vilje og lidelse som ”den evige retfærdighed”. Overvej selv, hvor retfærdigt det er, at bland-selv-slik er blevet en hel del mindre fristende, siden coronavirussen kom til Danmark.
Nøglesætning til middagsbordet: ”Livet er en straffeanstalt, og coronavirussen er vores bøddel”. Men vær ekstremt påpasselig. At bringe Schopenhauer på banen svarer næsten til at trække nazi-kortet: Diskussionen bliver bare aldrig rigtig den samme efterfølgende. /David Dragsted