I nyhedsbrevet /dkpol kan du læse Lars Trier Mogensens tre vinkler på regeringens corona-chokterapi; en god, en ond og en grusom. Dette er den sidste og grusomme analyse:
I fredstid har ingen dansk regering – i hvert fald ikke i moderne tid – indført så drakoniske forholdsregler, som i dag er blevet førstebehandlet i Folketinget. Inspirationen kommer ikke fra Europa. Tværtimod.
Belært af de fatale erfaringer fra Italien har S-regeringen rettet blikket mod arnestedet: Kina. Først da de kinesiske myndigheder tog brutale virkemidler i brug, lykkedes det at stoppe spredningen af coronavirus.
Samme model skal nu afprøves i Danmark. Myndighederne får med L133, Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, nogle hidtil uset vide beføjelser. Selvom Enhedslisten og Radikale Venstre i sidste øjeblik fik stoppet nogle af de mest indgribende beføjelser, hvor myndighederne bl.a. skulle have haft fri adgang til private ejendomme uden dommerkendelse, er flere af de mest vidtgående tiltag stadig med i loven, herunder midlertidig suspension af forsamlingsfriheden.
I går blev det ekstreme lovkompleks, som er blevet skruet sammen i al hast, vedtaget af alle Folketingets partier, og nu vil myndighederne – bizart nok med sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke øverst i toppen – egenhændigt kunne suspendere en række grundlovssikrede rettigheder, uden domstolenes forudgående godkendelse.
Regeringens forslag var dog endnu mere yderliggående, end det der blev vedtaget. Konkret stod der i lovudkastet, at sundheds- og ældreministeren ”bemyndiges til at fastsætte regler om adgang uden retskendelse til lokaler m.v. med henblik på kontrol af overholdelsen af ovenanførte forbud mod afholdelse af og deltagelse i større forsamlinger”. Således havde regeringen lagt op til, at myndighederne uden dommerkendelse ville kunne trænge ind på privat område, hvis de havde en formodning om, at nogle holder fest – for at lukke alt ned. Større områder i Danmark ville også kunne afspærres i længere tid, uden begrundelse eller adgang for de mennesker, der måtte bo i områderne.
Men den vedtagede lovgivning er for så vidt voldsom nok: Hvis de igangværende overenskomstforhandlinger skulle ende med en storkonflikt – hvad der bestemt ikke kan udelukkes, efter Forligsinstitutionen netop har udskudt forhandlingerne på grund af corona-nedlukningen – vil myndighederne let kunne opløse ethvert anløb til demonstrationer. Ligesom kommende 1.maj-arrangementer med vrede arbejdere også vil kunne forbydes med den nye lov i hånden.
Kineserne har vist vejen: Myndighederne bestemmer, og borgerne skal lydigt føje de instrukser, som politi og hjemmeværn udstikker. Samtidig bliver der slået hårdt ned på enhver dissens, om ikke andet skal skræmte borgere nok sørge for selvjustits over for de typer, der forholder sig kritisk til myndighedernes fremfærd. De udskammes på sociale medier.
Lige nu er det imidlertid ikke muligt at fremføre en sådan grusom analyse, altså om Danmark som et lille Kina, ganske enkelt fordi det vidt og bredt bliver opfattet som både landsforræderisk og sølvpapirhat-agtigt at stille sig kritisk an over for de triumferende djøf’ere. Men når støvet har lagt sig, og politikernes handlinger igen kan diskuteres frit, vil der blive trukket oplagte tråde fra statsminister Mette Frederiksens tidligere udtalelser, som ofte har været mørksindede, uhyggelige og dystre, til de seneste døgns pludselige lovopstramninger. Ja, lidt på forkant har professor Marlene Wind allerede tegnet et mønster op, som kan forklare udviklingen:
”Socialdemokraterne i Danmark rider på den autoritære bølge, hvor kontrol og stram styring er topprioritet,” skriver hun i Berlingske med henvisning til tilstanden i flere øst- og centraleuropæiske lande: ”Det gælder ikke bare uafhængige eksperter, der helst skal efterplapre det, som regeringen selv mener. Men regeringen benytter også igen det klassiske Orbán-trick med at skabe frygt og så derefter træde til som den stærke leder, der kan levere semi-illiberale tiltag som overvågning, tvangs-adoptioner af børn og administrativ frakendelse af statsborgerskab”.
Regeringens nedlukning af store dele af Danmark kan – på grusom vis – ses i direkte forlængelse af statsministerens åbningstale i oktober, hvor hun bl.a. sagde: ”Historien går ikke kun fremad. Den kan også gå tilbage”.
I de seneste døgn er danmarkshistorien rullet baglæns. Det frie, decentrale og tillidsbaserede Danmark er blevet rullet tilbage, til fordel for en mere statsstyret, centraliseret og ja, kinesisk samfundsmodel. Men alle disse grusomheder er vi nok nødt til at vente med at diskutere. For lige nu er stemningen mest til den gode analyse: Myndighederne er fantastiske!
Det samlede nyhedsbrev, også med de to første analyser – den gode og den onde – kan læses i fuld længde her: Operation Samfundssind