Nyhedsanalysen

Macron fik mavepuster ved kommunalvalg, der kan ende med at blive annulleret

TOPSHOT - Electoral workers wearing protective masks and plastic gloves carry out the counting of ballots after the first round of Frane's mayoral elections at a polling station in Strasbourg, eastern France, on March 15, 2020. - France voters cast their ballots in municipal elections on March 15 expected to see the lowest turnout in decades, after the mounting coronavirus toll forced the government to close all bars, restaurants and other non-essential businesses in a bid to limit the outbreak. (Photo by Frederick Florin / AFP)

Valg i en coronatid. Der er blevet kigget dybt i den franske forfatning de seneste dage. For hvor lav skal stemmeprocenten egentlig være for, at et demokratisk valg i Frankrig kan blive erklæret ugyldigt? Tilsyneladende findes der ikke sådanne retningslinjer i republikkens statsbibel, men spørgsmålet er stadig relevant, for da der i går blev holdt kommunalvalg i Frankrig, var der rekord få vælgere, der mødte op for at aflevere deres stemme. De foreløbige optællinger viser, at stemmeprocenten kun ligger på 45,5. Til sammenligning lå den ved seneste kommunalvalg i 2014 på 63,55. Det er i og for sig ikke underligt, at så faretruende få franskmænd valgte at bruge deres demokratiske ret. De seneste dage har landets myndigheder tudet borgernes ører fulde med beskeder om, at de skal isolere sig derhjemme på grund af coronasmitte. Derfor klingede det hult, da den franske præsident Emmanuel Macron pludselig sagde, at det var sikkert at gå ned og stemme. Der er allerede nu snak om at annullere gårsdagens resultat. Det kommer vi til, men først et kig på resultaterne.

Merde, Macron! Det blev bestemt ikke nogen stor aften for den franske præsident. Hans parti La République en Marche (LREM) skuffede grelt og hentede ikke nogen store resultater. Fx forsøgte landets premierminister, Edouard Philippe, at erobre borgmesterposter i kystbyen Le Havre. Han har tidligere regeret byen som borgmester fra 2010-2017 og var derfor spået gode chancer for et kanonvalg. Han er da også den kandidat, der fik flest stemmer, men han fik ikke et absolut flertal (det lykkedes han ellers med i 2014), og på grund af det franske valgsystem, skal han derfor ud i en anden valgrunde på næste søndag. Macron kan dog glæde sig over, at det heller ikke blev ved dette valg, at den højrenationale bølge for alvor skyllede over Frankrig. Marine Le Pen og partiet Rassemblement National holdt fast i nogle af de byer, de erobrede ved deres gode valg i 2014, men det blev ikke til mere end det. Valgets store sejrherre var i stedet De Grønne, der gav Macron og LREM tæsk i flere store byer. Desuden ser det ud til, at socialistiske Anne Hidalgo kan beholde sin plads som borgmester af Paris.

Er valget ugyldigt? Som nævnt foreskriver de franske valgregler, at hvis en liste ikke opnår absolut majoritet ved det første kommunalvalg, så skal der afholdes en anden valgrunde. Lige nu er det planen, at den skal finde sted næste søndag, men den stadigt eskalerende coronakrise og den lave valgdeltagelse ved første runde har sat et stort spørgsmålstegn ved, hvorvidt det kan ske som planlagt. I den grønne lejr har de opfordret myndighederne til at udsætte valget: ”Jeg opfordrer republikkens præsident til at prioritere det franske folks sundhed. Jeg opfordrer ham til at samle repræsentanter fra de politiske partier, så vi sammen kan organisere udsættelsen af anden valgrunde,” lød det fra Yannick Jadot, der er Europa-Parlamentariker for de Grønne og en af partiets absolutte sværvægtere. Spørgsmålet er så, hvad der skal ske med første valgrunde, hvis den anden udskydes. Nogle steder har der været snak om helt at annullere gårsdagens resultat, mens andre (fx højrefløjsdronningen Marine Le Pen) opfordrer til at lade gårsdagens valgresultat gælde, og så vente med anden valgrunde til en anden gang. Præsident Macron, der jo fik et særdeles dårligt valg i første runde, mødes i dag med sin stab for at diskutere mulighederne. /Andreas T. Kønig

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12