Kinas propagandamaskine: Blød magt i en hård tid

Der synes at være en klar sammenhæng mellem alder og glæden ved bløde pakker. Som barn er det dem, man frygter allermest, men med tiden sker det, der i de unge år var utænkeligt: nemlig at man ligefrem håber, den slatne pakke indeholder et par underbenklæder uden huller. Således er livet. En pakkes værdi bestemmes af den livssituation, man står i.

For få måneder siden havde 500.000 masker, 50.000 testinstrumenter og 5.000 beskyttelsesdragter været barndommens blødeste af bløde gaver. Nu, efter sygehusene har meldt ud, at de er ved at komme i bekneb med værnemidler, er det noget nær den bedste gave, vi kan få.

Gaven kommer fra den kinesiske rigmand Jack Ma, der står bag den gigantiske online-markedsplads Alibaba. Og det er ikke kun Danmark, der får hjælp af Ma. Han har også sendt i omegnen af én million masker til USA, ligesom flere andre europæiske lande har fået hjælp af den kinesiske mangemilliardær.

Når en rigmand i Kina gør noget sådant, så kan man altid regne med, at den kommunistiske stat står lige bag ham. Og generelt er Kina gået ganske aktivt ind i kampen for at hjælpe resten af verden mod corona. Der sendes respiratorer, værnemidler og anden hjælp til nødlidende lande. ”Vi gør noget i stedet for bare at snakke. Vi er venner, ikke fjender. Ville amerikanerne gøre det samme for kineserne,” spurgte den kinesiske ambassadør i Sydafrika forleden i et Tweet.

Det skal vi ikke kunne svare på, men én ting er sikkert: Kineserne hjælper os ikke for vores blå øjnes skyld. Jack Mas gave er en del af en gigantisk propagandakrig, som kineserne er godt i gang med at vinde. Det kommunistiske styre har i den grad fundet ud af, at de kan vinde på blød magt i en hård tid.

Kina! Vor eneste ven

For mens kineserne gør kur til Vesten ved at sende hjælp, så er solidariteten i den gamle alliance i total opløsning. I det hårdt ramte Italien har de skreget på hjælp fra deres europæiske venner, men ingen har lyttet. ”Kun Kina har svaret bilateralt. Bestemt ikke noget godt tegn for europæisk solidaritet,” skrev den italienske ambassadør til EU i et indlæg hos Politico.

Mellem USA og Europa er der også kold luft. Donald Trump er kommet under beskyldning for at ville have sikret amerikanerne eksklusive rettigheder til en vaccine, der er ved at blive udviklet i Tyskland. Da USA lukkede grænsen til Europa, var det uden varsel og med en stikpille om, at ”når de hæver skatterne, så advarer de heller ikke os.” I Serbien har præsidenten kaldt sin kinesiske kollega Xi Jinping for sin ”ven og bror” på grund af hjælpen til at stå imod Covid-19. Samtidig erklærede han den europæiske solidaritet for død.

Havde nogen for 2 måneder siden sagt, at dette ville ende som en sejr for Kina, så havde det været svært at tro på. Men fordi Kina nu har overstået det værste, og i stedet kan komme Vesten til undsætning, så har de en gylden mulighed for at vinde propagandakrigen. Den vestlige folkestemning kan hurtigt blive positiv overfor Kina, ligesom man altså allerede nu ser landes regeringer vende sig mod Kina fremfor sine gamle allierede i Europa.

Kina er ovenikøbet begyndt at så tvivl om, hvorvidt virussen overhovedet stammer fra Wuhan, Kina. I stedet, lyder det, opstod den muligvis faktisk i Italien. Det får de sandsynligvis ikke mange til at tro på, men de har set, hvordan Ruslands fake news-strategi har skabt uvenskab i Vesten, så hvorfor skulle de ikke også prøve?

I Tyskland og Frankrig er de begyndt at kæmpe imod propagandamaskinen. Her forsøger de at genskabe europæisk solidaritet, men det kan meget vel være for lidt og for sent.

Hvis Kina kan udnytte virussens momentum til at splitte, mens de bruger deres egen bløde magt til at få greb om Europa, så er det meget muligt, at det kinesiske kommunistparti står tilbage efter krisen og kniber sig i armen over, hvor heldigt det var, at den virus brød ud i deres egen baghave. /Andreas T. Kønig