Illustration: Oliver Stilling
Resumé: H.C. Andersen røvkeder sig i pestkarantæne på den østrig-ungarske grænse – og Føljeton tilbyder alle medlemmer af foreningen Danske skønlitterære Forfattere 1 års gratis abonnement, hvis de sender os et signeret eksemplar af deres bedste bog. Vi kalder tiltaget: H.C. Andersen-udvekslingen.
Det er d. 2. april i dag. Uanset hvor mange skyer, der er på himlen, og hvad vi ellers hver især måtte gå og slås med, er det en usædvanligt prægtig dag. Alle borgere på kloden, der nogensinde er kommet til verden d. 2. april, er i meget, meget fint selskab, for det er nemlig H.C. Andersens fødselsdag. Hvis Danmarks store eventyrdigter havde været i live, ville han være fyldt 215 år, og danskerne ville have fejret det med fakkeloptog (Gud bedre det i disse tider).
Hvis du synes, at selvkarantænen under den grasserende globale coronavirus føles lang, så forestil dig, hvordan det ville være, hvis du også havde H.C. Andersens utålmodige gemyt.
I 1841 var han på sit livs længste udlandsrejse til bl.a. Det Osmanniske Rige, hvor han besøgte hovedstaden Konstantinopel, det senere Istanbul. Byen mindede ham om Stockholm, og når solen ikke skinnede, var klimaet som i København, skrev han i et brev til arkæologen Ludwig Ross dateret 28. april. Hvad angik befolkningstætheden, beskrev han det som en bistade: ”en saadan vrimmel har jeg aldrig seet. Godt er det imidlertid her ingen Pest er, thi det blev umueligt at undgaae Berørelse med Nogen, man glider jo mellem hinanden som Aal der ere bundne i en Knude.”
Kan man lige nu forestille sig at opholde sig et værre sted, end hvor folk glider mellem hinanden som ål ”bundne i en Knude”? Der var ganske rigtigt ikke pest i Konstantinopel, men det var der længere mod syd – i Cairo og Alexandria, og også dengang forstod man at tage sine forholdsregler. Da H.C. Andersen i maj 1841 rejste hjemover med dampskib på Donaufloden, landede han i byen Orsova på den østrig-ungarske grænse. Her kom han i ti dages karantæne inde i en aflåst bygning indesluttet af høje mure, og uden tv og internet keder han sig bravt.
Læser man H.C. Andersens dagbogsopslag for mandag d. 17. maj, hvor han er halvvejs gennem karantænen, får man en fornemmelse af kedsomhedens omfang: ”Klistret, lappet Strømper og gaaet et Par hundred Gange op og ned i Gaarden hvor der er lagt Gruus. – Faaet Algemeine Zeitung. Daarlig Kost; smaae Portioner. I Dag er den halve Qvarantaine Tid forbi. To Træer staae i vor Gaard, de ere mine Dryader. Haarde Træstole, med min Natsæk dækker jeg een til at sidde paa.”
Har du lappet strømper for at få tiden til at gå under din epidemikarantæne her i marts 2020? Næppe.
Uvurderligt
Så langt har du alligevel ikke været ude. MEN: Hvis du er forfatter udi skønlitteratur ligesom H.C. og lever af at komme ud og fortælle og læse op i det ganske land, så er det ikke nogen sjov tid, for alt er aflyst. Ikke en krone kommer der i kassen. Kulturminister Joy Mogensen (S) er begyndt at røre lidt på sig, og der snakkes om hjælpepakker og redningskranse til kulturlivet, og det er gode takter, men formentlig ikke nok.
Føljeton er ikke Allgemeine Zeitung, som H.C. Andersen sad og læste i karantænegården i Orsova i 1841. Føljeton er en lille digital avis grundlagt i 2015, og vi har ikke meget. Men det lidt, vi har, synes vi selv er uvurderligt.
Landets leverandører af skønlitteratur er en broget skare, men det, de leverer, opfatter vi også som uvurderligt. For mange er det et kald at skrive skønlitteratur; man gør det, man er bedst til, og man lider nogle afsavn i kunsten navn. Det er ikke altid nemt, og i disse tider er det endnu mindre nemt.
Vi vil derfor gerne tilbyde landets skønlitterære forfattere en udveksling af uvurderligheder. Er du medlem af foreningen Danske skønlitterære Forfattere, giver vi dig 1 års vederlagsfrit abonnement på Føljeton – hvis du til gengæld sender os et signeret eksemplar af din bedste bog. Adressen er: Føljeton, Dyrkøb 7, 1166 København K. Mærk konvolutten ‘H.C. Andersen-udvekslingen’. Har du spørgsmål, så skriv til Føljetons administrerende direktør Søren Ipland på [email protected].
Hvis alt går vel, kan Føljeton på den måde opbygge et storslået og åbent bibliotek af den bedste danske samtidige litteratur. Vi kunne jo kalde det ‘corona-biblioteket’, men det skal vi nok lige sove på. Det skal være et navn, som H.C. Andersen ville kunne bifalde. /Oliver Stilling