A woman holds a placard in front of Romanian national flags during a demonstration to protest against the political class and Romanian authorities during the fourth day of protest in Bucharest on November 6, 2015. Romania's former prime minister Victor Ponta quit on November 4, 2015 after a horrific fire at a Bucharest nightclub left 32 people dead, prompting tens of thousands of people to take to the streets demanding a "profound change" in the government as a wave of grief and anger swept the country. AFP PHOTO / DANIEL MIHAILESCU
Hvorfor lave et nyt medie? Det er et fair spørgsmål. For hvem er det, der mangler nyheder? Hvem mangler påmindelser om, hvad der skete ude i verden – i går, i morges og for fem minutter siden? Det bombarderes vi jo med via aviser og tv-stationer, via Facebook og Twitter og alle de nye aktører.
Internettet har bragt et globalt flow af nyheder helt tæt på hele tiden. Det er globaliseringen i en nøddeskal: At alting er til stede foran os på samme tid. En nyhed fra Shanghai rammer os lige så hurtigt som en nyhed fra Thyborøn -– og da vi ikke sjældent er lidt imponeret over, at den store verden er kommet så nær, er det ofte sådan, at Shanghai rammer os før Thyborøn.
Mistillid
Vi lever i en tid, hvor langt flere end før har fået det privilegium at kunne beskrive og udlægge verdens gang. Det er ikke et ideologisk standpunkt, det er bare sådan, det er blevet. Færre end før lader sig tale til, og flere og flere tager selv ordet.
Det kan godt forstyrre dem, der er vokset op med at tale med lidt større autoritet end andre, men det er omvendt svært ikke at glæde sig over en demokratisk samtale, hvor færre bliver talt ned til og flere taler op.
Den ny offentlighed er stadig ved at finde sin form – og når misinformation og ophidselse spredes som en steppebrand, er der ingen grund til at juble. Men der sker i disse år en mobilisering nedefra, som helt fundamentalt udfordrer vores demokratisk offentlighed, vores fælles samtale og de rammer, hvor vi møder hinanden. Der er en stigende mistillid til etablerede institutioner og en stigende lyst til selv at handle.
Mobilisering
Det er ud af de brydninger og det opbrud, at Føljeton bliver til. Det er derfor, vi har kaldt Føljeton for et »mobiliserende nyhedsmagasin«.
Det er ikke, fordi vi bilder os noget ind, det er ikke, fordi vi tror, at vi skal mobilisere masserne. Det er, fordi vi er nysgerrige og ønsker at beskrive de steder, hvor kultur og politik mobiliserer mennesker til tanke og handling.
Hvorfor er der brug for Føljeton? Igen et fair spørgsmål. Det er med medier som med de fleste af os: Vi tager form af den tid, vi lever i – men vi tager nok mest form i de tidlige år, selv om vi bestræber os på at blive ved med at være åbne og formbare.
Medier er typisk blevet til i kølvandet på teknologiske forandringer. Her findes vel ingen bedre eksempler end bogen. Gutenbergs trykpresse har haft en utrolig betydning for den måde, vi har struktureret vores tanker på siden middelalderen.
Lad os tage et par nedslag på en tidslinie.
1749: Bogtrykkerkunst
Berlingske Tidende opstod ud af bogtrykkerkunsten. Og ud af et feudalt samfund, hvor man kun med kongens tilladelse kunne bringe nyheder fra udlandet. Avisen blev stiftet i 1749 af hofbogtrykker Ernst Henrich Berling, og de kongelige privilegier formede også det ideologiske afsæt. Berlingske er en avis, som i dag med stolthed kan udkomme som Danmarks ældste.
1884: Moderne gennembrud
Politiken blev skabt 135 år efter Berlingske, da Viggo Hørup og Edvard Brandes formede et nyt dagblad i trods mod samtidens nationalisme og sociale privilegier. Det var en europæisk avis, og Brandes førte med Politiken det moderne gennembrud frem i Danmark. Fra begyndelsen i 1884 har Politiken set sig selv som »organet for den højeste oplysning i det danske folk« – altså den avis, der tror på, at masserne lader sig oplyse af eliten. Det er fortsat årsagen til, at mange elsker at hade Politiken, og at endnu flere elsker at elske den.
1945: Modstandsbevægelsen
Information blev til som pressetjeneste for modstandsbevægelsen under Anden Verdenskrig – og tog form som en avis 5. maj 1945, da modstandsmanden og avisens grundlægger Børge Outze indtog den sidste intakte trykpresse i de lokaler, hvor den nazistiske avis Fædrelandet havde haft hovedsæde. Information blev til bevægelsernes avis. Den har huset modstandsbevægelse, ungdomsoprør og klimakamp, og avisens ideologiske ledetråd har altid været at genfortolke, hvad det vil sige at være en »modstandsavis«. Avisen stråler stadig smukt.
2015: Massernes tid
Tiden lige nu kan virke skræmmende, og kan beskrives som en oplevelse af, at »her kommer alle«. Det er den tid, vi lever i. I en tid hvor man ikke har mere ret, fordi man har adgang til en trykpresse; hvor man ikke længere har privilegeret adgang til information som journalist; hvor mange aktører indtager rollen som den fjerde statsmagt; hvor en professor ikke taler med anden autoritet end den, hendes viden beretter; og hvor politikere må sande, at de blot er en af mange aktører, der definerer den vej vi bevæger os ad.
Det er ikke morsomt for dem, der mister indflydelse. De oplever det som afmagtens tid. Det er helt sikkert nemmere at nå til enighed, når færre bestemmer. Men verden flytter vi i fællesskab, og fælles beslutninger har større legitimitet, når vi er mange, der forhandler undervejs.
Det er på mange måde en svær tid, men det også en sindssygt spændende tid, som Føljeton tager form af. Det er derfor, Føljeton vil være politiske, men aldrig partiske. Og nysgerrige, før vi er kritiske. Fordi vores verdensorden og vores demokratisk offentlighed er under forandring.
Mobiliserende magasin
Vi ved det godt. Det virker en smule opstyltet at opstille en kongerække og runde af med sig selv. Vi er jo, når det kommer til stykket, ikke andet end en lille flok i en jolle på det åbne hav. Men vi har også prøvet det andet: At gå rundt på en supertanker, hvor kaptajnen hele tiden taler om, hvor krævende en manøvre det er at vende så stort et skib. Nogle gange kan man godt få den fornemmelse, at skibet slet ikke er i bevægelse.
Vi synes selv det er sjovere at sidde i en jolle, og vi håber, at det kan mærkes derude.
Forsidefoto:
En kvinde holder et plakat foran det rumænske flag under en demonstration mod den politiske klasse i Rumænien. Billedet er taget på protestens fjerde dag. Scanpix/AFP/Daniel Mihailescu