Tid til omtanke og rationel kommunikation – og en lille smule pandasex

Vi burde vel egentlig skrive om situationen i USA. Om hvordan præsident Donald Trump nu truer med at trække den økonomiske støtte til Verdensundhedsorganisationen (WHO), da han øjensynligt er blevet træt af deres belærende tone. Eller om hvordan Trump samtidig har fyret generalinspektøren Glenn Fine, der skulle have holdt øje med, at implementeringen af den nye coronalov, der skal skyde to billioner dollars ud i samfundet, går fair og forsvarligt for sig. Vi burde også skrive om, at der tirsdag blev afviklet primærvalg i delstaten Wisconsin uden videre omtanke for, at coronavirussen altså fortsat er en ting, man skal forholde sig til. Eller om at mange af vælgerne end ikke fik mulighed for at brevstemme, da flere tusinde brevstemmesedler ikke nåede frem i tide.

Alt det burde vi nok skrive om. Men Guds eget land er nu engang sui generis – noget helt, helt særligt – så lad det blive ved det for i dag. I stedet vil vi rette blikket mod en anden ener, nemlig den kære tyske sociolog og filosof Jürgen Habermas. For tænk sig, i et nyligt interview i avisen Frankfurter Rundschau viser det sig simpelthen, at den hyldede tænker i en alder af 90 fortsat går og tvivler på egne evner. Når man skriver en bog, fortæller Habermas, er man jo ”kun angst for at begå fejl”, ligesom filosoffen ikke kan lade være med at tænke på ”mulige indsigelser fra eksperter”, der har bedre styr på detaljerne end han selv. Prøv lige at forestille dig, hvis en håndfuld af verdens mere brovtende statsoverhoveder også havde sådanne intellektuelle kvababbelser. Er der egentlig nogen, der har fortalt stakkels Habermas, at han i langt de fleste tilfælde rent faktisk er eksperten?

Tag bare Habermas’ idé om nytten af den demokratiske dialog, som han igen og igen forsvarer gennem sit lange forfatterskab. Hvor er det dog egentlig genialt. Og lige nu har vi vel om noget brug for at lade os lede af den rationelle kommunikation, som filosoffen blandt andet omtaler i sin såkaldte universalpragmatik: Tanken om, at meningsfuld sproglig kommunikation nødvendigvis måte rette sig efter visse normative forpligtelser såsom hensyn til sandheden, korrektheden og oprigtigheden af det, som bliver sagt.

Tilsvarende kunne vi måske have meget godt af at blive mindet om det, som Habermas blandt andet skriver om i murstensværket Theorie des Kommunikativen Handelns fra 1981: At vi skal være påpasselige med, at abstrakte styringssystemer, der bygger på en snæversynet formålsrationalitet, ikke får lov at udøve en såkaldt ”kolonisering af livsverdenen”. Eller sagt på lidt mere jævnt dansk: At det grå, new public management-agtige bureakrati ikke må dræbe den mellemmenneskelige interaktion. Eller sagt på endnu mere jævnt dansk: At vi da for syv sytten skal huske at snakke med hinanden.

Ifølge den nu forhenværende formand for European Research Council, EU-organet der står for at udstede fondsmidler til uafhængig forskning, er det åbenbart det, der er gået galt i Europa. Mauro Ferrari, som eksformanden hedder, valgte således tirsdag at sige op i protest mod, at medlemslandene i EU ikke har koordineret deres indsats mod COVID-19. I sit opsigtsvækkende opsigelsesbrev skriver han blandt andet, at han har været frustreret over institutionernes megen bureaukrati og den gentagne modstand mod ”sammenhængende finansielle støtteinitiativer”, ligesom han har været dybt skuffet over ”de omsiggribende ensidige grænselukninger”. Han har fart på, ham Ferrari – og hans afsked tjener som en trist påmindelse om, at der ikke ser ud til at være særlig meget enhed i unionen. Habermas må græmme sig.

Så er der heldigvis lidt mere at glæde sig over i turistfælden Ocean Park i Hongkong, hvor de to pandaer Ying Ying og Le Le langt om længe har taget den mere fornøjelige interaktion mellem pandaer alvorligt. Ja, pandaerne har simpelthen udnyttet det privatliv, som coronanedlukningen har givet dem, til at kopulere for første gang i mere end 10 år. Forskerne kan slet ikke få armene ned, og det kan vi heller ikke. Hvilket bedre påskebudskab kunne man dog ønske sig? Nød lærer nøgen panda at formere sig, og kærligheden kan fortsat finde vej de mest usandsynlige steder. Der skal bare lidt privatliv til. Lad os håbe, at vores lovgivere har den detalje med i overvejelserne ved deres næste oprigtige, korrekte og sande samtale. /David Dragsted