Modstanderne af TTIP'en føler sig ramt i demokratiets hjerte

En transatlantisk frihandelsaftale lyder tørt, men kig på de summer, der jongleres med:

Aftalen, som skal fjerne barrierer for samhandel mellem EU og USA, kan give gevinster på over 1.500 milliarder kroner årligt for de to blokke tilsammen, viser en undersøgelse lavet for EU-kommissionen.

Det svarer til et sted i omegnen af 60 øresundsbroer.

En gennemsnitlig familie på fire i EU-landene vil kunne se frem til omkring 4.000 kroner mere om året i disponibel indkomst.

TTIP’en, som aftalen kaldes, har ikke desto mindre affødt omfattende protester, senest lørdag i den nordtyske by Hannover, hvor flere end 25.000 demonstranter var på gaden.

Anledningen til demonstrationen var et besøg fra Barack Obama den efterfølgende dag, hvor den amerikanske præsident åbnede en industrimesse og drøftede TTIP’en med Tysklands kansler Angela Merkel forud for forhandlinger om aftalen mellem EU og USA den følgende uge i New York.

TTIP’en kritiseres i disse måneder for at kunne ødelægge alt fra fødevarer til folkestyret. Ifølge meningsmålinger støtter flertallet af europæerne aftalen, men opbakningen er faldet, og modstanderne klør på med underskriftsindsamlinger, protestsange og sågar et forsøg på at fremtvinge en folkeafstemning.

Nogle af modstanderne har sammenlignet TTIP’en med vampyrgreven Dracula: Udsat for dagslys mister den sin styrke.

Største aftale nogensinde

TTIP’en er barn af den økonomiske krise, født på et topmøde i 2011, hvor EU og USA nedsatte en arbejdsgruppe og bad den komme med forslag til at styrke samhandlen mellem de to blokke og skabe vækst og arbejdspladser på begge sider af Atlanten.

Arbejdsgruppen foreslog at igangsætte forhandlinger om en frihandels- og investeringsaftale. Eftersom EU og USA tilsammen tegnede sig for næsten halvdelen af klodens bruttonationalprodukt og hele 30 procent af verdenshandlen, var potentialet enormt: Aftalen kunne blive den største af sin art nogensinde.

EU’s medlemslande gav grønt lys til forhandlingerne, og i sommeren 2013 mødtes parterne til første forhandlingsrunde i Washington. Håbet var at blive færdige inden udgangen af 2014. I dag, næsten tre år senere, er forhandlingerne imidlertid stadig i gang – nu på 13. runde.

Det har givet modstanden tid til at vokse.

Tyskerne stejler

Lørdagens protester i Hannover kom godt et halvt år efter en demonstration mod TTIP’en i Berlin med mindst 150.000 deltagere.

At Europas eksportnation nummer ét lægger gader til demonstrationer mod en frihandelsaftale, er måske nok et paradoks, men ikke noget tilfælde: TTIP-skepsissen trives fortrinligt i det tyske.

Ifølge en meningsmåling, som Bertelsmann Stiftung offentliggjorde i april, støtter færre end hver femte tysker TTIP’en, og hver tredje er imod. Befolkningen har flyttet sig langt på kort tid. I en undersøgelse fra 2014 – ligeledes fra Bertelsmann Stiftung – erklærede over halvdelen af tyskerne sig for og kun hver fjerde imod.

Europa som helhed har været ude på en lignende rejse.

Opbakningen falder

EU-kommissionens analyseinstrument, Eurobarometer, spørger med mellemrum europæerne, hvad de synes om »en frihandels- og investeringsaftale mellem EU og USA,« hvilket omtrent svarer til at spørge til TTIP’en.

I efteråret 2014 var 58 procent i EU-landene for og 25 imod. Et år senere, i efteråret 2015, var opbakningen faldet til 53 procent, og modstanden steget til 32. Litauen havde flest tilhængere (78 procent) og Østrig færrest (22), mens danskerne placerede sig et stykke over midten (62).

Også hos forhandlingspartneren på den anden side af Atlanten svinder den folkelige opbakning. For to år siden havde TTIP’en ifølge Bertelsmanns undersøgelse støtte fra flertallet af amerikanerne – nu er færre end hver sjette for. Med til historien hører, at næsten halvdelen af de adspurgte i USA siger, at de mangler viden om aftalen og hverken er for eller imod.

Samtidig viser undersøgelsen paradoksalt nok, at der både i Tyskland og USA er opbakning til øget samhandel med modparten.

Så hvorfor modstanden mod TTIP’en?

Hormon-bøffer og klorin-kyllinger

Tyskerne frygter ifølge Bertelsmann Stiftungs undersøgelse, at TTIP’en vil føre til lavere standarder for produkter, forbrugerbeskyttelse og arbejdsmarkedsforhold.

I andre EU-lande findes lignende bekymringer, eksempelvis for at blive invaderet med »hormon-boostede bøffer, klorin-vaskede kyllinger og gensplejsede grøntsager,« som en fransk øko-landmand har formuleret det i The Washington Post.

I Danmark har Forbrugerrådet advaret om, at USA i højere grad end EU tillader gensplejsede organismer i fødevarer og farlige kemikalier i kosmetik.

TTIP-modstandernes bekymringer rækker imidlertid ud over aftensmad og ansigtscreme. De mener, aftalen rokker ved selve fundamentet for de vestlige samfund. De føler sig ramt i demokratiets hjerte.

Retssager mod regeringer

ISDS, lyder forkortelsen, som dækker over et af de mest omdiskuterede aspekter af TTIP’en: en mekanisme til at bilægge tvister mellem investorer og stater.

ISDS’en, som også er kendt fra andre handelsaftaler, beskytter investorer ved at give dem mulighed for at anlægge sager mod regeringerne i de lande, de investerer i. Kritikere af mekanismen siger, den underminerer regeringernes muligheder for at varetage befolkningernes interesser.

Efter megen kritik foreslog EU-kommissionen sidste efterår at erstatte ISDS’en med et såkaldt investeringsdomstolssystem, men det er ikke meget bedre, mener den FN-udnævnte menneskerettighedsekspert Alfred de Zayas, som under en høring i Europarådet i april kaldte det nye forslag for en »ISDS-zombie.«

FN-eksperten argumenterede under høringen for, at stater skal kunne lovgive i overensstemmelse med befolkningernes interesser, og at virksomheder må leve med, at investeringer indebærer risici. Den ofte butterflybærende amerikanske jurist gjorde dermed arbejdet lettere for de typisk mindre velklædte aktivister, som i disse måneder lancerer anti-TTIP-initiativer kontinentet over.

Vrede mænds sang

TTIP-modstanden i Europa formuleres af en mangfoldig skare, som omfatter venstrefløjsaktivister, fagforeningsfolk og fortalere for miljøbeskyttelse og forbrugerrettigheder.

Blandt de mest markante initiativer er »Stop TTIP,« som ifølge deres hjemmeside har indsamlet over 3,4 millioner underskrifter for at stoppe forhandlingerne om aftalen. Da de rundede tre millioner sidste år, afleverede de underskrifterne til EU-kommissionen i Bruxelles.

Der er også blevet plads til mere kuriøse tiltag: I april i år blev et TTIP-arrangement i Paris afbrudt af en gruppe aktivister, som ifølge mediet Politico Europe begyndte at synge The Song of Angry Men fra musicalen Les Misérables. EU-handelskommissær Cecilia Malmström, som talte ved arrangementet, bad aktivisterne lytte til sine argumenter, men da de fortsatte sangen, fulgte vagter dem ud.

På det seneste har særligt et hollandsk initiativ tiltrukket sig opmærksomhed.

TTIP’en til afstemning?

Selv om flertallet af hollænderne ifølge Eurobarometer bakker op om TTIP’en, huser landet et af de mest iøjnefaldende forsøg på at bekæmpe aftalen.

Forklaringen findes i en lov, som gør det muligt for 300.000 borgere at fremtvinge en folkeafstemning, hvilket skete for første gang nogensinde, da hollænderne tidligere i april sagde nej til EU’s associeringsaftale med Ukraine.

Med loven i hånden arbejder en gruppe organisationer på at samle underskrifter nok til en TTIP-afstemning. Ifølge deres hjemmeside har de tilbagelagt en tredjedel af vejen.

En eventuel afstemning vil, som i tilfældet med Ukraine, kun være rådgivende, men siger befolkningen nej, kan det blive svært for politikerne at sige ja, hvis TTIP’en en dag lander på deres bord. Det er ikke utænkeligt, for hvis aftalen bliver forhandlet færdig, skal den sandsynligvis godkendes af EU-landenes parlamenter, før den kan træde i kraft.

Af samme grund har mange blikket rettet mod Østrig, hvor Eurobarometer viser større TTIP-skepsis end i noget andet EU-land.

Valgkamp om frihandel

Færre end hver fjerde østriger støtter TTIP’en.

Den begrænsede opbakning kan ifølge en analyse i The Economist hænge sammen med, at Østrig nyder godt af et stærkt velfærdssystem kombineret med lav arbejdsløshed og dermed har meget at tabe ved en aftale og mindre at vinde.

Op til første runde i det østrigske præsidentvalg søndag gennemgik ngo’en VoteWatch Europe kandidaternes udmeldinger om TTIP’en. Det viste sig, at alle seks havde udtrykt forbehold over for aftalen.

Østrigske præsidenter har begrænset magt, men at TTIP-skepsis kan præge en valgkamp, lover godt for modstanderne – særligt fordi to andre TTIP-skeptiske befolkninger, den tyske og franske, begge går til valg næste år.

Det lægger yderligere pres på tilhængerne.

Forhandlinger i tidsnød

I Hannover, hvor anti-TTIP-demonstranterne mødtes lørdag, deltog Barack Obama dagen efter i åbningen af Hannover Messe, en kæmpebegivenhed på industriens årskalender.

Ved den lejlighed sagde USA’s præsident ifølge nyhedsbureauet AP, at tiden ikke er på TTIP’ens side, og at han gerne ser aftalen færdiggjort snart.

Når forhandlerne ikke i mål i år, kan processen blive yderligere forsinket af næste års valg i Tyskland og Frankrig og af præsidentskiftet til januar i USA, hvor en nyligt underskrevet frihandelsaftale med lande i stillehavsområdet, TPP, har fået hårde ord med på vejen under den igangværende valgkamp.

I så fald bliver forhandlingerne næppe færdige før 2018 eller 2019, vurderede Hosuk Lee-Makiyama, direktør for tænketanken ECIPE, i Politico Europe tidligere i april:

»Uanset hvem der bliver den næste [amerikanske] præsident, skal vi langt ind i 2017, før de begynder at ulejlige sig med handel.«

Artiklen er baseret på artikler i en række udenlandske medier, heriblandt AFP, AP, BBC, The Economist, EUobserver, EurActiv, Financial Times, The Guardian, The Independent, Politico Europe, Reuters, The Telegraph og The Washington Post.