Kan lamaen Winter gøre en forskel?

Covid-tæer og andre symptomer. Coronavirussen SARS-CoV-2 er ikke nogen one-trick-pony. Når læger rundt omkring i verden skal diagnosticere sygdommen COVID-19, som virussen fører med sig, kigger de først og fremmest efter symptomer som feber, hoste og vejrtrækningsproblemer. Men jo mere virussen er blevet undersøgt, desto mere sammensat og broget et billede tegner der sig. I den lettere ende er der meldinger om smittede, der for en tid mister lugtesansen, får ‘Covid-tæer‘ eller rammes af ekstrem træthed og voldsomme led- og muskelsmerter. Andre får mavesmerter og diarré, ligesom der i den mere alvorlige ende er eksempler på blodpropper og nyresvigt.

Stormene. Og nogle får det hele på én gang i det, som lægevidenskaben kalder en immun-storm. Det sker, hvis ikke patientens immunforsvar inden for en overskuelig periode får virussen under kontrol. Så løber immunresponsen løbsk og slår over i det, der hedder en cytokinstorm. Her stiger niveauet af signalmolekyler eksplosivt, så immuncellerne også begynder at angribe sundt væv. Hvordan immunforsvaret opererer, er almen viden, men SARS-CoV-2’s gøren og laden mystificerer stadig lægerne og virologerne. ”Hver eneste dag ser vi nye tricks fra virussens side,” siger professor i eksperimentel medicin på Imperial College London til Financial Times. ”Det er bemærkelsesværdigt at se sygdommen udfolde sig lige foran os ad så snoede veje.”

Plot-twist med lama. I adskillige kliniske laboratorier rundt om i verden arbejder videnskabsfolk i døgndrift med coronavirussen. Metoderne er dybt forskellige, men målet er det samme: At finde en gangbar vaccine mod coronavirussen, så verden kan blive ‘normal’ igen. En af de mere kuriøse bidragsydere i den proces er en fireårig belgisk lama ved navn Winter. Forskere fra Ghent Universitet, University of Texas og det amerikanske National Institute of Health har i denne uge offentliggjort en artikel i videnskabsmagasinet Cell, hvor Winter spiller en central rolle. Historien er nogenlunde sådan her: Winter, der blev født i 2016, boede på en gård i Belgien, da en gruppe forskere med speciale i coronavirusserne, der forårsager SARS (Severe Acute Respiratory Syndrome) og MERS (Middle East Respiratory Syndrome) kom forbi. De ville gerne bruge Winter til noget i en seks ugers tid, og der var egentlig bare at sprøjte noget såkaldt spike protein ind i hende. Det er de små spyd, man ser på forstørrelser af coronavirussen, som gør, at den kan bryde ind i celler og inficere dem. Derefter lavede de en blodprøve på Winter og isolerede de antistoffer, som bekæmpede de ondsindede proteiner. Det er flere år siden, men Winters antistoffer kan vise sig at være en genvej til en behandling mod COVID-19, da det er det er nogle af de første antistoffer, man kender til, som kan neutralisere SARS-CoV-2. ”Det var spændende for mig, for jeg har arbejdet på det her i årevis,” siger en af forskerne, Daniel Wrapp, til University of Texas-mediet UT News om udgivelsen af artiklen. ”Men der var ikke et stort behov for coronavirusbehandling på det tidspunkt. Det var bare grundforskning. Nu kan den også potentielt have nogle overførbare implikationer.” Det ville være et fantastisk plot-twist i hele den coronaaffære, hvis Winter kunne gå hen og blive dagens helt i skysovs. /Oliver Stilling