Den grågrønne grumsede limpopo-biomasse

Det er på sin vis ironisk, men svaret på en af børnetilværelsens største gåder findes i en historie, hvor moralen er, at man ikke må være for nysgerrig og stikke snuden for langt frem – også bogstaveligt talt.

”Hvordan elefanten fik sin snabel” er en lille novelle skrevet af den britiske mesterforfatter Joseph Rudyard Kipling. Den handler om en lille elefant, der er så frygteligt nysgerrig, at den en dag bevæger sig hen til den grågrønne grumsede limpopoflod for at spørge krokodillen, hvad den spiser til aftensmad. ”Små elefanter,” svarer krokodillen og snapper ud efter snuden på elefanten. Egentlig er elefanter i denne historie ganske snabelløse, men krokodillen trækker så hårdt i snuden på den lille elefant, at da den endelig giver slip, er næsen helt strakt ud. Og således fik elefanten sin snabel.

Vi nævner Kiplings fine fortælling, fordi vi i dag allesammen har fået en utrolig lang næse ved nysgerrigt at kigge nærmere på noget grågrønt og grumset.

En ny rapport lavet af Energistyrelsen for Klima- og Energiministeriet viser, at en stor del af Danmarks grønne energi slet ikke er så grøn igen. I bedste fald er den grågrøn grumset. I værste fald er den kulsort.

CO2-neutral CO2-udledning

På papiret er Danmark en ægte dengse i klimaklassen. Mere end en tredjedel af vores energiforbrug kommer fra vedvarende energi. Vedvarende energi lyder som noget med sol, vind og vand, men som den nye rapport viser, så er det i høj grad afbrænding af biomasse som fx træpiller, flis og brænde, der gør os til et grønt land. I 2018 udgjorde fast biomasse 64 pct. af Danmarks samlede mængde vedvarende energi, og det sviner ikke i klimaregnskabet, fordi man siden 1990 har udregnet biomasse som CO2-neutralt i overensstemmelse med internationale regler.

Men nu viser den nye rapport altså, at det nok ikke passer.

Det fremgår ikke af rapporten, hvor grågrøn grumset afbrænding af biomasse egentlig er. Der er heller ikke noget svar på, hvor stor en andel af den danske afbrænding af biomasse, der ikke er CO2-neutral. Det afhænger nemlig af en række faktorer. Fx hvilke råvarer det er fremstillet af, og i hvilken jord det er blevet dyrket. Men i værste fald kan afbrænding af biomasse være mere miljøskadeligt end afbrænding af kul, og på den måde kan planerne om et grønt Danmark pludselig være rykket meget længere væk.

Klimaminister Dan Jørgensen vil nu indføre en række krav om, at biomassen skal leve op til en række kriterier for bæredygtighed. Spørgsmålet er, om man ikke tidligere skulle have kigget på det.

Bogføringssvindel

Måske var den lille elefants store brøde slet ikke dens nysgerrighed men snarere dens uvidenhed. Havde den nu undersøgt sagerne ordentligt, researchet lidt om krokodiller og limpopo-flodens farer, havde den nok også undgået den store snabelkatastrofe.

På samme måde synes det egentlig underligt, at man ikke allerede tidligere har strammet reglerne for brugen af biobrændsel. Det blakkede ry har nemlig været en kendt sag i en rum tid.

Det uafhængige Klimaråd har tidligere advaret om, at biomasse nok ikke ligefrem er CO2-neutral, og i september 2019 bragte TV2 en artikel, hvor internationale klimaforskere kalder Danmarks klimaregnskab for svindel. Dengang sagde William Moomaw, der er hovedforfatter på fem rapporter for FN’s klimapanel, om Danmarks CO2-opgørelse: ”Det svarer til bogføringssvindel. Hvis man havde et selskab og lod være med at bogføre gælden, så ville det være svindel. Det er det samme, Danmark gør.”

Vi synes, man skal stikke næsen i meget og være nysgerrig på mere. Men det går ikke, at man bliver overrasket over, at en krokodille bider snuden af en, når der har været masser af advarsler om, at krokodiller spiser små elefanter til aftensmad. /Andreas T. Kønig