Venstre har fået løkke om halsen

Advarslen. 18 små ord, der tilmed er lidt nonchalant formuleret, kan ende med at ødelægge Venstre som statsministerparti – præcis som det skete for Konservative efter Tamilsagen. Sætningen lyder så kryptisk, at den under normale omstændigheder ikke ville have vakt opsigt: ”Nok vigtigt, at han får at vide, at UIBM’n har meldt hårdere ud end juraen kan holde til”. De indforståede ord er skrevet af Tanja Franck, som dengang var departementsråd i Statsministeriet, og hun sendte dem i en e-mail 3. marts 2016 til Statsministeriets daværende departementschef Christian Kettel Thomsen. Sætningen betyder, at ”han” (Lars Løkke Rasmussen) skal orienteres om, at ”UIBM’n” (Inger Støjberg) har brudt forvaltningsloven. E-mailen er netop blevet afsløret i Instrukskommissionen, der i denne uge er gået godt i gang med at kulegrave den ulovlige forvaltning i Udlændinge- og Integrationsministeriet, mens Venstres Inger Støjberg var minister i 2016. Indtil videre er e-mailen med de 18 ord den mest spektakulære afsløring, for sætningen betyder, at daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen meget vel kan have været fuldt orienteret om det lovbrud, der fandt sted, da myndighederne valgte at ignorere loven, præcis som tilfældet var tilbage i slutningen af 1980’erne, da den daværende konservative justitsminister Erik Ninn-Hansen var ansvarlig for at suspendere behandlingen af sager om familiesammenføring med tamilske flygtninge fra Sri Lanka. Han endte jo med en fængselsdom, og historien kan ende med at blive gentaget. Men denne gang risikerer endnu flere at blive sat på anklagebænken.

Sprængladningen. Konsekvensen af e-mailen kan blive, at den mulige kommende rigsretssag ikke vil begrænse sig alene til Inger Støjbergs ansvar, men nu også vil trække Løkke med ned i faldet. Alle advarselslamper blinkede på Slotsholmen i vinteren 2016, da alle juridiske eksperter i både Udlændinge- og Integrationsministeriet og Justitsministeriet samstemmende vurderede, at den uforbeholdne instruks, som Inger Støjberg insisterede på at få udsendt om adskillelse af unge asylpar, var i klokkeklar strid med dansk lovgivning, herunder Menneskerettigheds-konventionen og Børnekonventionen. Efter de første afhøringer i Instrukskommissionen står det nu også klart, at advarslerne om lovbrud ikke var isoleret til interne møder på Inger Støjbergs kontor, nej, pligtskyldige jurister løftede også advarslerne formelt videre op gennem systemet – og helt op til den øverste administrative instans, Statsministeriets departementschef. Som e-mailen dokumenterer blev han rådgivet til straks at orientere Lars Løkke Rasmussen om Inger Støjbergs ulovligheder. Professor i forfatningsret Jens Elo Rytter vurderer, at involveringen af statsministeren kan vise sig både politisk og juridisk sprængfarlig: ”En statsminister skal gribe ind, hvis han ved, at en af hans ministre handler i strid med lovgivningen og menneskerettighederne. En nærmere undersøgelse af dette spor vil dog kræve, at kommissionen også afhører embedsmænd i Statsministeriet – og Løkke selv. Det kan kommissionen næppe komme udenom. Og skulle der være noget at komme efter her, antager sagen lige pludselig helt andre dimensioner”.

Eksplosionen. Instrukskommissionen har på få døgn udviklet sig langt mere spektakulært, end de fleste på forhånd havde forventet. At der blev begået ulovligheder under Inger Støjberg har været længe kendt, men det er alligevel opsigtsvækkende, at juristerne så klart og veldokumenteret advarede hende – og altså ikke mindst, at ansvaret for ulovlighederne nu ikke længere kan begrænses til Venstres nuværende næstformand, Inger Støjberg, der har været dygtig til at få debatten til at handle om alt andet end hendes egen tilsidesættelse af loven. Når og hvis Instrukskommissionen udvider sin kulegravning til også at omfatte, hvad Lars Løkke Rasmussen vidste undervejs, vil Venstre risikere at blive trevlet op fra toppen. Selv om Løkke ikke længere er formand, og selv om Inger Støjberg heller ikke blev valgt til ny formand, udgør de tilsammen Venstres mest markante personligheder, og den allerede ramponerede kompromisformand Jakob Ellemann-Jensen ville næppe selv kunne holde til at gå gennem fremtidige valgkampe, hvor både Inger Støjberg og Lars Løkke Rasmussen kan ende bag tremmer. Instrukskommissionen er kun lige begyndt, men de foreløbige afsløringer tyder på, at konsekvenserne for Venstre kan blive mindst lige så altødelæggende, som Erik Ninn-Hansens bevidste lovbrud blev for Poul Schlüter og Det Konservative Folkeparti i begyndelsen af 1990’erne. Manglende respekt for borgerlige retsprincipper kan paradoksalt nok – igen – være ved at opløse tidens største borgerlige parti indefra. /Lars Trier Mogensen