EU TOPMØDE - GRÆNSEKONTROL - I forbindelse med EU-topmødet i København er paskontrollen ved den dansk tyske grænse blevet genindført. Her kontrolleres en bil tirsdag middag dec. 10, 2002 ved motorvejen ved Frøslev.
Søndag aften var den gal igen på Øresundsbroen. Så mange danske bilister skulle hjem fra Sverige efter en forlænget himmelfartsweekend, at den danske paskontrol på den kunstige ø Peberholm, hvor broen lander, og motorvejen bliver til tunnel, ikke kunne følge med. Resultatet var kilometerlange køer af danske biler til ingen verdens nytte.
Regeringens beslutning i marts om at lukke grænserne var, som vi har skrevet før, nok det mest fornuftsstridige af alle coronatiltagene – og som bekendt ikke anbefalet af sundhedsmyndighederne. Nu er danskere i bilkø ikke verdens største problem, men absurde politiske beslutninger uden skyggen af fagligt belæg (andet end at det er ”for at være på den sikre side”) afføder absurde situationer.
Da Folketingets partier i sidste uge blev enige om at udvide den såkaldte fase 2 af Danmarks genåbning, løb man også lige regelsættet for den bizarre grænsekontrol igennem. Siden marts har man kun kunnet komme ind i landet, hvis man havde et ”anerkendelsesværdigt formål”, og partierne blev enige om, at det også er et anerkendelsesværdigt formål, hvis man vil besøge en kæreste.
Men hvad er en kæreste?
Nu laver vi et tankeeksperiment, som ikke er så langt fra virkeligheden. Du er tysker, dein Vorname ist Heinz, und du hast ein dansk kæreste i den sønderjyske by Bolderslev – Hanne, hedder hun. I mødte hinanden på en all inclusive-ferierejse til Rhodos i sommeren 2019, og eftersom du ikke bor længere væk end Neumünster i Slesvig-Holsten, har I, indtil Mette Frederiksen kom imellem jer, kunnet se hinanden nærmest efter forgodtbefindende. Der er kun en time og 20 minutter i bil. Men siden medio marts har du altså ikke kunnet pleje omgang med Hanne.
Så snart du hører om den danske lempelse af indrejserestriktionerne, sætter du dig ind i din Volkwagen og kører gegen die dänische Grenze. Du er meget nervøs, da du ruller de sidste meter hen mod den danske grænsekontrollant. Ifølge reglerne er det nemlig ham, der skal tage stilling til, om du og Hanne er rigtige kærester. Du tænker på nogle af jeres bedste stunder sammen i hendes parcelhus i Bolderslev. Mein Gott, hvor har I boltret jer, når hendes eks har haft børnene – og så med kebab fra Bolderslev Pizza og Grill bagefter.
Du ruller vinduet ned, og grænsebetjenten, der hedder Niels-Peter, bøjer sig frem for at besigtige kabinen og se, om du kører rundt med Covid-19. Nu skal du virkelig belægge dine ord. For at du kan få adgang til Danmark, skal du og Hanne ”som udgangspunkt” have været kærester i seks måneder. Og det har I vel egentlig været, selv om det ord måske ikke er blevet sagt højt eller skrevet ned nogen steder.
I de mest hede stunder er ord som Liebling og Schatz blevet sagt i stuen, men de minder har Niels-Peter jo ikke adgang til. Heldigvis har I skrevet det til hinanden i jeres hede sms-korrespondance, som immervæk går helt tilbage til juli 2019. Overfor Niels-Peter undgår du at bruge det tyske ord for kæreste, Freundin, fordi det lyder som ”veninde”, hvilket kan udlægges som mindre forpligtende, end det at være kærester lægger op til.
Privat er grænsebetjent Niels-Peter socialdemokrat. Tidligere stemte han personligt på Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl, men nu er han altså socialdemokrat med stort S, selvom han sådan set ikke har flyttet sig holdningsmæssigt. Der er noget stålsat over Mette Frederiksen, som han virkelig godt kan lide, og det lille videoklip, hvor hun sætter Henrik Qvortrup på plads, har han set mange gange. Holdt kæft, hvor var det fortjent!
Niels-Peter går op i sit arbejde, og da du, Heinz, har forklaret dit ærinde i Danmark, beder han dig om yderligere dokumentation. ”I skal have haft jævnlige fysiske møder,” siger han til dig: ”Kæresteforhold, der alene har bestået af skriftlig eller telefonisk korrespondance, anses ikke for anerkendelsesværdige i forbindelse med de aktuelle indrejserestriktioner.” Pligtopfyldende som han er, har Niels-Peter lært Rigspolitiet instrukser udenad.
Du finder din sms-korrespondance med Hanne frem og rækker betjenten din mobiltelefon. Niels-Peter scroller op gennem den. Der er nogle billeder imellem af en halvt afklædt Hanne, som efter Niels-Peters vurdering styrker din sag. Det, der imidlertid bekymrer ham, er, hvor fysiske jeres møder egentlig har været, når det kommer til stykket.
”Hvad har I helt præcist lavet,” spørger han på tysk og beder dig komme med nogle eksempler. Du fortæller om vandreturene på Bolderslev-egnen og biografturene i Kinorama i Aabenraa. Niels-Peter lytter, men det er, som om han ikke er helt tilfreds. ”Haben Sie die Hanne…?”, spørger han og løfter øjenbryn et par gange.
Du fornemmer, at han står med tilbageholdt åndedræt. Du er så tæt på nu. Sesam, Sesam, luk dig op, tænker du på tysk. ”…penetriert?” spørger du forsigtigt. Og Donnerwetter! Det var dit løsen. Det forløsende verbum i kort tillægsform. Say no more. Niels-Peter smiler indforstået og går et skridt tilbage. ”Willkommen in Dänemark!” Du hedder Heinz, og din anerkendelsesværdighed i det pragtfule minisamfund mod nord kender ingen grænser. Ikke så længe efter triller du ind i Hannes karport. Det er dansk, og det dejligt. /Oliver Stilling