Hvad vi ved om vold og vrede

Mindre vold end nogensinde

Den dårlige nyhed er, at danskerne i nyere tid ikke har været mere nervøse for overfald og personfarlig kriminalitet, end de er i dag. Den gode nyhed er, at vi ikke har noget at have vores frygt i: Synlige skader forårsaget af vold er siden midten af 1990’erne og frem til 2014 faldet med knap 4 procent om året. I 2014 havde godt halvdelen af voldsofrene fået synlige skader eller mærker af volden. 43 procent af voldsofrene får skader såsom blå mærker, buler, rifter, skrammer og lignende, mens 8 procent får skader af mere alvorlig karakter. Godt hver femte voldsoffer fik behandlet skaderne af en læge.

Det generelle niveau af vold er dog uændret siden 1987. I samtlige offerundersøgelser siden dengang har omkring 2 procent af danskerne (mellem 16 og 74 år) svaret, at de har været udsat for vold.

Den fredlige udvikling gælder ikke kun i Danmark. Filosoffen og statistikeren Steven Pinker har mere eller mindre dokumenteret, at vi aldrig har haft det fredeligere med hinanden, end vi har det i dag – også selv om det ikke virker sådan. Der findes naturligvis konflikter i verden, men det er i meget mindre skala end hidtil. Antallet af krige er faldet dramatisk, og på gadeniveau er der, sammenlignet med for 100 eller 200 år siden, så godt som ingenting.

Aggression er et grundvilkår

Aggressionen er et grundvilkår i mennesket. Det har idéhistoriker og – lad os kalde ham – voldsekspert Andreas Selling slået fast for os: I det evolutionære system vil den, der er villig til at ty til vold i et forhistorisk perspektiv have en fordel, forklarede han. Fortidsmennesker ville have haft det meget svært, hvis de stod overfor en voldelig modpart og ikke selv var i stand til at blive voldelig. Det handler om ren overlevelse og dominans.

»Derfor giver det også overlevelsesmæssigt god mening at ville hævne. Rent biologisk har det handlet om at skærme sig fra fremtidige angreb. Det har handlet om dominans, så hvis nogen slår dig, og du ikke slår igen, lægger du op til, at folk bliver ved med at slå dig.«

Et andet sted i føljetonen har familieterapeut og forfatter Jesper Juul understøttet den antagelse.

»Uden aggression ville vi ikke kunne sætte os ambitiøse mål og forfølge dem. Vi ville ikke kunne vinde fodboldkampe eller arkitektkonkurrencer. Vi ville ikke kunne have spændende og tilfredsstillende sex eller forsvare vores hjem og fædrelande. De aggressive følelser er med andre ord konstruktive, så længe de ikke fører til adfærd, som enten er selvskadende eller skader andre mennesker.«

Vold og aggression er forskellige

Vold er rent etymologisk en kriminel handling, hvor du udøver en smerte på andre mennesker. Aggression er en følelse, og ifølge Jesper Juul er det vigtigt at adskille de to begreber skarpt:

»Det er en moderne pædagogisk myte, at aggression fører til vold og derfor skal bekæmpes. Vold er aldrig et individuelt problem, som det enkelte menneske er skyld i. Vold er enten en bevidst politisk aktion eller en reaktion, der opstår i samspillet mellem mennesker,« forklarede han. Og hvor vi som samfund og enkeltpersoner naturligvis bør tage skarpt afstand fra vold, er vi nødt til at omfavne aggressionen. Volden opstår som regel, fordi et menneske føler sig afmægtig, truet eller udstødt – derfor bør man ikke “udstøde” aggressionen.

Vold og slåskampe er forskellige

Efter et besøg i Danmarks mest succesfulde MMA-klub og et interview med Danmarks mest succesfulde kæmper, står det også klart, at man skarpt bør adskille begreberne vold og slåskamp. De to ting kan hænge sammen, men som udgangspunkt har de ikke noget med hinanden at gøre.

Da jeg selv for femten år siden uforvarende røg ind i min første og eneste slåskamp, var der tale om vold. Jeg var på ingen måde indforstået med situationen, den var ude af kontrol, og jeg kunne ikke træde ud af den. Derfor blev det grænseoverskridende og ubehageligt. Helt anderledes forholder det sig med boksere, MMA-kæmpere og andre organiserede slåskampe. Her er ingen vold tilstede. Her er nærmest ingen aggression tilstede. Det er mennesker, der tørner sammen under det samme regelsæt, under en gensidig lyst, fordi begge parter får noget ud af det – lidt ligesom sex kunne man måske sige.

Volden rummer overgrebet til forskel.

Aggressionen er dragende

Hvad der ikke findes af aggression og vold hos de kæmpere, der kæmper med hinanden under en fælles overensstemmelse, findes til gengæld på tilskuerrækkerne. Slåskampen er et af de mest dragende optrin, vi kan forestille os – lidt ligesom med sex. Hovedforbundet for MMA-kampene hedder UFC. Ultimate Fighting Championship er et af verdens mest indebringende sportsforbund. De har egen tv-kanal med millioner af seere, computerspil og stævner i Las Vegas, Rio og Stockholm med titusinder af tilskuere. Stifteren af den danske MMA-klub, Rumble Sports, Tue Trnka forklarer det sådan her:

»I Vesten forsøger vi hele tiden at civilisere alt. Vi må ikke opføre os dyriske og skal hele tiden skjule, hvad vi er. Men faktum er, at alt det, der interesserer os, dybest set er noget helt andet. Det er sex, døden, mad, kunst. Det er det, der drager os ved kampene. Det allerdybeste i os.«

Det er medfødt

Aggression er en medfødt størrelse og peger formentlig tilbage til det Andreas Selling, taler om, når han taler om urmenneskets behov for respekt og territorier. Også Jesper Juul taler meget om den medfødte følelse, som, han mener, bør opfattes meget mere positivt, end man gør det i dag.

»Uden aggressionen ville hverken babyer, små børn eller voksne kunne insistere på deres behov eller sige fra, når de føler, at deres personlige grænser bliver overtrådt,« siger han.

»Derfor skal vi skrue ned for vores moralske afstandstagen fra aggressionen – både når det gælder børn og voksne.

Måske er volden også medfødt

Ikke alene er aggressionen medfødt i os alle sammen, nyere forskning peger på, at det voldelige element i os også kan være medfødt.

»Og faktisk har forskere lokaliseret et gen, der gør kroppen dårligere til at nedbryde adrenalin,« forklarede samme Andreas Selling.

»Det betyder, at hvis du først er oppe at køre i et raseri eller en truet situation, får du problemer med at falde ned igen. Sammen med en dårlig social opvækst kan det gen være et stort problem for dig. Undersøgelsen viste, at op mod 80 procent af denne gruppe på et tidspunkt har været kriminelle.«

Slå ikke med knoerne

Det virker ellers nok naturligt at gøre, men det er ifølge kampsportstrænere både mere skadeligt for ham og mindre skadeligt for dig at slå med håndkanten. Og så skal du ikke sigte efter det sted, du gerne vil ramme, men cirka ti-fem centimeter bag det sted, du vil ramme. Så rammer du ham (eller hende) i svinget – ikke der, hvor slaget er ved at tage af i styrke. Ellers handler det stort set bare om balance og vægtforskydning. God kamp.