TOPSHOT - US President Donald Trump walks back to the White House escorted by the Secret Service after appearing outside of St John's Episcopal church across Lafayette Park in Washington, DC on June 1, 2020. - US President Donald Trump was due to make a televised address to the nation on Monday after days of anti-racism protests against police brutality that have erupted into violence. The White House announced that the president would make remarks imminently after he has been criticized for not publicly addressing in the crisis in recent days. (Photo by Brendan Smialowski / AFP)
Gadeoptøjer. Ikke siden drabet på Martin Luther King i 1968 – og de efterfølgende og voldelige optøjer under den såkaldte Holy Week Uprising – har USA været så tæt på et landsdækkende oprør som nu. Titusindvis af unge er atter væltet ud på gaderne i frustration, vrede og afmagt – efter politiets drab på den 46-årige afro-amerikaner George Floyd i sidste uge. Langt størstedelen af protesterne er demonstrativt ikke-voldelige, men som det ofte sker, er enkelte gademanifestationer udartet i omfattende hærværk, plyndring af butikker og tilfældig vold hen på nattetimerne. Hundredvis af afro-amerikanske unge har ladet deres indestængte og rasende følelser få frit spil, og dét har straks fået voldsspiralen til at accelerere yderligere, særligt efter USA’s præsident Donald Trump skrev på Twitter: ”Når plyndringerne begynder, begynder skyderiet”. Han ligefrem opfordrede politiet til at skyde direkte mod demonstranterne, og senere skærpede han sit kontroversielle budskab. Han kaldte hovedparten af USA’s guvernører for ”svage”, fordi de ikke har slået hårdt ned på lømlerne. Trump vil straks have sendt Nationalgarden – en slags mere velbevæbnet udgave af Hjemmeværnet – ind i de største byer på tværs af USA. Og i anden omgang åbner han nu for, at det regulære militær også skal kunne indsættes over for egne landsmænd.
Borgerkrig. Mindre end et halvt år før præsidentvalget løber af stablen, er Donald Trump reelt i gang med at mobilisere til en ny borgerkrig i Amerika. Og timingen er bestemt ikke tilfældig. Umiddelbart skulle man ellers tro, at de seneste dages voldsomme optøjer kunne blive et Waterloo for USA’s præsident Donald Trump. Men den værste omtale kan – bizart nok – ende med at blive den bedste opmærksomhed for USA’s commander-in-chief. Selv om det kan virke katastrofalt for hans muligheder for genvalg, at der nu er udbrudt uroligheder, bål og brand overalt i USA – sågar oveni i en håbløs håndtering af corona-pandemien – skal man aldrig undervurdere overraskelseseffekten i kampen om Det Hvide Hus. Donald Trump er nemlig kun lige akkurat begyndt at føre valgkamp, og denne gang gør han det altså med verdens mest voldsomme militær i ryggen. I en situation, hvor han er trængt i meningsmålingerne – og arbejdsløsheden er vokset til historiske højder – har Donald Trump en kynisk interesse i at skærpe konflikterne. For jo mere voldsomme, konfrontationer kommer til at fremstå mellem (militær-)politiet og de maskerede demonstranter, desto bedre vil effekten blive for præsidenten. Ganske enkelt fordi hans hvide kernevælgere skræmmes fra vid og sans af det sorte anarki.
Valgkamp. I en visuel æra, hvor de mest dramatiske billeder fra sociale medier og de uendelige nyhedskanaler sætter dagsordenen og fortrænger alle nuancer, kan optøjerne ende med at gå hen og blive en fordel i genvalget af Donald Trump. Endnu engang er han på effektiv vis ved at splitte vælgerne – og formår på sin egen brutale facon at engagere alle de mange ældre, hvide, kortuddannede provinsvælgere, der i forvejen er dødsensangste for unge, farvede og højtuddannede inde fra storbyerne. På få døgn er det således lykkedes for Trump at tippe folkestemningen blandt flertallet, og den bitre erkendelse er nu også nået frem til en række af de mest tænksomme afro-amerikanske skikkelser. Atlantas sorte, kvindelige borgmester, Keisha Lance, var én af de første, der satte ord på, hvordan gadeoptøjerne øjeblikkeligt har fjernet fokus fra drabet på George Floyd: ”Når du løber ned ad gaden med en Gucci-taske, handler det ikke om sorte mennesker, der dør i Amerika,” sagde hun forleden og blev bakket på af eks-præsident Barack Obama: ”Jeg har hørt nogle sige, at det problem, vi har med racebias i vores retssystem, kun beviser, hvordan protester og direkte handling er det eneste, der kan skabe forandring, og at det at stemme og deltage i politik er spild af tid,” skriver Barack Obama i et debatindlæg, og svarer selv: ”Jeg kunne ikke være mere uenig”. Han ved om nogen, at stemmeafgivelsen på selve valgdagen kan gøre en verden til forskel. USA’s første afro-amerikanske præsident er nemlig gammel nok til at huske, hvordan det endte i 1968 i kølvandet på optøjerne efter drabet på Martin Luther King. Dengang vandt republikaneren Richard Nixon præsidentvalget. /Lars Trier Mogensen