Kære læser

Verden kan godt blive bedre

Lawrence Bryant/Reuters/Ritzau Scanpix. A protestor holds a burnt American flag during a protest against the death in Minneapolis police custody of African-American man George Floyd, in St Louis, Missouri, U.S., June 1, 2020. Picture taken June 1, 2020 REUTERS/Lawrence Bryant

Ifølge den tyske filosof og matematiker Gottfried Wilhelm Leibniz (1646-1716) er den verden, vi lever i, den bedst mulige af alle mulige verdener. Medgivet, Leibniz var en ret optimistisk fætter, men han mente ikke desto mindre, at dette var den logiske konklusion. Og hvis man følger Leibniz’ verdensbillede stringent, er man faktisk tilbøjelig til at give ham ret.

Hør bare her: Ifølge Leibniz må alting have en grund til, at det er, som det er. Hvis man går langt nok tilbage i den række af årsag og virkninger, som dette argument afføder, vil man til sidst finde en første årsag. Denne første årsag er – naturligvis – Gud. Gud er altså skaber af verden og må derfor også være almægtig, alvidende og god (sådan var det bare på Leibniz’ tid). Og hvis dette er tilfældet, må den verden, vi lever i, simpelthen være den bedste. Ellers ville Gud have skabt en bedre verden, eller også har han løjet om det med at være almægtig og god. Begge dele er jo – set med 1600-tallets øjne – fuldkommen utænkeligt.

Og voila: Således får du et fuldfedt, filosofisk forsvar for, at verden slet ikke er så ond endda. Kombineret med Leibniz’ teori om, at verden er opbygget af såkaldte monader – en form for åndelige atomer – der er sammensat på en harmonisk og forudbestemt vis. Så har du ellers en god grund til at blive hjemme i sofaen og sige, at tingene ikke kunne være anderledes. Hvor må det dog være skønt at have et sådant verdensbillede.

Et brødbetynget cirkus

Vi siger ikke, at verden er ren ondskab. De gode nyheder er fortsat til at opstøve. Vi kan eksempelvis fortælle, at de pensionerede cirkuselefanter, som staten købte for 11 mio. kr., ser ud til at stortrives i Knuthenborg Safari. Vi kan også pege på Japan, der mandag afviklede en stribe af fyrværkerishows for at glæde befolkningen.

Vi siger bare, at vi ikke rigtig tror på Leibniz’ påstand om, at monaderne er i harmoni med hinanden.

I Hongkong har folk fået forbud mod at mindes 30-årsdagen for demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads i Beijing, dagen hvor det kinesiske styre indsatte militæret mod sine egne borgere. I El Salvador har den tropiske storm Amanda kostet mindst 14 mennesker livet. Coronakrisen er fortsat en ting, selvom den måske ikke føles så presserende herhjemme, efter solen er kommet frem. Og USA … Åh ja, USA. Den kulturelle kæmpe er i kamp med sig selv. Hvor skal det ikke ende?

Nej, vi har regnet på det og er kommet frem til, at verden altså godt kan blive bedre. Fyrværkeri og cirkuselefanter kan ikke udligne racisme, naturkatastrofer, sygdom og antidemokratiske magtgreb. Der må være en fejl i Leibniz’ ligning. Tænk sig: Det er ikke altid en lige god idé at tage ordene fra en hvid overklassefyr fra 1600-tallet for gode varer. Verden er aldrig så sort-hvid, som sådanne logiske tankesystemer lægger op til. #BlackLivesMatter. /David Dragsted

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12