A priest holds a bible and a sign reading "God Is Not A Photo Opportunity" as President Donald Trump's motorcade passes on the way to the nearby Saint John Paul II National Shrine while protests continue against the death in Minneapolis police custody of George Floyd, in Washington, U.S., June 2, 2020. REUTERS/Kevin Lamarque
En af SARS-COV2-pandemiens nyttige lærestykker har været en mere udbredt basal forståelse af smittespredning. Vask hænder, sprit af, hold afstand, opgradér din personlig hygiejne. Folk er blevet lidt mindre klamme, omgangen med bakterier er blevet mindre lemfældig (må man håbe). Vi har ikke foretaget en nærmere analyse, men mon ikke der på verdensplan er færre mandspersoner, som forlader toilettet uden at have vasket hænder?
På samme måde kunne man ønske sig, at Donald Trumps reaktion på demonstrationerne i USA blev et nyttigt lærestykke i totalitær propaganda. Af en eller anden grund foretrækker utrolig mange mennesker – måske uden at de tænker over det – at have en stærk mandlig/kvindelig leder, som skærer igennem med simple budskaber uden for mange lag og uden en masse mellemregninger, som man skal afkode og tage stilling til. Fascismen ligger hele tiden og lurer, og vi ser det også i en række europæiske lande.
I den situation, som USA befinder sig i nu, er det den amerikanske præsidents rolle at gyde olie på vandene, vise empati og medfølelse og være en ”uniter, not a divider”, som den tidligere præsident George W. Bush kaldte sig selv (inden han blev valgt og viste, at han var det modsatte).
Trumps lille stunt i Washington, D.C., mandag aften var på mange måder (desværre) ret genialt. The New York Times har i dag en minutiøs gennemgang af, hvad der skete, da han besluttede sig for at forlade Det Hvide Hus’ indhegning og gå cirka 300 meter hen til St. John’s Episcopal Church på den anden side af Lafayette Square Park for at lade sig fotografere foran kirken med Bibelen i hånden. For at skabe plads til, at han kunne gå derover, gav justitsminister William Barr ordre til at få de fredelige demonstranter foran Det Hvide Hus fjernet. Det skete med en helt overdreven magtanvendelse, som man normalt forbinder med sydamerikanske diktaturer. Der var angiveligt tåregas, knippelsuppe og gummikugler, og heller ikke de tilstedeværende medlemmer af den frie presse blev skånet.
Men som The New York Times noterer sig: ”Hr. Trump og hans inderkreds opfattede det som en triumf, der ville blive vel modtaget af mange almindelige amerikanere, som var blevet frastødt af scenerne af gadeuroligheder og plyndringer, som har fulgt i kølvandet på de ikke-voldelige demonstrationer efter politiets drab på en sort mand i Minneapolis.”
En stolt Goebbels
De amerikanske medier har ikke afholdt sig fra at kalde Donald Trump alt muligt gennem de første år af hans præsidentperiode, men de har holdt lidt igen med at kalde ham fascist.
I en ny kommentar i The New Republic lægger Adam Weinstein, som er magasinets redaktør for national sikkerhed, imidlertid ikke længere fingrene imellem: ”I årene, der har ledt frem mod George Floyd-demonstrationerne, har Trumps regering været tankeløst ondsindet i sin dehumanisering og indespærring af og drab på indvandrere. Den så den anden vej, da højreekstremistisk vold efterhånden udgjorde den største trussel mod USA’s nationale sikkerhed. Den fejrede brutal adfærd hos lovens håndhævere og militæret (…) Der er ingen tvivl om, at Trumps fascisme allerede har været blodig og barbarisk for mange mennesker. Men indtil de seneste par dage har det været uklart, om Det Hvide Hus ville kunne mobilisere sine bevæbnede tilhængere i stor stil i voldelig sammenhæng.”
Så Trump har haft mange af den totalitære leders træk – fx tendensen til kun at omgive sig med absolutte loyalister – men spørgsmålet har været, om han mest havde det i munden.
Washington Posts udenrigspolitiske klummeskribent Ishaan Tharoor har i dagens udgave af nyhedsbrevet Worldview fat i historikeren Federico Finchelstein, som netop har udgivet bogen A Brief History of Fascist Lies. Og som Finchelstein formulerer det, så er USA godt nok stadig et demokrati, men det er, som om Trump bliver ved at forsøge at underminere det. Trumps bibelstunt omtaler han som fuldendt fascistisk propaganda: ”Det er taget direkte ud af den fascistiske lærebog at knytte politisk vold sammen med religion. Goebbels og Hitler ville have været stolte af Trump. De ville have sat pris på hans løgnagtige facon og måden han iscenesætter sig som en leder med en unik forbindelse til det guddommelige.”
Man kan så glæde sig over, at både Washingtons episkopale biskop Mariann Edgar Budde og ærkebiskop Wilton D. Gregory har været ude at tage klar afstand fra Trump. Det klæder kirken. Men det havde nu klædt den at være kommet på banen noget før. /Oliver Stilling