Tavs som Dan Jørgensen

Flødefyren fra det hedengangne boyband Boyzone, Ronan Keating, kan lide sine kvinder, som han kan lide sine emhætter. Helt lydløse. ”You say it best, when you say nothing at all” sang han i sangen af omtrent samme navn, og han mente det sikkert romantisk, men hvis vi skal give Ronan et kærlighedstip, så er det som udgangspunkt en dårlig idé at fortælle sin udkårne, at man bedst kan lide vedkommende, når han eller hun holder sin kæft.

For det er bare ikke altid, at tale er sølv, og tavshed er guld. I parforhold er det fx godt at tale om tingene, og i politik bliver politikere nødt til at tone rent flag ved talens kraft.

Det har den canadiske premierminister Justin Trudeau lidt svært ved. Han blev for nylig ved et pressemøde spurgt, hvad han mener om Donald Trumps håndtering af de anti-racistiske demonstrationer i USA.

Justin Trudeau svarede (eller svarede ikke) med 20 sekunders stilhed, inden han undveg spørgsmålet. Nu hersker der vild forvirring om, hvad de tyve sekunder betød. Var det en subtil måde at fordømme Trumps handlinger på? I så fald var den lige subtil nok, for nu øges presset på Trudeau. Kritikerne vil have, at han taget bladet for munden og sætter lyd på fordømmelsen. For tavshed er næppe den rette solidaritetserklæring til en bevægelse, der netop kæmper for, at flere tager vokal afstand til racisme.

Grøn tavshed

Når Justin Trudeau valgte at klappe kaje, så handler det nok i virkeligheden om, at han er i gang med at købe sig tid. Trudeau ved, at en fordømmelse af Trump kan have diplomatiske konsekvenser, og derfor håber han, at han kan undgå spørgsmålet, indtil urolighederne i USA er drevet over, og folk er begyndt at tale om noget andet.

For stilhed er i den grad gangbar valuta på tidsudtrækningens marked. Det er der flere politikere, der har fundet ud af. Fx den danske klimaminister Dan Jørgensen. Han og regeringen har udsat beslutningen om, hvorvidt Danmark fortsat skal udvinde olie og gas i Nordsøen. Tilbage i januar sagde han, at beslutningen kræver et bedre grundlag og mere tid, og med den begrundelse valgte han at tie stille om regeringens holdning til den danske oliejagt.

Nu har Dan Jørgensen så fået et bedre grundlag at arbejde ud fra. For i dag har klimarådet opfordret til, at regeringen dropper den såkaldte 8. udbudsrunde, der vil give olie- og gasselskaber tilladelse til at lede efter og udvinde ny olie og gas frem mod 2055 (samme år hvor Danmark til være klimaneutralt). Med andre ord: Klimarådet opfordrer til, at Danmark afslutter al ny olie- og gasjagt i Nordsøen.

Klimarådet slår fast, at det vil have en positiv global virkning på klimaet, hvis den danske olieeventyr slutter. Men bliver det så ikke frygteligt dyrt for Danmark? Det er faktisk ikke så galt igen. Information skriver at De Økonomiske Vismænd sidste år slog fast, at Nordsøen ikke længere ”er særlig vigtig for vores økonomiske holdbarhed og de langsigtede perspektiver,” og i klimarådets nye rapport peges der ligeledes på, at den 8. udbudsrunde har en begrænset økonomisk gevinst.

Men måske vigtigst af alt, så skriver rådet i rapporten, at aflysningen af udbuddet vil ”styrke troværdigheden om 70-procentsmålet og udgøre et stærkt klimapolitisk signal internationalt.”

Her har vi netop humlen. For Dan Jørgensen kan godt fortsætte med at trække tiden med tavshed i langdrag, ligesom Justin Trudeau uden problemer kan skabe akavet stemning til flere pressemøder fremover. Men i sidste ende går stilheden ud over tilliden til systemet. Politikere skal sige hvad de mener, og gøre hvad de siger.

Trudeau har slået sig op på at være en progressiv modsætning til Trump, så det er næppe for meget at forvente, at han kommer med en fordømmelse. Dan Jørgensen vil være den grønneste minister i danmarkshistorien, så det er næppe for meget at forvente, at han er klar til at skrotte Danmarks olieeventyr, når klimarådet anbefaler det.

Som Ronan lige så godt kunne have sunget: ”You say it best, when you begynder at føre politik i overensstemmelse med de løfter, du har givet.” /Andreas T. Kønig