Vi er nået til femte afsnit i serien ‘Imam Life’. Sidst var vi ude at løbe med hospitalsimam Naveed Baig. Han var kommet lidt ud af form og prustede noget på vejen, men det var også ham, der talte mest. Sådan er interviewets natur. Naveed Baig snakkede om interreligiøsitet, dialogen mellem religioner, som han er meget optaget af.
Om formiddagen 1. maj tropper jeg atter op hos ham i Brøndby Strand, hvor han har boet i 33 af sine 41 år på jorden. Han har i mellemtiden løbet tre gange alene, så formen er bedre. Til gengæld har han fået ondt på bagsiden af sit venstre knæ. Det generer ham lidt, og vi veksler lidt mellem at gå og løbe. Som troende muslim beder han fem gange om dagen, så jeg spørger, om han tager sin løbeskade med i sine bønner. »Nej,« ler han: »Det går nok væk. Jeg er jo imam!«
Temaet for vores anden løbetur fra boligbyggeriet og ud gennem Vestvolden er imamliv. Det er ikke, fordi Naveed Baig skal tage afstand fra noget eller nogen – gud bedre det – jeg vil bare høre, hvordan man bliver imam.
Vi er i løb
Og nu er vi i løb. Samme rute som sidste gang. Forbi den store røde kirke; forbi kulturhuset; solen skinner. Mens vi løber os varme, spørger jeg, om han lytter til musik.
»Jeg hører musik, men ikke al slags musik.«
Har du hørt Prince?
»Ja, jeg hørte Prince i mine unge dage. Michael Jackson. Madonna. Jeg hører noget musik. Men ikke alt. Mest inden for den islamiske genre. Sufi-musik, nay-musik, som er rørfløjte, og qawalli-musik hører jeg meget. Men også ghazal og naat. Jeg kan bedst lide instrumental musik.«
Hvorfor holdt du op med at høre Prince?
»Da jeg begyndte mine islamiske studier, stoppede jeg nok med at høre pop og rock, fordi det på det tidspunkt var præget af materialismen og en negativ eksponering af kvinden og kvindekroppen. Og der er få musikere, som virkelig har evnen til at lave noget ordentlig musik, der giver ro i sjælen.«
Celebre muslimer
Jeg siger, at Prince holdt op med at skrive frække tekster, da han blev Jehovas Vidne i 2001.
»Jeg tror, det sker for mange, der gennemlever en omvendelse til en spirituel vej; de indser, at livet er meget mere end de her lyster. At der må være noget, der er evigt, og så prøver folk at finde ud af, hvad der er evigt for dem – typisk gennem en religion eller en spirituel vej. Vi så det hos sangeren Cat Stevens, som fik en omvendelse og blev muslim. Nu hedder han Yusuf Islam og synger for fred mellem religioner.«
Mike Tyson blev også muslim.
»Ja, der er også mange celebrities, der bliver muslimer, men de holder det for sig selv. De vil ikke have, at andre skal vide det. Det synes jeg, er fair nok. Hvis man vil holde sin religiøsitet for sig selv, er det helt i orden med mig. Der er også mange kendte danskere, som er muslimer, men de går ikke ud med det offentligt. De sidste 20 år i Danmark har heller ikke været det bedste tidspunkt at kalde sig for muslim.«
Jeg vil være imam
Brøndby Strands træer og betonarkitektur forsvinder bag os, og vi drejer ind i noget skov. Nå, siger jeg. Hvis jeg nu gerne vil være imam, hvad gør jeg så? Jeg er 42 år. Det er ikke for sent, vel?
»Nej, det er aldrig for sent at vælge en ny vej – hvilken som helst vej. Det er aldrig for sent at lære noget nyt, det er aldrig for sent at sætte sig ind i videnskaber og teologi. Hvis du vil være imam, skal du starte med at have en intention om at søge viden.«
Og hvad gør jeg så?
»Så finder du en islamisk læreanstalt, hvor du kan læse. Mange unge vælger i dag at gå på nettet og finde struktureret onlineundervisning. Jeg er mere old school: Jeg mener, at den der hjerte-til-hjerte-undervisning – det at have en læremester – er det bedste.«
Hvordan finder jeg en læremester?
»Ved at søge.«
Ved at google, haha?
»Nej, ved oprigtigt at søge. Det kunne også være via Google, men det skal ikke være det, der er det altafgørende. Du kan få nogle ideer om, hvem det kan være. Opsøg vedkommende, vær sammen med personen i flere dage, uger.«
Find en læreanstalt
Og den person skal være en imam?
»Ikke nødvendigvis.«
Kunne du så ikke være den person? Er du imam nok? Er du gammel nok? Er dit skæg stort nok?
»Jamen, det er ikke sådan, det foregår. Det kommer også an på, hvad vi snakker om. Hvis det er en ren uddannelsesting, du er ude i, og ikke det spirituelle og det menneskelige, så vil jeg anbefale, at du tager til en islamisk læreanstalt enten i Europa eller i et muslimsk land og søger om optagelse dér. Der er mange universiteter, der tilbyder islamisk teologi, islamiske studier, sharia-undervisning osv. Du kunne også finde en lærer, en lærd eller en imam, og få personlig undervisning. Det kommer an på, hvad dine behov er. Hvad er du mest til? Det ene eller det andet er ikke bedre.«
Ikke en beskyttet titel
Jeg beder Naveed Baig beskrive forskellen på en imam og en præst i den danske folkekirke. Han siger, at en imam for det første ikke er en beskyttet titel ligesom præst, og for det andet er en imam – i Danmark i hvert fald – ikke underlagt et højere magthierarki med ansættelse og fastsatte arbejdsregler osv. I Danmark er det den enkelte menighed i moskeen, der ansætter imamen. Men det er for eksempel anderledes med de imamer, der er sendt af den tyrkiske stat (Diyanet, red.), for de har et mere formaliseret og kontrolleret system.
»Med hensyn til deres funktioner er der ikke de store forskelle. Imamer og præster laver mange af de samme ting. Begravelser, vielser, sjælesorgssamtaler, prædikener og undervisning. Udtrykket er bare forskelligt. Hvor det i Danmark kræves af en præst, at han er cand.theol. og har gået på pastoralseminariet, så har man ikke de samme standarder for imamer i Danmark – endnu i hvert fald. Giver det mening?«
Må konvertere først
Ja, det gør det. Men det betyder så, at en imam også kan være lidt af en halvstuderet røver – eller hvad?
»Det kommer an på, hvilken slags menighed det er. Der er mange løse muslimske menigheder i Danmark. Det kan være helt ned til en kælder, hvor der sidder tre-fire mennesker i en eller anden form for bestyrelse, som prøver at drive et sted, der primært bruges til bøn og undervisning. Og så har de måske valgt den person, som på et givent tidspunkt virkede mest egnet som bønneleder. Fordi det var praktisk, lettest og billigst. En imam udefra koster penge. Han skal have løn og ophold.«
Så det er ikke for sent for mig at blive imam? Jeg skal vel starte med at konvertere. Lige nu er jeg kulturkristen.
»En imam er en muslimsk leder, et muslimsk forbillede. Helst en god og oprigtig muslim. Jeg tror, du har et meget sundt hjerte allerede. Jeg tror ikke, du behøver gøre så meget. Man skal have gode manerer. Være åben. Rummelig. Have en god sans for andre mennesker. Være positiv og nysgerrig. Man skal have viden som sit våben, men også visdom. Det er også en del af det, at man kender til den lokale kultur og det lokale sprog. Skal vi vende om?«
Man kan også blive mufti
Hvis jeg starter nu, hvor hurtigt kan jeg så blive imam?
»Hvis du vælger at blive selvlært imam, kan du muligvis blive det i løbet af få år. Hvis du vil have hele uddannelsen og sågar vil være mufti, så kan det tage dig op til 8-10 år.«
Okay. Hvad er det nu en mufti er?
»Det er en, der kan give religiøse kendelser. Fatwaer. Du kan for eksempel komme og sige, at ‘jeg, Oliver Stilling, siger ud fra det her grundlag i koranen og i hadith-litteraturen, at jeg synes, at alle muslimer i Danmark burde tage stilling til organdonation. Fordi det er et spørgsmål om at redde liv, og fordi det er en barmhjertighedsgerning’ osv. Så kunne du simpelthen være en mufti. 8-10 år i alt. Hvis du vil have en mastergrad i islamiske studier, vil det typisk tage dig fem år, og en bachelor tager tre år.«
Eller stormufti
Jeg siger, at det er mit indtryk, at hvis man vil til tops i den danske folkekirke, så handler det om politik og ambitioner. Det kommer ikke af sig selv. Og er det på samme måde, hvis man vil være mufti?
»Hvis du vil være mufti i et islamisk land – for eksempel Tyrkiet eller Egypten – så er det statsstyret. Der er imamerne statsansatte. De får prædikenerne tilsendt, så de kan læse op af dem. Det er meget styret, og der er nogle krav til holdninger, meninger og uddannelse, som man skal leve op til. Så hvis man vil være mufti, er det typisk landets religiøse ministerium, der ansætter dig.«
Hvad hvis jeg vil være stormufti?
»Så skal du flytte til et land, hvor de har en stormufti-ordning. Stormuftien er den overordnede mufti. Han er ligesom en kardinal. Der er normalt kun én stormufti i et land.«
Et billede af Mubarak
Så der er ikke noget til hinder for, at jeg ændrer livsbane nu…
»… for at blive stormufti? Nej, det er aldrig for sent, som jeg sagde i starten. Det kommer an på, hvad du ønsker at opnå med dit liv. Det kan være, at du er drevet af, at du gerne vil forandre noget. Så er spørgsmålet, om man bedst kan forandre tingene som stormufti, eller om der er andre måder. Det vigtigste er, at man føler sig til rette i det, man laver, at man er tro mod det, man laver. Det er det vigtigste. Ellers er der ikke noget, der er svært i livet. Men stormufti-titlen er jo også tit tilknyttet de politiske magtstrukturer, og derfor er de ikke altid populære. Så jeg vil nok anbefale dig at genoverveje endnu engang. Jeg besøgte stormuftien i Egypten, sheikh Muhammad Sayyid Tantawi, for 15 år siden: Jeg kommer ind på hans kontor, et meget stort kontor, og ser straks, at der står et kæmpestort billede af præsidenten, Hosni Mubarak. Så man kunne tydeligt se, hvem stormuftien var underlagt.«
Det skønne frie ord
Vi går lidt hen ad stien. Et par, der er ude at jogge, overhaler os.
»Det frie ord er så vigtigt,« siger Naveed Baig. »Og det er derfor, at jeg holder så meget af vores lille land. At der er frihed til at kunne sige og mene og forsamle sig om alt. Det betyder selvfølgelig også, at man skal kunne finde sig i, når der bliver sagt noget grimt om en eller om ens erhverv eller baggrund. Sådan er spillereglerne. Men jeg kunne godt savne, at vi var lidt mere opmærksomme på hinanden, når vi talte åbent. Og huskede på, at der også er noget, der hedder ansvar og respekt. Så derfor: At være stormufti eller bare mufti eller imam i et muslimsk land er ikke altid ensbetydende med, at man reelt har det frie ord, selv om man som muslim er forpligtet til at sige sin mening med fornuft og være rationel i sin argumentation.«
Folk bander ad muftien
Vil det sige, at når der engang imellem florerer videoer på Facebook, hvor en eller anden mufti i et muslimsk land siger noget fuldstændig horribelt, så er der masser af muslimer, der siger: »Hold da kæft, et tågehorn«?
»Folk bander så meget ad de der muftier. Det er det, jeg siger: De imamer og muftier, der siger dumme ting og ikke kender lokalkulturen og ikke lever i den virkelige verden, de får så meget røg tilbage igen. Lige nu har imamer og religiøse lærde en stor udfordring i forhold til at formidle religionen og levevejen for muslimer i år 2016, for ellers flygter folk. Som mufti eller imam bliver du nødt til at tale ind i folks virkelighed. Hvis du ikke kan formå at tolke gamle tekster ind i en nutidig verden, så skal du finde dig noget andet at lave.«
Så hvis jeg blev træt af imamlivet, ville jeg sagtens kunne lade mig pensionere fra faget?
»Sagtens. Man kan bare stoppe med det og lave noget andet. Så du kan også komme ud af det, Oliver. Hvis du tænker, puha, det var sørme en hård tur, så giv op og lav noget andet. Så kan du altid blive journalist igen.«