En fantastisk mandag

Det er en fantastisk nyhedsmandag i dag. Jo, det er det altså. Aviserne bugner af opløftende, bevidstgørende, ja, nærmest bevidsthedsudvidende historier, og det er ikke banaliteter som genåbningen af landets fitnesscentre, vi snakker om her.

Det er sådan set heller ikke, at Danmark indtager en førsteplads på den netop publicerede udgave af årets Environmental Performance Index (EPI), som udgives af Yale Center for Environmental Law and Policy. Det ser flot ud, men et langt stykke hen ad vejen er indekset baseret på, hvad de forskellige landes regeringer har af politik på miljøområdet – det vil sige i bund og grund hensigtserklæringer. I den forbindelse hjælper det ikke på det samlede billede, at klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) afviser at udvide CO2-afgiften til for eksempel også at omfatte olieindustrien, og at han fredag aften sad som en solkonge i Deadline og simpelthen ikke kunne forstå, at vært Niels Krause-Kjær stillede kritiske spørgsmål: ”Altså, vi har lige fremlagt en kæmpe plan, som resten af verden interviewer mig og regeringen om, hvor fantastisk, de synes jeg er,” sagde Jørgensen fornærmet. ”Fair nok, at du ikke synes, at det er det, vi skal snakke om i dag.”

Nu til det gode

Næ, det, vi taler om, er gode, reelle nyheder på et meget højere plan, og vi kan jo tage dem fra en ende af: Det vidunderlige stillehavssamfund New Zealand har mandag lokal tid meldt sig fuldstændig COVID-19-fri, således at alle landets COVID-19-relaterede restriktioner er blevet fjernet igen bortset fra en grundig grænsekontrol. New Zealands premierminister, Jacinda Ardern, sagde på et pressemøde, at hun havde lavet ”en lille dans”, da hun fik nyheden, og hendes minister for klimaforandringer, James Shaw, sagde, at han måske ville åbne en flaske bobler senere på dagen som en hyldest til landets befolkning. ”Ka pai Aotearoa,” sagde han på māori, hvilket skulle betyde noget i retning af ”kanon arbejde, New Zealand”. Han tilføjede dog: ”Og husk at vaske hænder.”

Så er der også godt nyt fra England. Det lyder måske lidt destruktivt, men her fra Føljetons kontorer er der fuld opbakning. I den sydvestligt beliggende by Bristol, som befolkningsmæssigt kun er lidt større end Aarhus, havde en antiracistisk #BlackLivesMatter-demonstration søndag held med at vælte en bronzestatue af Edward Colston, en købmand, politiker og særdeles prominent slavehandler, som døde i 1721. Demonstranterne flåede statuen ned med reb og rullede den hen til byens havn, hvor han røg i vandet med et ordentligt plump. Der har tidligere været en underskriftsindsamling i byen for at få statuen fjernet, men bystyret havde ikke givet sig. Nu er der en ny underskriftsindsamling i gang for, at Colston ikke bliver fisket op og sat på plads igen.

Der er også godt nyt i Minneapolis i den amerikanske delstat Minnesota, hvor George Floyd blev slået ihjel af politiet for nogle uger siden. I sidste uge forsøgte byens borgmester, den 38-årige Jacob Frey, som er en rimelig progressiv demokrat, at deltage i en Black Lives Matter-demonstration. Men han måtte forlade den i en slags walk of shame, fordi han direkte adspurgt sagde, at han ikke kunne støtte en afvikling af byens politistyrke med henblik på at komme racisme og politibrutalitet i enheden til livs.

Men nu har et flertal på ni ud af 13 personer i Minneapolis’ byråd stemt for at afvikle og genopbygge politiafdelingen i en mere menneskelig udgave. Byrådets præsident, Lisa Bender, siger til CNN, at byrådet vil flytte midler fra politiet og investere dem i samfundsbaserede strategier. ”Vi skal lytte, især til vores sorte ledere i samfundet og til den sorte samfundsgruppe, for hvem politiovervågning ikke virker, og vi skal flytte løsningerne over i samfundet,” siger hun til CNN. For et par uger siden ville det have været utænkeligt. Man må håbe, at det skaber præcedens og spreder sig til andre amerikanske byer.

Vi er desværre ved at være ved vejs ende i dag. Der er én overraskende nyhed, som vi bliver nødt til at få med: På onsdag kan Sverige måske afsløre, hvem der med sikkerhed skød og dræbte landets statsminister Olof Palme i 1986. Det viser sig, at folk fra Sydafrikas efterretningstjeneste i marts mødtes med svenske efterforskere i Pretoria, og her skal de angiveligt have overleveret en dossier fuld af oplysninger. Men, æv, The Guardian skriver, at det er uklart, om der er nyt af substans, når det kommer til stykket. Så bare glem, at vi nævnte det. /Oliver Stilling