I 2011 modtog belgiske Jean Van Landeghem sin første uopfordrede pizza.
Et bud kom slentrende op til Landeghems hjem i en forstad til Antwerpen og overrakte den i dag 65-årige mand en ordentlig favn af pizzabakker. Problemet var bare, at den midaldrende belgier ikke havde bestilt så meget som en sørgelig Margherita, så han sendte det stakkels bud tilbage til pizzabiksen med et skuldertræk. Det lyder jo som en ærlig fejl, og næppe noget der vil kunne karakteriseres som et egentligt pizzamysterium. Men et pizzamysterium er det. For i dag, ni år senere, forsætter pizzaerne med regelmæssigt at dukke op foran Landeghems hjem, og den stakkels mand ved ikke, hvad han skal stille op.
Det lyder som en drøm, men for Landeghem er det blevet en mareridt. For pizzaerne er ikke betalt, når de kommer frem, så det eneste den stakkels belgiske mand kan gøre er at undskylde og sende det irritable bud hjem igen. ”Jeg kan ikke sove mere,” fortæller Landeghem til The Brussels Time. ”Jeg begynder at ryste, når jeg hører en scooter på gaden. Jeg frygter for den dag nogen igen vil komme og aflevere varme pizzaer.”
Det hele er desuden lidt af en kostelig affære for pizzarierne. Ved den tiende levering regnede Landeghem ud, at der var blevet leveret for mere end 3.000 kroner, og det må forventes, at al det dejlige mad skal smides ud, fordi Landeghem ikke vil modtage det. ”Jeg kan ikke tage det mere,” siger han til den belgiske avis og tilføjer, at han selv kun spiser frosne pizzaer fra Aldi – som han aldrig beder om at få leveret. ”Når jeg finder ud af, hvem det er, der har generet mig de sidste ni år, så bliver det ikke deres bedste dag.”
Giv dem pizza
Vi har smagt frysepizzaerne fra Aldi, og de er altså ikke meget værd. Det er nærmest en forbrydelse mod pizzaen at spise den slags. Denne maskerede pizzahævner burde derfor forbarme sig og begynde at betale for de tilsendte pizzaer. Bare en eneste gang. For vi kan nærmest ikke forestille os nogen større tortur end at sende varme, lækre pizzaer til en mand, der har brug for dem, men så bede ham om at betale for dem, når han måske ikke har råd til dem.
Hele dette pizzamysterium minder faktisk en anelse om forhandlinger i EU, hvor medlemslandene forsøger at finde en løsning på den økonomiske krise, der kommer i kølvandet på corona. Her er det Mette Frederiksen, der hidtil har spillet rollen som den onde, maskerede pizzahævner.
Europa-Kommissionen har foreslået, at EU-landene sammen optager et gigantisk lån. Pengene fra lånet skal bruges til en fond, hvor man forventer at uddele størstedelen af pengene til de hårdt prøvede lande, der har mest brug for det. Fx Italien. Man kan sige, at Italien har set sig nødsaget til at spise frysepizza, men nu er EU klar til at sende varme, lækre pizzaer lige til støvlelandets dør – og EU har allerede betalt.
Det har Frederiksen hidtil været imod. Hun vil kun uddele pengene fra fonden som et lån til de enkelte land. Ja, hun vil altså sende pizzaer til Italien, men ligesom Landeghem bliver italienerne på sigt selv nødt til at betale for dem. Alt dette kan ende med italienske søvnproblemer, og hvis de skal ryste i Italien, hver gang de hører en scooter, så bliver det ikke sjovt.
Men nu er der håb for de frysepizza-spisende italienere. For Børsen og DR har fået adgang til et lækket dokument, der viser, at den danske regering overvejer ikke længere at kæmpe mod hverken Kommissionens gældsoptagelse eller mod uddeling af støtte. Danmark ser endelig ud til at være klar til at betale for pizzaen inden levering.
Nu mangler vi bare at løse Landeghem-mysteriet. Mon ikke sendingerne skyldes, at en EU-embedsmænd i Bruxelles for ni år siden fik besked på at sende regelmæssige pizzaer til en EU-instans, hvorefter han indtastede den forkerte adresse. Siden er det hele vel blevet glemt i det enorme bureaukrati, og så forstår man alligevel pludselig godt, at Frederiksen er lidt nervøs for at sende for mange penge til EU. /Andreas T. Kønig