Det tog lidt mere end ét år, men nu er det sket: Statsminister Mette Frederiksen (S) har lidt sit første realpolitiske nederlag.
Danmark er på tilbagetog i forhandlingerne om EU’s nye budget, og i næste uge vil Mette Frederiksen blive nødt til at acceptere at skulle betale mere til det budget, som hun har kaldt for ”gak”: ”Jeg bliver helt rystet over tanken om, at man sidder og jonglerer med europæernes skattekroner på den måde helt ublu. Det er jo fuldstændig gak,« sagde hun. Men i dag har hun været nødt til at lave en ordentlig kolbøtte.
Siden valget sidste sommer har hun forsøgte at føre en demonstrativt EU-skeptisk linje, både for at distancere sig fra forgængeren Helle Thorning-Schmidt og for at tilnærme sig de DF-vælgere fra provinsen, som udgør hendes politiske magtbase. Kampen om EU-budgettet blev i første omgang set som en perfekt scene for at skabe større distance til Bruxelles.
Men ude i Europa har Mette Frederiksen ikke samme gennemslagskraft, som hun har på hjemmebane, og som forhandlingerne er skredet frem, er det blevet stadig mere tydeligt, at Danmark satsede forkert diplomatisk ved at gå sammen med de tre andre gnier-lande, Holland, Østrig og Sverige, i den såkaldte ‘sparebande’. Med Storbritannien ude af EU-samarbejdet, er magten for alvor trukket tilbage til de store lande på kontinentet.
Da det kom til stykket, blev den danske regering skubbet ud på et sidespor, da Tysklands konservative kansler Angela Merkel valgte at skrue op for gavmildheden til det trængte Sydeuropa. På den storpolitiske kamparena er Mette Frederiksen næsten blevet ydmyget, og hun er meget langt fra at kunne leve op til sine løfter til de danske vælgere.
I erkendelse af de uundgåelige nederlag har S-regeringen i de seneste tid forsøgt at begrænse skaderne, og iværksat en større spin-kampagne for at få det endelige resultat til at fremstå mere spiseligt. Under tirsdagens spørgetime i Folketinget udfordrede Mette Frederiksen Venstre og Radikale Venstre. De skulle selv komme med anvisninger til, hvordan et større dansk bidrag til EU-budgettet skal finansieres.
Her i ugens løb forsøgte statsministeren så at sige at vende bevisbyrden, så det pludselig skal være dele af den borgerlige opposition – som har været lidt mere positiv over for idéen om at hjælpe Sydeuropa på fode med generøse hjælpepakker – der nu skal komme med forslag til, hvor der fremover skal spares i Danmark, så der kan sendes ekstra penge sydpå.
Men sådan fungerer regeringsmagt ikke. Det er og bliver statsministeren, der forhandler i Bruxelles, og hendes egen regering, der senere skal fremlægge et udkast til finanslov, der hænger sammen.
S-regeringen ved da også udmærket, at de selv hænger på ansvaret, og derfor har Finansministeriets budgetbisser også været i gang med en speget form for talgymnastik, der skal kunne få nederlaget til at virke mindre. I sidste uge udsendte Finansministeriet således en pressemeddelelse, hvor det fremgik, at Danmark fremover skulle betale 6,7 mia. kr. mere om året.
Beløbet lød voldsomt, og fik da også straks Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl til at angribe Mette Frederiksen. Men når man dykker dybere ned i tallene, viser det sig, at det reelle beløb slet ikke er så stort. I en tankevækkende analyse splitter DR’s korrespondent i Bruxelles Ole Ryborg de kreative opgørelsesmetoder. Det faktiske tal er snarere omkring 2,8 mia. kr. ekstra, eller hvad der delvist svarer til inflationen.
Med hjælp fra eksperten Lucas Guttenberg, der er deputy director ved Delors Instituttet i Berlin, og tidligere har arbejdet som økonom i Den Europæiske Centralbank, afkodes det EU-budget-swahili, som kan være svært at forstå, selv for danske toppolitikere. Når den førte EU-regnskabspraksis, den hidtidige danske rabatordning og fordelingen henover årene med i opgørelsen, står Danmark til at skulle betale langt mindre, end hvad S-regeringen har forsøgt at foregive.
Det oppustede regnestykke fra Finansministeriet har oplagt skulle bruges til først at mane et skræmmebillede op, som S-regeringen efterfølgende kan bruge som målestok – og hævde, at det er lykkedes at forhandle beløbet ned. Men for insidere er der tale om ren og skær bondefangeri: ”Jeg forstår politisk, hvorfor man gør det. Jo mere dit bidrag ser ud til at stige, jo mere forbedrer det din forhandlingssituation i Det Europæiske Råd,” siger Lucas Guttenberg.
Forbered dig på, at statsminister Mette Frederiksen i næste uge vil hævde, at hun har fået forhandlet beløbet ned til halvdelen, men realiteten er altså, at det allerede ‘kun’ er det, som de andre lande kræver af Danmark. Renset for spin har S-regeringen tabt en magtkamp på udebane, og nu forsøger de med djævlens vold og magt at få nederlaget til at fremstå ærefuldt. /Lars Trier Mogensen
Psst, var du klar over, at vi udgiver en hel masse forskellige nyhedsbreve. Analysen herover er fx fra vores politiske nyhedsbrev /dkpol, der skrives af Lars Trier Mogensen og udkommer hver tirsdag, onsdag og torsdag. Du kan tilmelde dig /dkpol og alle vores andre nyhedsbreve på din.foljeton.dk.