Kære læser

Hvad skal man med solidaritet, når man har signalværdi?

A respirator system is for training reasons attached to a dummy at the intensive care unit of the University Medical Center Hamburg-Eppendorf in Hamburg, Germany, March 25, 2020, as the spread of the coronavirus disease (COVID-19) continues. Axel Heimken/Pool via REUTERS

Af og til er det i nederlaget, at sejren gemmer sig.

Det lyder som et gammelt zen-ordsprog fra en endnu ældre lykkekage – du ved, den slags der serveres til kaffen på kinesiske restauranter i provinsen, hvor ejeren Bo har haft markant flere besøg fra fødevaremyndighederne, end han selv har besøgt Kina. Nå, men det er det ikke. Det er noget, vi lige har fundet på, efter vi har læst Storbritanniens nye corona-strategi.

Strategien er ikke helt officiel. Lige nu er det faktisk bare en underskriftindsamling. En gruppe mennesker har fundet på, at briterne skal erklære New Zealand krig for derefter at give op med det samme. For mens briterne har særdeles svært ved at få bugt med COVID-19, så er sygdommen nærmest udryddet i New Zealand. De gale (måske geniale?) underskrivere håber, at landets krigsnederlag kan sætte dem under New Zealandsk administration, således at Boris Johnson må vige pladsen for kiwi-premierministeren Jacinda Ardern, der kompetent kan tage sig af epidemien.

Det er win-win. Briterne bliver sygdomsfri, og New Zealand bliver en stormagt. Vi begynder faktisk at tænke, at det måske er en strategi, der bør rulles ud i stor skala, således at alle de lande, der er hårdest ramte af corona, erklærer de mindst ramte lande krig for derefter at overgive sig.

I Danmark er vi fx ved at være tæt på at få bugt med COVID-19. I går var der kun registreret seks coronarelaterede intensivindlæggelser i hele landet, og med sådan en statistik kan vi velsagtens forvente snart at blive en europæisk stormagt. Landene vil flokkes om at erklære os krig!

Ikke? Ikke..?

Hemmeligholdt

Naaah, nok ikke. Hvorfor? For hvis man nu endelig skal være en vassalstat, så vil man nok helst underlægges en nation, der faktisk vil hjælpe andre end sine egne. Og her har Danmark bare ikke den bedste coronahjælpshistorik.

Vi tænker selvfølgelig på den ekstreme fadæse det var, da den danske regering i april allernådigst tilbød Italien respiratorer i gave, mens støvlelandet i overført såvel som bogstavelig betydning hev efter vejret på grund af COVID-19. Det viste sig desværre, at respiratorerne var både gamle og totalt ubrugelige til behandling af corona, så italienerne afslog pænt hadegaven. Sagen udløste en næse til udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

Det er, hvad det er. Danmark havde sikkert de bedste hensigter med gaven, og mon ikke det kom bag på alle, at respiratorerne faktisk var noget gammelt bras?

Hvis det da bare var således. Men Berlingske kunne i går afsløre, at Forsvarets embedsmænd helt fra starten vidste, at gaven til Italien var simpelt spil for galleriet. I Forsvaret var de altså udmærket klar over, at deres gamle respiratorer ikke ville være til nogen gavn i kampen mod corona.

I en mail, som Berlingske har fået aktindsigt i, skriver en chefsergent i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, at Udenrigsministeriet skal gøres opmærksom på, at respiratorerne ikke kan bruges til coronapatienter. Mailen blev sendt til Forsvarskommandoen, men de var ikke nervøse. Deres svar lød således: ”Jeg er klar over udfordringerne, når man forsøger at bruge en mobil respirator i et hospitals set-up, men UM [Udenrigsministeriet, red.] tænker formentlig kun i signalværdi og for dem er en respirator – en respirator.”

Så tror man ikke, det kan blive værre, men det kan det godt. For Berlingske har i dag fortsat deres optrevling, og nu viser det sig endvidere, at Forsvaret ikke bare vidste, at respiratorerne var ubrugelige, de har også aktivt forsøgt at holde det hemmeligt for offentligheden. I Forsvaret ville man ikke fortælle journalister om respiratorernes ubrugelighed, fordi man frygtede, at ”det kan konflikte med noget, som f.eks. Udenrigsministeriet har sagt.”

Derfor skal vi nok ikke forvente nogen krigserklæringer mod Danmark. For først og fremmest synes det efterhånden at være ganske tydeligt, at centraladministrationen finder, at ”signalværdi” er vigtigere end solidaritet, og hvem har lyst til at blive styret af et sådant land? Men derudover er det endnu et bevis på, at det sejler i det danske forsvar (som denne nyhed fra i dag også vidner om). Så mon ikke de andre lande er bange for, at de simpelthen kan ende med at vinde krigen mod Danmarks tvivlsomme forsvar, selvom de desperat forsøger at tabe. /Andreas T. Kønig

Silicon Valley23:16Mexico City00:16New York02:16Sao Paulo03:16Nuuk04:16Bangui07:16Linköping07:16Kyjiv08:16Kabul10:46Mumbai11:46Hong Kong14:16Shanghai14:16Sydney17:16Fransk Polynesien20:16Silicon Valley23:16Mexico City00:16New York02:16Sao Paulo03:16Nuuk04:16Bangui07:16Linköping07:16Kyjiv08:16Kabul10:46Mumbai11:46Hong Kong14:16Shanghai14:16Sydney17:16Fransk Polynesien20:16Silicon Valley23:16Mexico City00:16New York02:16Sao Paulo03:16Nuuk04:16Bangui07:16Linköping07:16Kyjiv08:16Kabul10:46Mumbai11:46Hong Kong14:16Shanghai14:16Sydney17:16Fransk Polynesien20:16Silicon Valley23:16Mexico City00:16New York02:16Sao Paulo03:16Nuuk04:16Bangui07:16Linköping07:16Kyjiv08:16Kabul10:46Mumbai11:46Hong Kong14:16Shanghai14:16Sydney17:16Fransk Polynesien20:16

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12