Kulturminister Joy Mogensen taler ved åbningen af oplevelsesarenaen Naturkraft i Ringkøbing, fredag den 12. juni 2020. Naturkraft er en 50 hektar stor attraktion, hvis mål det er at ruste publikum til den grønne omstilling gennem leg og læring.
Måske var det fornuftigt nok af statsministerens særlige rådgiver Martin Rossen at erklære sin socialdemokratiske mission fuldført, rømme dækket, forfølge sin ”drengedrøm” og blive cheflobbyist i Danfoss, mens tid var – inden skuden, altså den socialdemokratiske regeringsskude, for alvor tager vand ind.
Der er begyndt at gå The Thick of It i den, vil nogen mene. I den britiske komedieserie fra 2010’erne om livet i kulisserne hos Storbritanniens regering handler næsten hvert afsnit om forviklinger i forbindelse med noget spin; først aftales det, at en minister melder noget ud til offentligheden, så afventer man offentlighedens reaktion, og hvis reaktionen er negativ, og den vil kunne ses i meningsmålingerne, skal de hårdtarbejdende spinkonsulenter skynde sig at udtænke en strategi, så ministeren kan trække i land og helst formulere det diametralt modsatte synspunkt, uden at nogen aner uråd.
Da Mette Frederiksen tilbage i marts bebudede, at regeringen ville lukke samfundet ned i kampen for at få bugt med SARS-CoV-2-truslen, blev hun skoset for, at en række af tiltagene (fx grænselukningen) ikke havde nogen sundhedsfaglig basis. Ja, det kom sågar frem, at sundhedsmyndighederne slet ikke havde anbefalet regeringen at lukke de grænser. Så det var altså en ren og skær spinpolitisk beslutning, og pludselig så det lidt grimt og dumt ud.
Og hvad gjorde Mette Frederiksen så? Hun gik ind og tog ejerskab over det politiske i beslutningen. Som hun sagde i sin grundlovstale: ”Vores håndtering har været politisk. Men ikke partipolitisk.” Underforstået at regeringens overdrevne sikkerhedsforanstaltninger var et udslag af ansvarlighed med henblik på at ”få os så hurtigt og så godt som overhovedet muligt igennem krisen”, og at man jo ikke ville kunne overlade til sundhedsmyndighederne at tage styringen i så alvorlig en situation. Så ja, SELVFØLGELIG var det politisk, hehe, ellers ville vi alle være ilde stedt, var meldingen. Så pris jer lykkelige! Godt spinarbejde.
Klart nej
Det er spændende, om landets socialdemokratiske kulturminister Joy Mogensen også vil kunne lave noget spin på det, hun sagde under Folketingets spørgetime onsdag. I forlængelse af Black Lives Matter-demonstrationerne er en række vestlige byer og lande begyndt at fjerne statuer af gamle racister, slavehandlere og utålelige imperialistiske kolonialister fra det offentlige rum. Nogle er blevet fjernet af demonstranter, men for at komme eventuel hærværk i forkøbet er byråd, borgmestre, ministre og myndigheder begyndt at gøre det af sig selv – eksempelvis i London. Statuerne skal jo ikke destrueres, de skal bare gemmes lidt af vejen. Kulturministeren skulle så svare på, om hun kunne se noget lignende for sig i Danmark.
”I en dansk kontekst vil jeg gerne svare klart, at nej, jeg synes ikke, vi skal begynde at fjerne statuer i det offentlige rum. Det kan lynhurtigt blive en helt umulig overvejelse med vores mange tusindårige historie,” sagde hun og fortsatte: ”Helt tilbage fra Harald, der vandt sig Danmark og Norge og gjorde danerne kristne. Det gjorde han nok ikke kun med pæne, overbevisende ord. Og sådan kan vi vel næsten tage hele kongerækken.”
Det lød faktisk rigtig velovervejet: Hvis man først gør lidt, hvor stopper det så? Men det lød også, som om ministeren havde fået lagt ordene i munden af en privilegieblind velhaver fra den danske adelstand. Adskillige gamle statuer og monumenter i det offentlige rum hylder forne tiders øvre samfundslag. De hylder folk, der var født til høj social status og var opdraget til at gøre, hvad de kunne for at holde folket nede, så de ikke mistede deres position og privilegier.
Er det ikke præcis den form for ulighed, som Socialdemokratiet har kæmpet imod? Er det ikke det, Socialdemokratiet går ud på? Ja, det står da sort på hvidt under afsnittet ‘Opbygning og love‘ inde på partiets hjemmeside: ”Socialdemokratiet arbejder for de demokratiske, socialistiske ideers udbredelse og anerkendelse i henhold til partiets programmer og at fremme økonomiske, kulturelle og politiske interesser i overensstemmelse med idégrundlaget.”
Det ser ud, som om socialdemokraterne har forpasset en mulighed for at vise bare en lillebitte smule progressivitet på kulturområdet. It didn’t happen – men det kan stadig nås at vende på en tallerken. Det ville være billige, nemme point for en kulturminister, som ingen, der arbejder i kultursektoren, lige nu har nogen fidus til. /Oliver Stilling