Smilet er den korteste afstand er titlen på Victor Borges erindringer. Den danske verdensklasse-entertainer, der måtte flygte fra Danmark i 1940 på grund af jødeforfølgelsen, var tæt på 90 år, da bogen blev udgivet i 1998, så man må gå ud fra, at han vidste, hvad han talte om.
Videnskaben har da også siden bekræftet, at der er noget om snakken. Men når det, der skaber afstanden mellem mennesker, er forskellige niveauer af racisme, så må man nok holde fast, at humor kommer temmelig meget til kort som brobygger.
I et essay, man kan læse i Berlingske (betalingsmur), fortæller kulturskribenten Aminata Amanda Corr om en ”zulu”-temafest, hun deltog i på sit nordsjællandske gymnasium i 2010. Corr, hvis far er fra Gambia, gik selv i 3.g, og da hun ankom til festen, var de fleste af gymnasiets elever og lærere dækket af mørkebrun maling fra top til tå. De bar parykker med sort, krøllet hår og var iklædt lændeklæder og kjoler med leopardprint, og nogle gik rundt med bananer eller havde plasticknogler i håret.
”Jeg insisterede selv på at have humor i forhold til dette og havde derfor medbragt en lille tromme, som min far havde haft med hjem fra Gambia,” skriver Amina Amanda Corr. Men: ”Efter ret kort tid blev det stadig mere grotesk at være omgivet af op mod 100 personer, der var klædt ud som en racistisk parodi på mig selv.”
Unge Corr er en skarp, morsom og analytisk skribent – helt klart en af Berlingske kvikkeste – og hvis man læser, hvad hun generelt skriver om, eller følger hende på Facebook, kan man hurtigt se, at hun på ingen måde hører til i den krænkelsesparate afdeling. Hun nævner også i sit essay, at hun ikke mener, at den form for udklædning skal forbydes. Men oplevelsen til gymnasiefesten har dog sat sig i hende på den måde, at hun bliver ”utilpas, når nogen er klædt ud som afrikaner og malet sort i ansigtet”.
Der er sket meget på ti år. I dag må der virkelig være nogle lærere og tidligere elever på sådan et gymnasium, som krummer tæer over, hvilke løjer de har deltaget i.
Racismens nyttige idioter
Klik! Så zapper vi lige fra Nordsjælland anno 2010 og over på regionalstationen TV Midtvests nyhedsudsendelse i aftes. Her kunne man se et indslag, som værten introducerede med ordene: ”Neger Daniel! Mere racistisk kan det ikke blive – eller hvad?”
Black Lives Matter-bevægelsen og de verdensomspændende demonstrationer mod racisme vedrører alle – og selvfølgelig også tv-seere i og omkring Holstebro, Ringkøbing og Viborg. Så hvordan griber man det lige an? Daniel Funch Christensen er 37 år og lastbilchauffør. Han er vokset op i Skive, og hans mor er fra Nigeria, så han er nok mørkere i huden end den gennemsnitlige skibonit. Men ”Neger Daniel”? Hvordan i alverden kan TV Midtvest få sig selv til at … ahhh: Det er Daniel Funch Christensen selv, der kalder sig Neger Daniel, og hvis man skulle være i tvivl, så står det på et stort gult skilt, han har stående i forruden. Daniel Funch Christensen fik allerede øgenavnet i folkeskolen (et af de hårdeste miljøer, man kan være en del af), fordi der var flere, som hed Daniel, og siden har det bare holdt ved, fortæller han grinende.
Når man ser indslaget, lyder det, som om Daniel Funch Christensen har oplevet racisme i massive doser – dvs. ikke nødvendigvis tæsk og fysiske forulempelser, men den lille evindelige stupide psykologiske racisme, som kan nedbryde de fleste, der ikke tidligt får opbygget en form for mentalt bolværk. Han giver selv et eksempel foran kameraet med en teatralsk bøvet stemme: ”Har de sat en abekat til at køre beton?”
Men det lader han sig ikke gå på af, konstaterer TV Midtvest på baggrund af hans egne formuleringer: ”Det preller bare af på mig. Hvis der er en, der står og sviner mig til, og de ikke får en reaktion, så er det ikke sjovt længere. De venter på en reaktion.”
Indslaget med Daniel Funch Christensen skal nok forestille at være den lille pudsige overraskelse. Men det er ikke rart. Det er svært at grine med ham. Og reporteren spørger da også, om ikke det kræver styrke – måske for lige at sikre sig, at det vitterlig er et godt og opbyggeligt journalistisk indlæg i racismedebatten, hun er ved at skrue sammen. ”Mine søskende ser det ikke på samme måde,” indrømmer Daniel Funch Jensen, ”men jeg har valgt at tage det med humor. Det er nemmere end at gå og være sur hele tiden, synes jeg. Hvis der er nogen, der fortæller en negerjoke – og jeg har hørt dem alle – så fortæller jeg bare en, der er værre. Det lukker munden på dem.”
Daniel Funch Christensen virker som en fin fyr, men man behøver ikke at være psykolog for at tænke, at det, han laver, ligner en klassisk forsvarsmekanisme. Ingen skal da sige neger eller abekat til nogen! Gu er der racisme i Danmark, og nyhedsmedier som TV Midtvest er dens nyttige idioter. Vågn op! /Oliver Stilling