(ARKIV) Sherin Khankan fotograferet den 25. oktober 2017. Martin Henriksen, Naser Khader og Marcus Knuth kommer til at forsvare sig i Østre Landsret. Det skriver Ritzau, mandag den 10. september 2018.. (Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix)
Sankt Hans er slut, heksene er for længst ankommet til Bloksbjerg, og ved hvert bål er der fældet dom over Shu-bi-duas versus Lange-Müllers midsommervise.
Men et bål gløder stadig fra den dag, nemlig sagen med trekløveret Naser Khader (K), Marcus Knuth (K) og Martin Henriksen (DF) versus imamen Sherin Khankan, som de tre mener udøver lige lovlig meget islam-hokuspokus.
Khankan er leder af Exitcirklen, en NGO som arbejder for at hjælpe voldsramte, muslimske kvinder, og i 2017 søgte hun i den forbindelse om 680.000 offentlige kroner fra Satspuljen. Det var Khader, Knuth og Henriksen stærkt modstandere af, så de skrev en mail til andre udlændingeordførere i Folketinget, hvor de frarådede at give penge til Exitcirklen. I mailen anklagede de Khankan for at forsvare piskeslagsstraffen for utroskab, ligesom de skrev, at hun ikke vil tage afstand til sharialoven. Det fik Khankan til at sagsøge dem for injurier, ligesom hun også sagsøgte Khader for på Facebook at have kaldt hende en ”radikal islamist”.
Det sidste blev Khader frifundet for. Om mailens indhold var injurierende eller ej ville Østre Landsret dog ikke tage stilling til, eftersom folketingspolitikere har udvidet immunitet. Det er den slags immunitet, der er lige en tand mere slagkraftig end at være immun overfor corona. I grundlovens paragraf 57 står der, at ”intet medlem af Folketinget kan uden dettes samtykke tiltales eller underkastes fængsling af nogen art, medmindre han er grebet på fersk gerning. For sine ytringer i Folketinget kan intet af dets medlemmer uden Folketingets samtykke drages til ansvar udenfor samme.”
Så længe man altså ikke bliver opdaget og grebet på fersk gerning, må man altså gøre og sige, hvad man vil – med mindre de andre med udvidet immunitet i Folketinget beslutter sig for ikke at holde hånden over dig. Undskyld, hvad blev der af lighed for loven? Det sker sjældent, at et folketingsmedlem får frataget sin immunitet. Sidst var det venstremanden Thomas Danielsen, der i 2015 blev tiltalt for at overtræde færdselsloven. Politiet kom til at rejse tiltale uden at få Folketingets samtykke, da de ikke vidste, han var medlem af Folketinget.
Man kan forestille ham råbe: ”Ved I ikke, hvem jeg er?!”
Yakedi-yakedi-yakedi-yak
Trekløveret var straks ude og kalde det en sejr. Ifølge dem selv er de frifundet. Men det er altså lige så stor en sejr, som da forsker Milena Penkowa udbrød: ”Yakedi-yakedi-yakedi-yak: Frifundet, kan du stave til det?”, efter hun i 2016 blev kendt skyldig i dokumentfalsk i stedet for grov dokumentfalsk – og i øvrigt gik fri, fordi sagen var forældet.
Vi hverken kan eller vil gøre os til dommere over, om Khader, Knuth og Henriksen bør dømmes for injurier, men problemet er, at dem der kan, domstolene, ikke vil. Sagen er principiel og kan få betydning for, hvad man må sige som folketingspolitiker. Derfor slutter den ikke her. Der er kun kommet mere benzin på bålet, og i Folketinget skal Udvalget for Forretningsordenen nu se på, om Folketinget lettere skal kunne ophæve politikeres immunitet.
Khankan valgte i går at anke sagen til Højesteret, men nu går hun kun efter Khader. Hun udtalte til Berlingske: ”Det blev meget tydeligt for mig i landsretten, at Knuth og Henriksen er medløbere,” og hun uddyber, at det er Khader, ”der har været motoren i det her”.
Khader står stadig fast på sine ytringer og forklarer til DR, at det er særligt dansk. ”Det hører til dansk kultur, at man taler lige ud af posen. Det går tilbage i tiden også i 1800-tallet. Georg Brandes, Søren Kierkegaard… De var allesammen hårde ved hinanden. Det er vigtigt, vi ikke laver om på dansk kultur”. Han mener næppe, at Brandes og Kierkegaard var hårde ved hinanden, eftersom Brandes var en knægt på 13, da Kierkegaard døde. I så fald var Kierkegaard lidt af en sjuft sådan at mobbe 13-årige knægte (meget dansk i øvrigt), og selv hvis Kierkegaard og Brandes drillede hinanden, så gjorde de det i det mindste som ligemænd i lovens øjne.
Hvis man virkelig mener, at man har ret, så behøver man vel ikke at gemme sig bag Grundloven. /Lise Benthin Præstgaard