Måske tog Karl Marx alligevel fejl i, at farcen kommer efter tragedien. I USA er det blevet stadigt sværere at adskille de to fænomener. Under betegnelsen ”boogaloo” er en ny højreekstrem bevægelse opstået, der håber på borgerkrig. Og det hele startede som et meme.
Tilbage i 1984 kom opfølgeren til breakdance-filmen Breakin’. Den havde fået den usandsynligt dumme titel Breakin’ 2: Electric Boogaloo. På grund af titlens absurditet er ”electric boogaloo” sidenhen blevet en tilbagevendende joke på diverse internetfora, brugt til at lave sjov med dårlige opfølgere og andre ting, man måske ikke lige havde bedt om. I 2012 kom de første tegn så på, at selv noget så uskyldigt som en joke om en tvivlsom 80’er-film var i færd med at blive radikaliseret. På det såkaldte /k/-forum på 4chan (internettets vilde vesten) begyndte brugere at diskutere muligheden for en ny amerikansk borgerkrig: Civil War 2: Electric Boogaloo.
Som det er tilfældet for så megen anden højreekstrem internetkultur, har de mange lag af ironi, jokes og memes nu forvandlet sig til en bevæbnet bevægelse. Forunderligt nok. Under navne som ”Boogaloo Bois” er grupper af overvejende yngre, hvide mænd iført hawaiiskjorter og udstyret med fuldautomatiske rifler troppet op til diverse demonstrationer, hvad enten det har været dem mod corona-nedlukninger eller dem mod politivold. Eksperter er tilmed begyndt at diskutere, om boogaloo-bevægelsen kan få en indflydelse på det amerikanske valg.
Lad kaos herske
Ret beset er det lidt svært at indramme, præcis hvad boogalooerne står for. I modsætning til mere fasttømrede højreekstremistiske strømninger som alt-right-bevægelsen, er boogaloo (og ja, det navn er altså bare skørt) ikke lige så ideologisk medgørlig. Vigtigheden af the 2nd amendment (forfatningstilføjelsen, der giver amerikanerne ret til at bære våben) synes der at herske bred enighed om. Der deles også en stærk skepsis over for staten. Herfra bliver billedet dog mere mudret. Mange synes at være tilhængere af hvidt overherredømme (white supremacy), men ikke alle. De mange ironiske ytringer, der er intrinsisk forbundet med bevægelsen, lader sig tolke på flere måder. Én ting synes dog at råde over alt andet: Et ønske om kaos.
På sin vis kan boogaloo-bevægelsen siges at være beslægtet med den højreorienterede version af accelerationismen, en tænkning skabt af den kontroversielle filosof Nick Land. Ifølge Land bør slutmålet for samfundet ikke være frihed og oplysning, snarere det omvendte. I takt med at samfundet bevæger sig hurtigere og hurtigere, vil den teknologisk avancerede kapitalisme (teknokapitalismen) afføde demokratiets død, ulighed og fascisme, en såkaldt ”Mørk Oplysning”. Og Land ser dette som en fordel. Fremtiden er nemlig ikke skabt for mennesket, hvorfor ting, der afvikler individet, er at foretrække.
Skudt for sjov
Ved at opildne til borgerkrig jagter boogaloo-tilhængerne netop en sådan acceleration, der vil føre til nedbrud og kaos. Hvis bevægelsen har en ideologi, kan den siges at være rent negativ. Samfundets undergang jagtes for the lulz, for nu at stjæle et andet stykke internet-slang. Og idéen går stadigt mere viral.
Selvom Facebook har forsøgt at bandlyse brugen af ”boogaloo”, bliver sympatiserende grupper ved med at plage det sociale medie. Da bevægelsen netop er svært definerbar, er den heller ikke nem at moderere, og nye nomenklaturer, der henviser til den, bliver ved med at dukke op. Eksempelvis bruges også ”big igloo” og ”big luau” (luau er i øvrigt en traditionel hawaiiansk fest – deraf forklaringen på de ovennævnte hawaii-skjorter).
Frygten er, at grupperne vil føre til (endnu mere) misinformation og forvirring op til valget i november. Og selvom ”boogaloo” mest lever på nettet, har den altså også vundet indpas i den virkelige verden. Flere militærfolk er blevet tiltrukket af bevægelsen, og i Oakland står en mand sigtet for at have dræbt en politimand – tilsyneladende på baggrund af ”boogaloo”-idéer. Hvis det er hvad jokes om en toer kan gøre, kan vi godt undvære treeren. /David Dragsted