Hanna Ziadeh og Jens Baj præsenterer nyt parti, Nyt Centrum-Venstre, i Kongens Have i København, onsdag den 10. juni 2020.. (Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix)
Nye småpartier blomstrer i disse måneder frem fra neden. Selv om 15 forskellige partier allerede er repræsenteret i Folketinget, har Indenrigsministeriet nu officielt godkendt i alt 248 partinavne, og heraf 34 nye partier alene siden nytår. Etableringen af nye partier er ved at udvikle sig til et modefænomen, og til forskel fra tidligere er det hverken venstre- eller højrefløjen, som er drivkraften i den seneste bølge af politisk fornyelse: Her i 2020 sker det nye oprør inde på midten.
Fællesnævneren for de mange nye småpartier er et ønske om at bryde ud af den klassiske opdeling mellem rød og blå blok for i stedet at styrke samarbejdet henover midten, ofte med fokus på tidstypiske mærkesager som en klima- og en moderat værdipolitik. Afskalningen fra de gamle partier fører altså – opsigtsvækkende nok – ikke ud mod mere og mere ekstreme synspunkter, snarere tværtom. Hyper-pragmatisme er den nye trend.
Efter heftige pendulsvingninger, hvor venstrefløjen blev fornyet tilbage i 1970’erne, og den yderste højrefløj blev moderniseret i 00’erne, hvirvler forandringerne pludselig rundt inde omkring centrum. Idealet for de nye midteroprørere er mindre konflikt, splid og polemik.
I den første af tre klynger af nye midterpartier træder Lykkepartiet, Nyt Centrum-Venstre og Borgernes Folkeparti frem. På hver deres måde inkarnerer de tre partier tidens centripetalkraft, den ”midtsøgende kraft”. Mest ekstremt anti-ekstremt er Lykkepartiet, som er stiftet af eks-alternativisten René Gade. Næsten som en form for radikalisering af det teknokratiske embedsvælde ønsker Lykkepartiet, at der fremover skal udpeges en statsminister, som slet ikke er folkevalgt:
”Statsministeren skal findes uden for partierne og det politiske system,” hedder det i partiets første princip: ”Partierne bag regeringsgrundlaget udpeger en erfaren leder som kandidat til statsministerposten. Ved accept af udpegelsen skal lederen sikre den bedst mulige og mindst partipolitiserede implementering af regeringsgrundlaget – til glæde for hele Danmark”.
Tanken er så lidt ideologisk moderat, som man næsten kan forestille sig. Til sammenligning virker det nystiftede Nyt centrum-venstre faktisk helt traditionelt, om end også påfaldende mådeholdent og midtersøgende: ”Der er en form for demokratisk underskud i Danmark. Vi kører ofte med de her blokpolitikregeringer,” sagde NCV’s næstformand Jens Baj, da partiet blev præsenteret foran statuen af Viggo Hørup i Kongens Have: ”Selv om Venstre og Socialdemokratiet siger, at de vil have samarbejde over midten, ender det ofte med blokpolitik”.
Idealet er et tættere samarbejde i Folketinget, lidt i stil med det overraskende forslag om en SV-regering, som Venstres daværende formand Lars Løkke Rasmussen lancerede i den seneste valgkamp – til stor overraskelse for sine egne partisoldater, men også som en populær valgkanin. Venstre gik betydeligt frem. Meget tyder på, at en afgørende stor vælgergruppe i dag ønsker et mere forpligtende samarbejde mellem de store partier, og hvor yderfløjspartierne samtidig holdes uden for indflydelse.
Corona-krisen kan oplagt have forstærket den spirende midter-moderation. Ikke mindst blandt den voksende gruppe af ældre vælgere, som også udgør den primære Covid-19-risikogruppe. Netop her træder partiet Borgernes Folkeparti ind på den politiske scene. Med afsæt i Facebook-siden ‘Folkepensionisterne svigtes af Folketinget’ har det nye parti haft en vis succes med at indsamle vælgererklæringer.
Borgernes Folkeparti er en slags protestparti, dog ikke direkte mod de etablerede partier, men snarere imod Ældre-Sagen, som de opfatter som en flok pampere. Initiativtageren Jørgen Mikkelsen forklarer, at partiet ikke vil placere sig i hverken rød eller blå blok, men samarbejde med de partier, der ønsker at give pensionisterne de bedste forhold: ”Pensionisterne har været med til at bygge den velfærdsstat, vi kender, og der er penge til, at de kan få en værdig alderdom”.
Disse tre første nye uideologiske midterpartier – Lykkepartiet, Nyt Centrum-Venstre og Borgernes Folkeparti – vil hver især få svært ved at indsamle de fornødne 20.182 vælgererklæringer og dermed komme på stemmesedlen ved næste folketingsvalg. Men deres opblomstring markerer et græsrods-opbrud, som også pibler mange andre steder inde på den politiske midterrabat.
Læs videre på onsdag om det grønne midteroprør – med to til tre nye partier, der står til at kunne tage over, hvor Alternativet synes at have givet op. /Lars Trier Mogensen