Godt lægemiddel, syge priser

Nu vil vi ikke tage glæderne på forskud, men det kunne godt se ud, som om vi i år slipper for agurketiden. Det er, som om den ene store begivenhed har taget den anden de seneste par dage, og så har Kanye West tilmed udgivet et nyt nummer. Hallelujah! Lad os starte med et lille overblik – en rejse, om du vil – før vi for alvor dykker ned i materien:

Første stop er Indien, hvor skærmydslerne med Kina nu også ser ud til at få en indvirkning på folks skærme. Mandag valgte Indien i hvert fald at bandlyse hele 59 kinesisk-ejede apps fra landet, herunder den ultrapopulære og stadigt mere kontroversielle videotjeneste TikTok. Taget i betragtning, at omkring 30 pct. af TikToks to mia. downloads kommer fra Indien, kunne bandlysningen jo umiddelbart ligne en sikker sejr for det sydasiatiske land. Men som Axios’ Bethany Allen-Ebrahimian så fint bemærker, burde det måske også vække bekymring, at Kinas forkærlighed for censur faktisk vinder udbredelse i et demokratisk land som Indien. Kina til Indien: Snydt!

Godt, vi parkerer Indien og Kina der og flyver i stedet videre til en anden digital konflikt. Stadigt flere virksomheder ser nemlig ud til at have fået nok af Facebooks pis og trækker nu deres reklamepenge fra platformen. Blandt andet har Starbucks, Coca-Cola og televirksomheden Verizon valgt at sige fra over for det sociale medies problemer med at moderere misinformation og spredningen af hadtale. De mange boykotter kommer op til det amerikanske valg i november, hvor mange frygter, at Facebook nok engang kommer til at spille en uheldig rolle. Hvis der er én ting, der skulle få Mark Zuckerbergs firma til at tage problemet alvorligt, så skulle det da lige være manglende indtægter. Spændende udvikling!

Apropos det amerikanske valg, så er præsident Trump for Gud ved hvilken gang løbet ind i en skandale ovre i Guds eget land. Hvor møgsager har det med at have samme indvirkning på Trump som fakta – de preller bare af – ser denne dog ud til at være alvorligere end normalt. Meldinger går på, at det russiske efterretningsvæsen har udlovet dusører til militantfolk med forbindelse til Taliban, hvis de dræbte amerikanske tropper i Afghanistan. Og som blandt andet New York Times kan afsløre, blev Trump orienteret om dusørpraksissen, uden rigtigt at gøre noget ved det. Hvis der er én ting, republikanske vælgere respekterer mere end deres commander-in-chief, skulle det da lige være amerikanske soldater. Og Trump har tilsyneladende undladt at beskytte dem.

Intet middel mod grådighed

Pyha! Som sagt: Agurketid er endnu ikke et problem, hvilket jo er rent guf for sådan nogle nyhedshunde som os. Det er dog næsten også for meget af det gode. Vi vil heller ikke virke grådige. Man skulle jo nødigt ende som Gilead Sciences, Inc.

For ja, vi er nu nået til dagens hovedattraktion. Farmaceutfirmaet Gilead har langt om længe annonceret, hvad en behandling med lægemidlet remdesivir mod coranavirus kommer til at koste: 3.120 amerikanske dollars, svarende til ca. 20.700 kr. Det er vel at mærke for et lægemiddel, der var blevet udviklet allerede inden coronakrisen, og som det koster under 10 dollars at fremstille. Ja, Gilead modtog tilmed 70 mio. kroner i statsstøtte, da man i sin tid udviklede remdesivir, men har alligevel valgt at udnytte det til profitmaksimering. Det er rent ud sagt en skandale. Gilead får imidlertid ingen problemer med at afsætte produktet. USA har allerede opkøbt hele lageret.

Gennem idéhistorien er grådighed i vid udstrækning blevet fordømt. Den skolastiske filosof Thomas Aquinas udpegede det som en dødssynd, og Bibelen var heller ikke ovenud begejstret. Særligt de gamle grækere så med skepsis på fænomenet, måske bedst eksemplificeret ved myten om Kong Midas. Kongen kunne med sine hænder forvandle alt til guld, men endte med at dø af sult. For alt mad og drikke blev jo værdiløst, når han rørte ved det. Eller som det også lyder i ”Trylleosten”, forfatter Peter Adolphsens geniale genfortolkning:

”I et tomt, aflåst lokale sad der engang en mand med en humpel trylleost i hånden. Denne ost skulle redde ham fra sulten og tørsten en tid lang, men også ende med at slå ham ihjel: Magien var nemlig den, at osten voksede for hver gang, han spiste af den. Han led den fæle kvælningsdød, klemt op mod et hjørne af loftet.”

Hvis verden var et mere retfærdigt sted, ville Gilead i dag lide samme skæbne. Eller også skulle firmaet sanktioneres og tvinges til at udbyde remdesivir til menneskelige priser. Den benhårde virkelighed bliver dog nok snarere, at knap så pengestærke patienter i USA og lignende lande, der kunne være blevet reddet af lægemidlet, i stedet kommer til at lide den fæle kvælningsdød af COVID-19. Hvad nytter lægevidenskabelige gennembrud egentlig, hvis det i sidste ende er markedet, der sådan får lov at bestemme? /David Dragsted