Ingen hjemmebanefordel i Libanon

Vi skal forsøge at gøre det kort i dag. Ja, vi har i virkelighed ikke meget andet på hjerte, end at hungersnød er noget lort, og at verden ville være et bedre sted uden milliardærer. Hvis du synes, det lyder lidt trivielt, vil vi dog gerne komme med et løfte: Inden denne tekst er ovre, vil du også være blevet klogere på Naser Khader, fodbold og finske swastikaer. Og lad os så komme i gang.

Forargelsen først: Verdens rigeste mand, Jeff Bezos, har nok engang sat rekord for sin egen rigdom. På trods af at Amazon-stifteren sidste år måtte afgive en større portion penge i forbindelse med sin skilsmisse, har han alene i år indtjent svimlende 56,7 mia. dollars. Dermed er Bezos nu god for godt 171,6 mia. dollars. Ja, faktisk har milliardærer over hele linjen haft et fortrinligt halvår. Samtidig med at coronakrisen har knægtet mindre virksomheder og gjort usandsynligt mange mennesker arbejdsløse, har verdens 500 rigeste forøget deres kollektive rigdom til 5,93 billioner dollars sammenlignet med 5,91 billioner dollars ved begyndelsen af året. Vi må blankt indrømme, at vi ikke har den fjerneste idé om, hvor mange fodboldbaner – journalisternes foretrukne målestok – det svarer til. Men vi gætter på, at det er en del.

Og apropos fodbold: Undersøgelser af den tyske Bundesliga, den første større fodboldliga der blev genstartet efter coronanedlukningerne, viser nu, at hjemmebanefordel faktisk spiller en ret stor rolle. Mens tilskuerlægterne har stået tomme, har hjemmebanehold blot vundet 33 pct. af kampene, sammenlignet med de normale 43 pct., når stadionet er fyldt. Det er åbenbart ret vigtigt at få anerkendelse af folk, der ser, hvad man render og laver.

Vi gætter på, at det er det, der har fået Naser Khader (K) til på Facebook at hive en Berlingske-kommentar fra 2017 frem fra gemmerne. ”Måske var det forkert, at man holdt op med at kolonisere primitive samfund”, skriver Naser Khader, inden han kaster sig ud i en længere smøre om, at imperialismen jo også medførte gode ting for de koloniserede lande. Vi er ærligt talt lidt målløse. Det er ikke helt til at sige, hvad Khaders slutspil er, men nogle gange er det nok alligevel bedre at lade dumme ting være usagte. Ikke alt behøver at blive set.

Se bare på Finland, der har valgt at gå lidt stille med dørene, og langt om længe har fjernet swastikaen fra det finske luftvåbens logo. Som BBC bemærker, blev symbolet sådan set allerede taget i brug i 1918, så det har ikke noget med nazisme at gøre. Men det var nu også lidt uheldigt, at den svenske adelsmand Eric von Rosen, der i sin tid indførte swastikaen i luftvåbenet, rent faktisk blev nazist (og tilmed også svigerbror til Herman Göring, lederen af Luftwaffe). Vi giver finnerne ret: Måske var det på høje tid at undgå de uheldige konnotationer.

Og så er det vist også på høje tid, at vi lander teksten. Vi lovede, at vi ville snakke om hungersnød, og det kommer her: Ifølge eksperter er Libanon i overhængende fare for at gentage hungersnøden fra 1915-1918, hvor landet mistede halvdelen af sin befolkning. Ekstrem inflation har gjort situationen desperat, og oven i det har mange mistet deres job som følge af coronakrisen. Op mod 75 pct. af befolkningen forventes at afhænge af maddonationer inden udgangen af året, men det er end ikke sikkert, at der vil være mad at dele ud. Libanon importerer nemlig 80 pct. af sin mad, og inflationen har smadret landets købekraft. Det er rent ud sagt forfærdeligt.

”Havet er både noget meget rent og noget meget snavset vand: for fisk er det drikkeligt og sundt, for mennesker udrikkeligt og giftigt”, skrev den førsokratiske Heraklit i et af sine filosofiske fragmenter. Vi kunne vel også kalde fænomenet for ”hjemmebanefordel”: Den globale økonomi er måske sund for de få milliardærer, men giftig for store dele af verdens befolkning. Og nej, Naser Khader, før du igen kommer for godt igang: Mere kolonisering er helt sikkert ikke svaret. /David Dragsted