“Du danske sommer jeg elsker dig, skønt du så ofte har sveget mig” lyder første linje i Thøger Larsens Sommervise fra 1923. Sangen beskriver den danske sommer som den er, lunefuld, drillende og ikke til at blive klog på. Egenskaber, han må have associeret med noget feminint, for han skildrer sommeren som en kvinde – en vild en af slagsen med tordenlatter og trolddom. Der er da også en del erotiske undertoner. Faktisk så mange, at linjen “snart nøgne piger ved hver en strand” blev fjernet helt fra visens første udgivelse. Først i Højskolesangbogens 16. udgave fra 1974 fik pigerne igen lov til at boltre sig nøgne ved stranden.
Hvis den danske sommer var en kvinde, så ville vi nok sige til digterjeg’et, at han skulle se at komme væk fra et toxic forhold, der får Katy Perrys ”Hot N Cold” til at blegne. Men ak, man kan affinde sig med svigt og kulde, hvis de gode stunder virkelig er værd at vente på – og det er den danske sommer, når den smiler. “Går tit du kold over landet hen, jeg véd, du kommer dog hed igen”, som Larsen også skriver. Hvilket er vigtigt at huske, når man på den første mandag i skolernes sommerferie vågner op til nyheden om, at den danske sommer iklæder sig torden og hagl.
Sommervise bliver til Dansevise med et solstrejf i en vandpyt, og udover en soldans er der intet at stille op. Den danske sommer er humørsyg og foranderlig, sådan er det bare, og særligt corona har betydet, at vi er nødt til at affinde os med det, når nu vi ikke bare kan bevæge os frit rundt i jagten efter en mere trofast sommer, sådan som vi plejer. Vi kommer til at skifte sommertøj som vinden blæser, men en gruppe, der ikke må være så omskiftelige, er studenterne. De har boltret sig i bølgen blå, men nu er det alvor!
Corona-faktoren
Hvad vil du være, når du bliver stor? Det spørgsmål er man blevet stillet siden man lærte at skrive og regne, men efter en tur gennem folkeskolen er svaret ikke længere cirkusprinsesse eller astronaut, men pædagog, sygeplejerske og læge. Det er de tre mest søgte uddannelser, det kom frem efter den faste sommernyhed om, hvad og hvor unge vil læse.
I alt har 94.604 søgt en videregående uddannelse, hvilket er en stigning på syv pct. flere end sidste år. Hvorfor denne stigning? Svaret er som med sommerferieplanerne: corona. Formand for Danske Studerendes Fællesråd, Johan Hedegaard Jørgensen, forklarer til Politiken: “Det er klart, at flere unge søger mod uddannelse, når vi oplever, at vores umiddelbare fremtidsmuligheder forandres markant. Arbejdsløsheden stiger, og det er ikke på samme måde sikkert at rejse til udlandet”.
Om corona er begrundelsen for, at flest drømmer om at blive pædagoger, sygeplejersker eller læger – fag som gjorde en synlig forskel under krisen – kan vi kun gisne om. Men corona kan næppe forklare henholdsvis den største stigning og det største fald i ansøgninger. Arkitektstudiet har den største procentuelle stigning med 31 pct., mens 15 pct. færre vil være fysioterapeut. Vi håber, at vi i fremtiden kan få hjælp, hvis vi får hold i nakken af at se på Bjarke Ingels og hans nye praktikanters højhuse.
Selvom flest har søgt om at blive pædagog og sygeplejerske, så er det ikke nok, hvis regeringen vil indføre minimumsnormeringer og ansætte 1.000 flere sygeplejersker. Ansøgerne har i det hele taget ikke gjort som regeringen har sagt, for uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen opfordrede til at søge i hele landet og søge bredt. Selvom man kunne søge op til otte uddannelser, har ansøgere i gennemsnit søgt 2,8 uddannelser. Træls for staten, men forståeligt for individet, det er nok de færreste der drømmer om at blive otte forskellige ting.
Ansøgerne får svar d. 28. juli om de kommer ind på deres drømmeuddannelse. Indtil da håber vi, at de nyder ferien og husker på, at de gerne må være omskiftelige som sommeren. For som Thøger Larsen skriver: “du er i sindet jo lunefuld. Dog hjertet inderst er pure guld”. En lidt søgt reference til alle dem, der har søgt. /Lise Benthin Præstgaard