Omsorg for jorden

En langsom, men buldrende miljøkrise ruller frem og viser sig uventet og uregerligt som sygdom i landskaberne omkring os og i vores menneskelige kroppes indre landskaber. Vi kan tale om en parallel sundhedskrise i såvel jorden, mennesket og atmosfæren, hvor klimaforandringer, pandemier og folkesundhed alle er del af den samme kritiske udvikling.

Mange danskere opholder sig lige nu i det ganske danske land og deler idylliske billeder af landbrugslandskaberne og blomstrende markkanter, men vores viden om selvsamme marker, deres jordede liv og opblomstren er forsvindende lille. I Danmark har man siden 1950’erne praktiseret en landbrugskultur baseret på den teknokratiske idé om, at jorden er en uudtømmelig ressource, en flade og en mediator for intensiv og højt industrialiseret fødevareproduktion. Miljøkrisen gør det tydeligt, at vi er nødt til at genoverveje den slags grundlæggende antagelser om jordbolivet. Måden, vi tænker, har betydning for måden, vi kan handle.

Det siges, at vi nærmer os peak soil. Et tidspunkt, hvor den frugtbare og dyrkbare næringsrige jord er ved at være brugt op. Overjord, oftest muldjord, er livsnødvendig, for 95 pct. af vores afgrøder vokser i den. Men den dannes i snegletempo, når regnorme og bakterier langsomt arbejder med organisk materiale, som blandes med jorden og gør den næringsrig. Muldjorden er mange år undervejs, men vi bruger den hurtigere, end den kan nå at regenerere. Hvad om vi begyndte at tænke og arbejde med jorden, som var den andet end en ressource for vores udnyttelse? Begyndte at drage omsorg for den – og erfare, hvordan den drager omsorg for os?

Ifølge Maria Puig de la Bellacasa, som forsker i environmental humanities på University of Warwick, skal vi forstå, at jorden ikke er en ressource, som vi er mester eller hævet over. Den er et levende netværk, som mennesket også er en del af. Vi lever af det, som jorden skaber, og når vi dør, formuldes vi. På den måde lever vi allerede et cyklisk og komposterende liv sammen med jorden. Det handler om at få den idé ind under huden og forstå, at måden vi arbejder med landskaberne og dyrene også hænger direkte sammen med velfærden i vores tarme og sind. En erfaring af denne dobbelthed hjælper os, når vi står i endnu en af de abstrakte og afkoblede diskussioner om dyre- eller jord-velfærd, hvor dyrene og jorden er noget udenfor os, som vi hver især skal forholde os moralsk til – hvor vi er pligtskyldige forbrugere, der blot skal skrue op eller ned for indkøbene.

I stedet for at hæve os over jorden og diskutere hvor meget vi (moralsk) kan og skal udnytte den, bør vi ifølge Puig de la Bellasca begynde at yde omsorg for den levende jord ved at tilbringe mere tid med den. Observere, lugte og mærke. Det kalder hun for en kultivering af den jordlige omsorg, som kommer med en kropslig erfaring med jord (eller andre væsner). Erfaringer med jord som både tilblivelse og afvikling af liv, jord som opretholdelsen af liv, der opstår gennem et langsomt samarbejde mellem mange arter. Ved at tilbringe mere tid med jorden erfarer vi gensidigheden i vores forhold til den. Det er nemlig ikke kun mennesket, som varetager jorden. Den varetager også os. Den indsigt er første skridt mod sundhedskrisens helbredelse.

Men hvad betyder det egentlig i praksis? Hvordan opdyrker man en jordlig omsorg? Jo, fx ved at begynde at kompostere sit eget madaffald eller gå ud på marken og studere dens afgrøder, lære deres navne og deres dybe historier. Regner det, kan du gå ind på dette kort og studere, hvordan markerne er kategoriseret: ⅔ af Danmarks areal er nemlig landbrugsland. Og det er ikke altid en naturromantisk fortælling, der gemmer sig blandt kornets rødder. Du kan fx læse om, hvordan pløjning er som et jordskælv, om kredsløbsjordbrug, om jord-antidepressiver og helt ny forskning om agroøkologisk samdyrkning, og så vil jeg til sidst gerne anbefale den forrygende og helt nye bog Genopdagelsen af jorden.

Næste afsnit af Omsorgens årstid kommer på fredag, og det handler om at afkolonisere selvomsorgen. /Emmy Laura Perez Fjalland 

Skriv dig op til Jordbo her.