German Chancellor Angela Merkel waves prior the start of the European Union Council in Brussels on July 17, 2020, as the leaders of the European Union hold their first face-to-face summit over a post-virus economic rescue plan. - The EU has been plunged into a historic economic crunch by the coronavirus crisis, and EU officials have drawn up plans for a huge stimulus package to lead their countries out of lockdown. (Photo by FRANCOIS LENOIR / POOL / AFP)
Hvis du i dag går ind på Twitter og laver en søgning på navnet ‘Angela Merkel’, vil det sociale medies algoritme belønne dig med alt godt fra havet, for at sige det mildt.
Algoritmen vil formentlig finde det betimeligt at diske op med et nyligt opslag fra en bims kvindelig pensionist et sted i provins-Danmark, hvis udgydelser alene i den seneste uge tegner et billede af en skingrende xenofobisk, klimafornægtende bruger. Som profilbillede har hun valgt et foto, hvor hun blotter alle sine tænder i et hysterisk-lunefuldt smil, som selv den russiske mesterforfatter Mikhail Bulgakov ville have haft svært ved at indfange. ”Kansler Angela Merkel er farlig for Europa,” skriver hun i opslaget. ”Vi skal forsvare vores fædreland mod fremmed magt”, fordi ”vi er udsat for UOPRETTELIGT FOLKEBEDRAG”.
Det er ikke nyt, at Angela Merkel, Tysklands forbundskansler gennem 15 år, deler vandene, og at hun har en evne til at få paranoide gemytter på den yderste højrefløj til at se rødt, men det er dog en slags nyhed, at hun netop i dag fylder 66 år. Selv om den borgerlige Merkel, der har en doktorgrad i kvantekemi, godt kan fremstå temmelig teknokratisk, er hun udstyret med et moralsk kompas – en menneskelighed, simpelthen – som synes at være lidt af et særsyn blandt politikere på det niveau.
Sådan som Merkel er skruet sammen, må man formode, at hun får en ret god dag. Vi skal ikke længere tilbage end tidligere på året, før det politiske kommentariat nærmest havde afskrevet hende, og man talte om, at hun nok måtte se sig nødsaget til at trække sig fra kanslerposten inden periodens udløb i 2021.
Så kom SARS-CoV-2-pandemien, og alle spådommene om hendes fremtid blev slået i stumper og stykker. I skrivende stund har Tyskland haft 9.157 coronarelaterede dødsfald og lidt mere end 200.000 registrerede tilfælde af Covid-19 – men vi taler om et land med 83 mio. indbyggere. De tal kan tyskerne lide. I meningsmålinger har Merkel opnået en tilslutning på op imod 86 pct. Lande med populister ved roret har som bekendt klaret sig elendigt.
Og som Merkel sagde i en tale i EU i sidste uge: ”Man kan ikke bekæmpe pandemien med løgne og misinformation, ligesom man ikke kan bekæmpe den med had og hetz. Grænserne for populisme og fornægtelse er blevet blotlagt. I et demokrati er der behov for sandhed og transparens. Det er det, der adskiller Europa, og det er det, Tyskland vil stå for under EU-formandskabet.”
Det er nemlig så heldigt, at Tyskland netop har overtaget det halvårligt roterende formandskab for EU-rådet, og det betyder, at Angela Merkel kommer til at spille en lidt større rolle, end hun plejer, når regeringscheferne for EU’s 27 lande i dag mødes for at forhandle om EU’s budgetramme for de næste syv år. De skal finde mellem 13.000 og 14.000 mia. kr., og de skal diskutere om medlemslandene skal låne 5.600 mia. kr. til EU’s økonomiske post-corona genopretningsfond.
I sin analyse af de forestående forhandlinger (som vi linker til nedenfor) skriver DR’s erfarne EU-korrespondent Ole Ryborg meget om, hvor ufatteligt ensomt det bliver for hver enkelt regeringsleder. De har ingen embedsmænd med, kun ”tommetykke håndakter, som embedsmændene sirligt har forberedt, og som skal hjælpe dem med at forstå og gennemskue det, der foregår i lokalet”. Det er et alle-mod-alle-scenario, han beskriver, og det lyder ikke særligt rart – heller ikke for Danmark statsminister Mette Frederiksen (S).
Men tillad os her fredag d. 17. juli 2020 at være lidt højstemte og helte-epos-agtige: You’ll never walk alone, når Angela Merkel er i lokalet. Sikke en fødselsdag. /Oliver Stilling