Onkel rejsende Cyriacus fandt nymfer og fauner i Grækenland

Mange danskere kunne drage et lettelsens suk, da rejserestriktionerne til en lang række lande blev lempet. Men hvor man siden har kunnet læse, at Spanien og Italien (som ifølge en opgørelse er mest og næstmest populære rejsemål) har haft svært ved at tiltrække turister, så har Grækenland (det tredjemest populære) tilsyneladende formået at vende de seneste måneders kaos til succes (ja, du læste rigtigt!). Hvis man skal tro diverse instagramprofiler, ser der dog stadig lidt turisttomt ud dernede, men man har i det mindste ikke kunnet læse helt så nedslående meldinger som for Italien og Spaniens vedkommende.

Nu er danskerne ikke de eneste, Akropolis’ hjemland trækker i. Grækenland har været et yndet rejsemål for folk, der elsker sydens sol, ouzo og ikke mindst kunsten, som har været et af landets vigtigste trækplastre så langt tilbage, historiebøgerne kan huske.

En af de mere indflydelsesrige personer, som bidrog til at sætte de græske kunstskatte på landkortet, var handelsmanden og diplomaten Cyriacus (1391-1452) fra den lille italienske by Ancona, der ligger ud til Adriaterhavet. Cyriacus var besat af at finde og bevare antikke levn for eftertiden i form af marmorskulpturer, inskriptioner og lignende. Antikken var i det hele taget hot stuff dengang. Kunstnere, rigmænd, lærde – alle, der var noget ved musikken, ville have en bid af antikken.

Hvis Elon Musk havde levet i 1400-tallet, var det sandsynligvis dér, han var rejst hen. Men det var mildt sagt en anden sag dengang end i dag, hvor man kan hoppe på en all-inclusive charterferie. Og kunsten var ikke pænt ordnet og lettilgængeligt formidlet på museerne. Man måtte i stedet opsøge de oprindelige antikke marmorbrud for at finde den. Det kan vi blandt andet læse i Cyriacus’ dagbog fra ankomsten til øen Paros d. 23. april 1445:

”Vi bevægede os helt ind i bjergets hjerte med tændte fakler og så tunneller af uendelig størrelse, og vi sendte tjenerne videre ind til de inderste dele. Vi fandt ud af, at hulerne, som fortsatte flere stader (græsk måleenhed, red.), var udhugget ved håndens hjælp med jernredskaber. På samme måde udforskede vi to andre stenbrud ikke langt derfra. De var ikke mindre brede, men højere, og det siges, at der findes endnu flere marmorbrud på denne side af øen.”

Ifølge Cyriacus kunne de i det største af de marmorbrud, de besøgte, finde nymfer og fauner ”hugget i den levende sten af en vidunderlig antik hånd”. Mere eventyrligt bliver det næppe.

Feliciano og Mantegna rejste også

Men nu var det ikke alle, der havde midlerne, modet eller tiden til at rejse helt til Grækenland – eller bare til Rom, hvor antikke efterladenskaber også hobede sig op i bunker. En af Cyriacus’ elever, Felice Feliciano (1433-1479), beskriver, hvordan han i 1464 sammen med nogle venner sejlede ud på Gardasøen i en blomstersmykket båd klædt ud som romerske senatorer og konsuler. Det lader til at have været lige dele skørt og afrodisisk, da de udlevede drømmen om den fjerne antik som et idyllisk paradis i hjemlige omgivelser. Hvis man ikke er helt klar til at drage ud i verden endnu, kan man overveje at kopiere Feliciano og co. og invitere vennerne over for at genskabe favoritrejsedestinationen derhjemme. Det er selvfølgelig ikke helt det samme, men man bliver i hvert fald ikke solskoldet, hvis vi skal tro vejrprognoserne pt.

Bliver udlængslen ikke stillet af det, kan man passende bruge en af de regnfulde danske sommerdage på en lille kunstrejse. En af deltagerne på Felicianos festlige tur til Gardasøen var hans gode ven maleren Andrea Mantegna (1431-1506). Mantegna dyrkede også antikken i stor stil, faktisk så meget at han blev kaldt Aeneas efter den trojanske sagnhelt, der efter sigende grundlagde Rom.

På Statens Museum for Kunst findes et ualmindeligt velbevaret maleri fra hans hånd, Kristus som den lidende frelser. Den lidende Kristus er skildret med en mærkelig stenhvid krop siddende på en såkaldt kejserlig sarkofag. Og omme til højre under Golgata-klippen kan man se et lille stenbrud, hvor der hugges skulpturer og antikke sarkofager ud. En lille hilsen, måske, til Cyriacus og hans fantastiske beretninger om Grækenlands skatte. /Signe Havsteen