Nyhedsanalyse

Tik tok, TikTok

Lionel Bonaventure/AFP/Ritzau Scanpix. (FILES) This file photo taken on November 21, 2019 shows the logo of the social media video sharing app Tiktok displayed on a tablet screen in Paris. Microsoft announced on August 2, 2020 it would continue talks to acquire the US operations of popular video-sharing app TikTok, after meeting with President Donald Trump who seemingly backed off his earlier threats to ban the Chinese-owned platform. (Photo by Lionel BONAVENTURE / AFP)

Toklash. Først kom det såkaldte techlash, hvor de store amerikanske Silicon Valley-virksomheder såsom Facebook og Google mødte udbredt kritik for deres omfattende høst af brugerdata og anvendelse af uigennemsigtige algoritmer. Og nu er ilden så for alvor begyndt at brænde under TikTok, den kinesisk-ejede videotjeneste, der som en af de få nyere sociale medier har kunnet udfordre gamle kendinge som Facebook og Twitters dominans på SoMe-markedet. Fredag annoncerede Donald Trump, at han barslede med idéen om at bandlyse TikTok fra det amerikanske marked. Udmeldingen skabte forventeligt nok panik blandt TikToks godt 100 mio. amerikanske brugere, ligesom den vakte mindelser om Indiens nylige beslutning om at kaste TikTok på porten. Ind fra højre kom imidlertid en lidt uventet redningskrans: Microsoft er i øjeblikket ved at afsøge (betalingsmur) muligheden for at opkøbe TikToks aktiviteter i USA, Canada, New Zealand og Australien. Silicon Valley er endnu engang på vippen til at kunne opsluge en af sine største udenlandske konkurrenter.

Microsoft. Efter en udredende samtale mellem Donald Trump og Microsofts administrerende direktør Satya Nadella håber Microsoft nu på at kunne forhandle en aftale på plads med ByteDance, TikToks kinesiske ejer, inden 15. september. I en pressemeddelelse understreger Microsoft, at virksomheden vil gøre, hvad den kan for at samarbejde med den amerikanske regering, og for at sikre, at alle tænkelige sikkerhedsforanstaltninger bliver overholdt ved et eventuelt opkøb. At Microsoft sådan slår sig op på sikkerheden hænger sammen med, at TikTok i nu længerevarende tid har været under beskyldning for angiveligt at udøve omfattende høst af brugerdata, ligesom det frygtes, at ByteDance udleverer informationer til den kinesiske regering. Det er netop i lyset af de beskyldninger, at Trumps trussel om at gøre TikTok til app-non-grata skal ses. Trump bruger sikkerhedsbekymringerne til at mistænkeliggøre TikTok, og håber på derigennem at kunne tage et nyt stik hjem i den verserende amerikansk-kinesiske handelskrig. Og selvom præsidenten udadtil har vist modvilje over for et opkøb, vil han formodentlig juble over en tilføjelse af TikTok i Microsofts portefølje.

Datatyvene. Det er endnu ret uvist, hvordan en eventuel opsplitning af TikTok vil finde sted, men Microsoft – en af de helt store amerikanske techgiganter –  vil som få have både pengepungen og brandet til at gøre TikTok stuerent nok til den trumpske Kina-skepticisme. Og hvis Donald Trump slipper for at bandlyse TikTok, slipper han samtidig for unødigt at sprede forargelse blandt millionvis af yngre, TikTok-afhængige amerikanere (ikke at det nødvendigvis vil holde Trump tilbage). Samtidig kan opkøbet blive en enorm sejr for Microsoft. Selvom virksomheden allerede ejer LinkedIn, halter den betydeligt efter på SoMe-markedet sammenlignet med konkurrenter såsom Facebook og Google. TikTok vil i den forbindelse være en betydelig skalp. Opkøbet risikerer imidlertid at blive et alvorligt tilbageslag for manges ønsker om en mere gennemsigtig, mindre monopolistisk tech-industri. Som følge af den megen modvind har TikTok blandt andet slået sig op på, at man vil give indblik i de algoritmer, der styrer videotjenesten – noget, som end ikke har været på tale hos andre SoMe-tjenester. Tilbuddet om gennemsigtighed er måske mest af alt symbolsk, men har alligevel tegnet et billede af, hvad mere konkurrence på markedet vil kunne afstedkomme. Under Microsofts ejerskab er det imidlertid mere end tvivlsomt, at sådanne håndsrækninger vil blive set som nødvendige. Det kan meget vel være, at Kina ikke længere kan udvinde personlige oplysninger om amerikanske brugere, hvis TikTok bliver solgt. Men de amerikanske techgiganter vil ufortrødent kunne fortsætte deres egen datahøst. /David Dragsted

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12