Filmen er ved at knække for biograferne

Folk der betvivler biografsalens meritter har ikke set instruktør Quentin Tarantinos Inglourious Basterds [sic]. I den kontrafaktiske 2. verdenskrigsfilm lader Tarantino (og her kommer der så en kæmpe spoiler) simpelthen Adolf Hitler – og resten af nazitoppen – brænde levende op i en fransk biograf, der er ejet af den jødiske kvinde Shosanna. Det glohede klimaks fungerer som en lidet subtil allegori over filmkunstens verdensforandrende potentiale, og den sindsoprivende, ret fysiske oplevelse, det nu engang kan være at befinde sig i et biografsæde. Hos Tarantino hersker der ingen tvivl: En god historie udspiller sig bedst på det store lærred

Nu står verdens biografer så i brand – og desværre er det ikke på den gode, Hitlerdræbende måde. Som følge af coronakrisen styrtbløder biografernes økonomi, og den evige diskussion om, hvornår den hæderkronede institution mon drejer nøglen om, har fået et nyt og uhyggeligt liv.

Selvom flere biografer rundtom i verden – herunder de danske – er begyndt at slå dørene op igen efter coronanedlukninger, går det ikke ligefrem strygende med billetindtægterne. En ting er, at der sættes færre billetter til salg, da der nu skal holdes afstand mellem de biografbesøgende. Noget helt andet er, at de store blockbustere, der skal trække publikum i kino, bliver udskudt på stribe.

Først havde biograferne håbet på, at den nye James Bond-film med den håbløse titel No Time to Die ville agere tiltrængt billetsluger. Dennes verdenspremiere blev imidlertid rykket fra april (hvor nedlukningerne endnu var i gang) til november. Dernæst blev øjnene rettet mod henholdsvis Mulan, Disneys næste store live-action-satsning, og Tenet, instruktør Christopher Nolans nye storfilm. Først blev Tenets premiere udskudt til 26. august (med en senere dato for USA, der fortsat halter efter i coronaindsatsen). Og så blev Mulan ellers helt fjernet fra biografplakaten. I stedet får filmen nu premiere på Disney+ – Disneys nye streamingtjeneste, der endnu ikke er kommet til Danmark.

Mulan-manøvren

Filmselskaberne tøver kort fortalt med at affyre deres tunge skyts, til biografernes store fortrydelse. Så længe vigtige markeder som USA fortsat er påvirket af coronakrisen, tør selskaberne ikke gamble med en præmatur lancering, hvis dette betyder en tabt investering. Såvel Tenet som Mulan koster i omegnen af 200 mio. dollar at producere, hvortil skal tilføjes penge brugt på marketing og distribuering. Hvis man medregner, at også biograferne skal have en del af kagen, skal der altså langes en hel del biografbilletter over disken, førend filmene kan blive den gode forretning, man havde regnet med. Det er af den grund, at Disney nu går all-in på streamingen af Mulan.

Sammenlignet med biografdistribution kan Disney ved streaming-salg selv hive hele overskuddet hjem, ligesom det også bliver billigere i marketingomkostninger. Disney skærer simpelthen mellemmanden væk og minimerer derigennem risikoen for at lide tab på en kæmpesatsningen. Til gengæld risikerer biograferne at blive ladt i stikken.

Flere selskaber har allerede eksperimenteret med direkte onlinedistribuering af film, der egentlig var tiltænkt biograflærredet – med Netflix som en afgørende inspirationskilde. Tallene har indtil videre syntes lovende, men Mulan bliver den helt store lakmustest. Hvis Disney redder skindet på streamingmanøvren, er der intet til hinder for, at kommende Disney-ejede film (og de udgør en væsentlig del af filmindustrien) vil få en lignende lancering. Hvis biografindtægterne fra Tenet samtidig svigter, begynder det at se decideret sort ud for det store lærred.

Film eller fitness?

Biografens undergang har været spået i mange årtier, men hverken Moviebokse, VHS-maskiner, DVD, piratkopiering, Blu-Ray eller streaming har indtil nu været i stand til at give dødsstødet. Opfattelsen af, at film bedst ses i biografen, har givetvis været for stærk, ligesom profitpotentialet har været for mundvandsdrivende for de store spillere. Aldrig har situation imidlertid været så slem som under coronakrisen.

I Danmark afhjælpes situationen heller ikke af, at vi har en kulturminister, der insisterer på at have et nærmest rindalistisk syn på kulturen. På hovedrystende vis har Joy Mogensen (S) således undladt at lade biograferne få del i de nyeste støtteordninger til kulturen med henvisning til, at biograferne slet ikke er en del af kulturen. Ifølge Joy Mogensen er biograferne nemlig snarere at sammenligne med fitnesscentre. Med sådanne udmeldinger forstå vi godt, at biograferne begynder at få sved på panden. Det er svært at komme fri af problemerne, når man sådan bliver sat på et løbebånd. /David Dragsted