Hvis ikke årets mest populære halloween-kostume bliver ”Søren Brostrøm bag en pressemødepult”, så er der noget galt, for vi kender til få ting, der er mere uhyggeligt.
Efter en ellers relativt rolig sommerperiode blev vores netop helede nerver i går endnu engang flossede, da vi så, at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) havde indkaldt til pressemøde om coronasituationen i Danmark. Med angsten pumpende i tindingen begyndte vi hurtigt at overveje, om det nu var tid til at hamstre mundbind og toiletpapir, men vi beroligede os med, at pressemødet lå kl. 15.30, var uden deltagelse fra statsministeren og ligeledes uden en efterfølgende tale fra dronningen. Så kunne det næppe være så slemt.
Der var da heller ikke tale om nedlukning eller lignende, da Heunicke mødte op for at orientere danskerne om situationen, men vores frygt var alligevel ikke helt ubegrundet. Det går igen den forkerte vej med COVID-19 i Danmark, og i seks kommuner er det nu så slemt, at det bliver et krav at bære mundbind i offentlig transport.
Tallene er dårlige, men så er de heller ikke værre, så på nuværende tidspunkt er der næppe nogen grund til overdreven frygt. Ulykkeligvis er der nogen af os, der går ind for rettidig omhu, hvorfor vi har valgt at tage panikken på forskud. Vi er bange. Bange for at indlæggelserne på intensiv igen skal blive mange. Bange for at samfundet igen må lukke ned. Bange for at økonomien krakker, så krisen for alvor vil begynde at kradse.
Mest af alt er vi dog bange for, at nogen vil forsøge at udnytte vores irrationelle tilstand af frygt til egen politisk vinding. Desværre lader lige netop det til at være tilfældet. På højrefløjen er de gået i gang med at armere coronakrisen.
Udnyt ikke vores frygt
Mandag modtog Folketingets sundhedsordførere et notat fra Sundhedsstyrelsen, hvor det konkluderes, at 70 pct. af de 756 personer, der blev registreret som smittede i Danmark fra mandag til lørdag i sidste uge, er af anden etnisk oprindelse end dansk. I et andet notat som er fra Styrelsen for Patientsikkerhed skriver de, at smitten i Aarhus-området måske kan være kommet på baggrund af et par eid-fester samt en stor begravelse. Styrelsen for Patientsikkerhed skriver dog også, at der ikke kan drages nogen konklusioner om bestemte befolkningsgrupper på baggrund af smittetallene.
Den slags konklusioner er der til gengæld andre, der tilsyneladende er klar til at drage. Fx formand for Nye Borgerlige Pernille Vermund. På sin Facebook skriver hun blandt andet:
”Og nu står vi så, for Gud ved hvilken gang, i en situation, hvor danskernes enorme indsats smadres af folk, der åbenlyst ingen respekt har for det danske fællesskab. Det er fuldstændig vanvittigt (…) Den eneste ansvarlige vej frem er at sætte hårdt ind over for de grupper, der nu igen sætter vores frihed over styr”.
Hun lyder sur, Pernille Vermund, men vi har hende mistænkt for, at denne pludselige cocktail af udbrud i minoritetsmiljøer og ængstelige vælgere er lidt af en drøm for hende. For når frygten dukker op, så har man brug for lette løsninger, og hvad er lettere end endnu en gang at skyde skylden på indvandrerne.
En usynlig og ustyrlig sygdom som corona er det perfekte udgangspunkt for at skabe splid i et samfund. De gamle kan beskylde de unge for at være smittespredere. De rige kan beskylde de fattige. De hvide kan beskylde de brune. Det er guld værd for de politiske strømninger, der lever af splittelse.
Imens kan de dødssyge få lov til at ligge på hospitalet og få at vide, at de er landsforrædere, og at der skal sættes ”hårdt ind” over for dem. Denne insinuation af, at de er blevet syge som et bevidst angreb på Danmark og danskerne, er mildest talt usmagelig.
Vi siger ikke, at man skal lukke øjnene for, at nogle grupper kan være mere udsatte for corona end andre. Der kan være masser af socioøkonomiske, sociale og kulturelle grunde til, at smitten har bedre fat nogle steder end andre. Men så lad os hellere hjælpe de grupper, som bliver ramt. Med oplysning og sundhedspleje. I stedet for at bruge denne gigantiske menneskelige og samfundsmæssige tragedie til at splitte landet for at vinde lidt vælgere. /Andreas T. Kønig