Privatfoto
Civilsamfundet. Gud velsigne civilsamfundet!
I disse dage modtager 11 EU-lande udsatte børn fra den overfyldte og uhumske flygtningelejr Moria på den græske ø Lesbos. Der er tale om lande som Frankrig, Tyskland, Belgien, Portugal, Slovenien, Litauen og Finland. Og Norge, der ikke er med i EU, vil såmænd også gerne være med.
Danmark er ikke iblandt dem. Lige den form for solidaritet er ikke den socialdemokratiske regerings kop te.
Det hele foregår under et EU-initiativ, der blev søsat tidligere i år. Det er både for børnenes skyld og for at hjælpe EU-landet Grækenland.
Den danske dokumentarist og dokumentarfilminstruktør Michael Graversen har tidligere lavet filmene Ingenmandsland og Drømmen om Danmark og har besøgt Moria-lejren nogle gange. Da han hørte om EU-initiativet, gik han på Facebook og efterlyste eventuelle plejefamilie i tilfælde af, at den danske regering kunne finde på at tilslutte sig de andre lande og tage nogle af de uledsagede flygtningebørn herhjem. I løbet af næsten ingen tid havde han fået tilsagn fra 50 familier.
Her følger et lettere redigeret interview med Michael Graversen.
Oliver Stilling (OS): Tidligere på sommeren efterlyste du på Facebook danske familier, der kunne tage uledsagede flygtningebørn i Moria-lejren i pleje. Hvorfor gjorde du det?
Michael Graversen (MG): Jeg har ad flere omgange rejst til Moria-lejren og set de umenneskelige forhold, som tusindvis af børn lever under, og har haft brug for at agere på det. Så da jeg hørte, at andre lande i Europa modtog nogle af børnene, tænkte jeg, at det kan vi da også godt håndtere i Danmark. Jeg begyndte i det nære for at se, om der findes andre derude som er parat til at tage et barn i pleje. Regeringen havde meldt ud, at den ikke var interesseret i at hjælpe. Men det er ikke det Danmark, jeg kender. Så jeg tænkte, at jeg vil vise et andet Danmark, hvor der findes almindelige danskere, som gerne vil hjælpe børnene i Moria. Bare vi får lov af regeringen er det ikke så svært.
OS: Og så bed 50 familier på i løbet af ret kort tid? Hvad er det for nogle familier?
MG: Det er familier spredt ud over hele landet. Det er familien i Lundby, som har været plejefamilie i årevis for meget belastede børn, og hvor manden har arbejdet i Sandholm-lejren; lærerparret fra Bramming, hvis børn er flyttet hjemmefra, så de nu har tid, plads og overskud; eller socialrådgiverne, som har arbejdet med flygtningebørn og ønsker at påtage sig et personligt ansvar. Ud over familierne er der også opstået et støttenetværk af fagfolk og psykologer, som har tilbudt at aflaste og støtte familierne, hvis de fx modtager børn med traumer.
OS: Ok. Vil det koste staten en masse penge, hvis de her familier blev aktiveret og fik uledsagede flygtningebørn i pleje? Jeg skal spørge fra en ven, der er liberalist.
MG: Plejeløsningen er faktisk ikke særlig omkostningsfuld, og familierne er villige til at dække de økonomiske omkostninger, ligesom fagpersonerne i støttenetværket vil hjælpe gratis. Hvis det skulle ske, at en familie alligevel ikke magter opgaven, så findes der masser af ledige pladser på bosteder landet over – der kommer ikke mange asylansøgere til Danmark – og flere af familierne vil gerne gå sammen om at yde økonomisk støtte og aflastning til bostederne. Ligesom man kender det fra Canada, hvor private kan gå sammen i sponsorgrupper og ”sponsorere” en flygtning.
OS: Så det, vi venter på nu, er, at regeringen siger: Okay, vi er solidariske og vil gerne med på det her hold af EU-lande, der hjælper uledsagede flygtningebørn i Moria-lejren.
MG: Det er det eneste, vi venter på. Systemet er på plads. FN’s Flygtningehøjkommissariat og IOM (International Organization for Migration) vil udvælge de mest sårbare børn og transportere dem til Danmark – som de gør til andre lande i øjeblikket. Her vil børnene blive fordelt på kommunerne, hvor de vil gennemgå asylbehandling. Kommunerne kan så benytte plejefamilierne, der har meldt sig. Flere kommuner har allerede sagt, at de gerne vil modtage børn fra Moria-lejren – senest Københavns Kommune.
OS: Kan kommuner, der har sagt ”ja, vi er klar”, risikere at blive ‘overrendt’ af flygtningebørn? Jeg skal spørge fra en ven, der er socialdemokrat.
MG: Nej. Der kan kun komme det antal, som regeringen giver lov til. I Finland tager de imod 100. Så det er ikke astronomiske tal.
Det handler ikke om at ‘åbne sluserne’ for alle, men om at hjælpe nogle af de mest udsatte børn fra lejren. Det bør vi kunne have overskud til.
OS: Og man kan sige, at det er noget, som det vil klæde landets kommunalråd at sætte det på dagsordenen.
MG: Ja. Man kan skrive til sit lokale byråd og bede dem tage stilling. Det gør de i de kommende uger i fx Aarhus, Gladsaxe, Helsingør og Randers. Men de fleste kommuner mangler stadig at tage stilling. I Norge har over 100 byer meldt, at de er klar til at tage imod børn fra Moria. Det har medvirket til, at landspolitikerne har vedtaget, at Norge også er klar.
OS: 100 norske byer? Vildt nok.
MG: 100 kommuner er det faktisk. Flere europæiske byer har meldt ud af de gerne vil modtage børn. Eksempelvis Berlin, som forsøger at gøre det uden om staten. Amsterdam, Barcelona og Leipzig har også meldt sig på banen.
OS: Nu stemte overborgmester Frank Jensen og hans socialdemokrater i Københavns Borgerrepræsentation imod at tage imod uledsagede flygtningebørn fra Moria; tror du, alle socialdemokrater over hele landet står last og brast med regeringens hårde linje på det her område? Det føles ikke rigtig socialdemokratisk.
MG: Jeg kan næsten ikke tro det. Det ligger jo i partiets dna at udvise solidaritet, og hvad er mere solidarisk end at hjælpe børn i nød? I Sønderborg var der i hvert fald to socialdemokrater fra det lokale byråd, Jesper Smaling og Bjørn Andersen, der underskrev en indsamling om at hente børn fra Moria til Danmark.
/Oliver Stilling