Axel Schütt/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix. Dronningen åbner Aarhus Festuge. Tale af Biorgmester Jacob Bundsgaard. Derefter Hübberiet
Det er ikke mange skåltaler, der bliver uddelt for tiden. Se bare på Aarhus. Nu gik det ellers lige så godt med høj sol og bronze til AGF, men så steg smittetrykket, og nu er det snart ikke til at sige, hvad der igen skal få smilene frem i Danmarks andenstørste by.. Det mest hellige af det hellige er blevet ramt: Borgmester Bundsgaard (S) har set sig nødsaget til at aflyse Aarhus Festuge.
Optimismen har ellers hersket lige til det sidste. Selv da mundbind blev obligatoriske i Letbanen, og nordmændene frarådede rejser til regionen, holdt aarhusianerne fast i drømmen om sol, fadbamser og Thomas Helmig for fulde gardiner. Men i går formiddag knækkede filmen så, da sundhedsmyndighederne kom med deres længe ventede anbefaling om at stoppe festen.
Det pludselige stemningsskifte blev måske bedst illustreret af Hans Skou, Venstres leder i Aarhus byråd, der gik fra ved en 8-tiden i P1 Morgen at tale om, at en festuge da ikke var af vejen når nu ”den danske befolkning og det danske erhvervsliv har efterlevet de vilkår og krav, som myndighederne har stillet” til godt to timer senere at lægge sig fladt ned hos P4 Østjylland med det klare budskab, at ”det ville være mangel på rettidig omhu at afholde Aarhus Festuge”. Og med et snuptag var det altså ikke længere nødvendigt at have hverken bobler, Ceres Top eller Chartreuse på køl.
Flydende forbrug
Nej, krisen kradser for de feststemte, og de manglende skåltaler har nu også fået Champagne til at slå alarm. Som man kan læse i dagens udgave af Børsen Weekend (nærmere bestemt på side 22-23) har det franske vindistrikt tabt i omegnen af 12 mia. kroner på coronakrisen, da manglen på festivitas har holdt champagnesablerne i bero.
Til Børsens store fortjeneste har erhvervsavisen dog også fundet en mere konstruktiv vinkel på problematikken. Ser man, det manglende salg kan jo føre til en mindsket drueproduktion, hvilket igen kan føre til sødere druer og bedre vin. ”Det giver mere karakterfulde og terroirtypiske champagner med meget lav dosage”, som champagneimportør Jørgen Krüff fortæller på flydende sommeliersk. Samtidig beretter avisen behjælpeligt, at man jo kan støtte industrien med en flaske Krug Grande Cuvée 168 til små 1.295 kr.
I sin undersøgelse af det postmoderne opdager sociologen Zygmunt Bauman, at vi i slutningen af det 20. århundrede har foretaget et skifte fra det såkaldte produktionssamfund til et forbrugersamfund. Hvor vi tidligere var fint tilfredse med at gå på arbejde til tiden, og købe det vi havde råd til, har vi i kreditkortets tidsalder snarere givet køb på vores trygge, forudsigelige rammer til fordel for mere frihed – og nærmere bestemt friheden til at forbruge. Pludselig er det at købe ting blevet til noget nær et sjæleligt foretagende og en væsentlig ramme for vores selvfortælling.
Med coronakrisen har vi som bekendt foretaget den modsatrettede manøvre: Vi har givet køb på lidt af vores frihed til fordel for mere sikkerhed, med den bivirkning, at visse af vores forbrugsmuligheder nu også synes begrænset. Festuger, festivaler, hestemarkeder og såkaldte puttefester i Dyrehaven bliver aflyst på stribe. Og med ét synes vores selvforståelse som festglade sociale dyr decideret presset. Hvem er vi, hvis vi ikke længere kan gå op i baren og købe ti Gajol-shots i et plasticrør, mens vores venner febrilsk skriver, at vi bare kan finde dem til sådan lidt til højre lidt lige ud for scenen?
I den forstand er der jo noget dybt betryggende ved, at Børsen holder sig så on-brand med sine vinanbefalinger. Det kan godt være, at BNP står til at falde med 7,4 pct. i andet kvartal af 2020, men tingene er altså heller ikke værre, end at vi fortsat kan købe aflad med lidt sød og dyr champagne. Bare vent, til de hører om det trick i Aarhus. Det skal da næsten fejres. /David Dragsted