En kvinde med mundbind i Aalborg, lørdag den 8. august 2020. Mundbind kan blive et nationalt krav. Det slog statsminister Mette Frederiksen (S) fredag aften fast i et opslag på Facebook.
Udviklingen fra ung til ældre er brutal.
En ting er det kropslige forfald. Pludselig bliver huden så slatten, at fedtet under hagen bliver klipset med ind i spændet på den kiksede cykelhjelm, som man har købt i en erkendelse af alligevel ikke at kunne følge med ungdommens mode. Heller det offentlige kan man længere tage uden skavanker. Et let løb efter bussen vil typisk resultere i et forvredet knæ og et stort behov for højlydt at kværulere over sine lidelser, selvom ingen finder det interessant.
Værre end kroppens desintegration er dog det ældre menneskes pludselige fangeskab i småborgerlighedens bur. Det sker som et trylleslag, at man ikke længere er ung og vild, men i stedet er gammel og kedelig. Tanker om revolution skiftes ud med minutiøse studier af realkreditrenten, weekendens vilde udskejelser bliver til snorken på sofaen, og næsepiercingen bliver taget ud for ikke at skabe for megen kontrast til den nystrøgede skjorte, der hver morgen bliver trukket over topmaven og ned i bukserne.
Du kan nok høre, at midtvejskrisen lurer her på Føljeton-redaktionen. Den er to minutter i ”køb-af-stor-motorcykel”. Heldigvis har vi fundet en løsning, der kan rive os ud af dette sortsyn, og som hverken kræver en stor Harley Davidson eller et ægteskab med en noget yngre mand eller kvinde. Vi har faktisk fået løsningen foræret af regeringen. Fra i dag er det nemlig et krav, at man skal bære mundbind i den offentlige trafik i hele landet, og det åbner for hele to måder at bryde ud af denne småborgerlighedens forbandelse.
Du kan vælge at tage mundbindet på. Det virker selvfølgelig ret småborgerligt at gøre, hvad autoriteterne siger, men prøv alligevel lige at trække den lille maske op over næsen og kig dig selv i spejlet. Pres også øjnene sammen på den der vrede måde. Halløjsa! Det ser altså lidt sejt ud. Du ligner jo næsten en autonom i gadekamp eller en succesfuld læge på vej til operationsbordet for at redde præsidentens liv. Med lidt god vilje indeholder denne maskelignende genstand noget af den fandenivoldskhed, der er så vigtig at få en indsprøjtning af i ny og næ, når man er på vej mod at blive en gammel nar. Det kræver bare lidt god fantasi.
Du kan også vælge den mere rene rebelske tilgang. Du kan nægte at tage masken på. Du kan gå med på konspirationsteorierne om mundbind. Måske skrive et indlæg på Facebook, hvor du kalder det tankekontrol fra regeringens side. Eller hvad med at advokere for, at corona er en international sammensværgelse igangsat af en uhellig alliance mellem medicinalindustrien og verdens ledere. Nuvel, vi er ovre i den lidt skøre afdeling pt, men vi kommer da ikke udenom, at vi nærmer os noget, der smager mere af revolution end boliglån.
Vi var egentlig lige ved at hoppe med på mulighed nummer to. Den er alligevel mest radikal, og det er det radikale liv, vi er på jagt efter.
Men så blev det hele alligevel lidt ødelagt, da vi fandt ud af, at metroen i København havde fyldt alle sine håndspritsbeholdere op med håndsprit, der ikke kan bruges mod corona. Det burde jo ikke gøre nogen forskel for os som nyligt udklækkede konspirationsteoretikere, der nægter at tro på, at COVID-19 er andet end lidt snotnæse. Men så alligevel. For det mindede os om den evindelige inkompetence, man finder i det offentlige. Og offentlig inkompetence er, desværre for os vordende konspirationsteoretikere, også det bedste argument mod næsten alle konspirationsteorier i denne verden.
Hvis corona virkelig er en løgn opfundet af verdens regeringer, så vil det kræve et virkelig kompetent stykke arbejde. Samtidig med at verdensherskerne skal have centrale aktører med på løgnen (fx hundredtusindvis af læger, sygeplejersker, forskere, og vi ved snart ikke hvad), så skal de også sørge for at holde det hemmeligt for alle andre – og altså sørge for at ingen sladrer. Hold det lige op imod, at den offentlige trafik ikke engang kan finde ud af at proppe den rigtige håndsprit i beholderne, og spørg dig selv, om du virkelig tror på, at det offentlige kan udføre en så kompetent og omfattende løgn. Hmm …
Så er du og vi tilbage med kun en mulighed. På med det mundbind og fantaser om, at du er en sexet, ikke særlig småborgerlig, maskeret hævner. /Andreas T. Kønig